Videnskab.dk bragte for nylig en protest imod Europa-Parlamentets anbefaling om at kriminalisere sexkøberne, underskrevet af i alt 26 danske forskere, anført af Christian Groes-Green. (
). Noget tyder på, at de ikke har læst den svenske Rapport fra 2010 om effekten af loven og samtidig har undladt at forholde sig kritisk til udviklingen i Tyskland, Holland og New Zealand, hvor prostitution, sexkøb og bordeldrift er legaliseret.
Man kan spørge sig selv, hvad der er gået galt, når så veluddannede folk ikke kan gennemskue de konsekvenser en legalisering har haft. For det er faktisk ikke så svært at gennemskue, nu hvor der f.eks. i Tyskland er områder, hvor der er linet op med snuskede campingvogne på gader og stræder, hvor prostituerede sælger sex. Faktisk har Tyskland mere end 400.000 prostituerede, som dagligt servicerer 1,2 millioner mænd. Er det beundringsværdigt? Og hvad angår Holland, kunne vi så tænke os, at det i Danmark var sådan, at kvinder udstillede sig selv i vinduespartier, for at lokke sexhungrende mænd ind for at tømme sig i dem? Er det den slags turisme, vi gerne vil tiltrække?
Det undrer mig, at så mange forskere ikke kan se, at det eneste rigtige er, at kriminalisere dem der køber sex. At de ikke kan se, at prostitution og menneskehandel hænger sammen, og at det at købe sex, i sig selv er en voldelig handling. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om deres empati ligger på et meget lille sted, eller om det ganske enkelt handler om uvidenhed.
Deres protester går på:
1) Groes-Green og Co. mener ikke der er bevis for, at en lov imod købesex skulle sikre bedre sociale vilkår for prostituerede, og mener desuden at rapporten fra EU-Parlamentet bygger på begrænsede kilder, som udelukker forskning og rapporter fra andre områder, som Amnesty international, som går på at afkriminalisere prostitution og forbedre migranter og prostitueredes rettigheder.
Til det må jeg sige, at det er oplagt, at se på forskellen mellem Sverige og Tyskland. Sverige har kriminaliseret sexkøberne og Tyskland har legaliseret prostitution, sexkøb og bordeldrift. I Sverige antages det at der er omkring 2.500 personer der sælger sex årligt*, ud af et befolkningstal på lige knap 10 millioner. I Tyskland antages det at omkring 400.000 sælger sex, ud af et befolkningstal på 82 millioner indbyggere. Det svarer til, at der i Tyskland, for hver 205 indbygger, er en prostitueret, hvorimod der i Sverige, pr. 4000 indbygger, er en prostitueret. Man skal ikke have ret mange hjerneceller for at kunne regne ud, at en legalisering af prostitution, sexkøb og bordeldrift, øger både udbud og efterspørgsel. Derudover rapporter en ledende tysk politiinspektør, at sextrafficking er steget med 70 % over de sidste fem år**, hvorfor ALT tyder på, at en legalisering af prostitution, sexkøb og bordeldrift skaber attraktive miljøer for menneskehandlere, bagmænd og alfonser.
Hvad angår Groes-Green og Co.’s manglende beviser for, at et forbud skulle sikre bedre sociale vilkår for prostituerede, så har de fuldstændig misforstået hensigten med et forbud mod at købe sex. Forbuddet skal netop have til hensigt, at mindske udbud og efterspørgsel og samtidig gøre det vanskeligt at organisere, fastholde og tvinge mennesker ud i prostitution. Samtidig skal forbuddet virke afskrækkende, i forhold til at få mænd til at afholde sig fra at købe sex af prostituerede. Derudover skal forbuddet sikre, at de der fortsat prostituerer sig, har retten på deres side, så det ikke er deres handlinger der ses ned på, men at det i stedet er dem der køber sex, der står i en sårbar situation, fordi de med et forbud risikerer at blive straffet med bøde, og risikoen for, at deres familie opdager, at de betaler sig fra sex med prostituerede.
De sociale vilkår skal komme qua exit-programmer, støtte, vejledning, sundhedsundersøgelser og muligheden for at anmelde voldelige sexkøbere. Disse tiltag er allerede til stede. Exit-programmerne er oppe og køre, og der arbejdes intenst på at finde ud af, hvordan man bedst muligt støtter de prostituerede, både under og efter et liv i prostitution. Exit-programmerne tilbyder både støtte og vejledning. Sundhedsundersøgelser er alle mennesker berettiget til hos egen læge. – Også prostituerede. Til gengæld er det svært at gennemskue volden i prostitution, når det af den brede befolkning anses som et arbejde, som man ikke tager skade af. Først i det øjeblik vi anerkender, at prostitution, vold og menneskehandel hænger uløseligt sammen, kan vi skabe de kår, som bedst muligt kan hjælpe prostituerede. Herunder muligheden for at gennemskue voldens kompleksitet, som udfolder sig i prostitution.
Derudover er det fuldstændig til grin, at Groes-Green og Co. fremhæver Amnesty International. Det er almen viden, at Amnesty International i deres overvejelser om at anbefale en legalisering af prostitution, sexkøb og bordeldrift, er blevet forført af en alfons som havde en ledende rolle i organisationen, og som hævder at han er initiativtager til denne politik. Samtidig hævder Amnesty international, at de pt. er i gang med at diskutere, hvor vidt en legalisering skal anbefales, på trods af, at de konstant refererer til prostitution som sexarbejde. Hvis de var i gang med at diskutere noget som helst, så ville de ikke referere til det som sexarbejde, men som prostitution. Ergo er der noget der tyder på, at Amnesty International allerede har taget stilling, uden at tage deres underafdelinger verden over med i deres overvejelser. Også hos Amnesty International viser det sig altså, at sex-lobbyen har fået en afgørende stemme, hvorfor man må konkludere, at Amnesty International’s holdninger ikke baserer sig på noget som helst der hidrører rapporter, undersøgelser eller empiri, men ene og alene har sit udgangspunkt i, at en alfons har sneget sig ind på første række.
Sidst under dette punkt, så mener Groes-Green og Co. ikke, at rapporten fra Europa-Parlamentet bygger på tilstrækkelige kilder. Men kære Groes-Green og co., det kræver faktisk ikke andet, end at man åbner øjnene, og kigger på realiteterne. At man lytter til dem der taler af erfaring, efter at de er kommet ud af prostitution, og derfor kan se langt mere realistisk på det, og samtidig forholder sig til hvor mange ofre der er og har været i forhold til trafficking i sexindustrien. Her har tidligere prostituerede fra hele verden fortalt, hvordan psykiske og sociale problemer, overgreb i opvæksten, fattigdom eller tvang har ligget til grund for deres tid i prostitution. At I vælger at ignorere de mange stemmer, synes jeg sætter stort spørgsmålstegn ved jeres fine forsker-titler.
* Prostitutionsenheten, Socialtjänst- och Arbetsmarknadsförvaltningen, frågor och svar om prostitution
https://www.google.com/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=1&cad=rja&uact=8&sqi=2&ved=0CCUQFjAA&url=https%3A%2F%2Fwww.flashback.org%2Ft1630482&ei=B_olU5S0LIGK5AS9vYFA&usg=AFQjCNG6_9HohzXlgMWmrs7G8nE3WmPEUw&sig2=rLFJCZWuLSXa33wX0RJ0gw
2) Groes-Green og co. mener at rapporten fra Sverige viser, at loven forringer prostitueredes tillid til myndighederne og bevirker, at de prostituerede arbejder under mere skjulte og farlige vilkår end før loven blev indført.
Jeg undrer mig over, at der ikke er så meget som én blandt 26 forskere, der er i stand til at læse og forstå svensk. Rapporten siger nemlig lige præcis det modsatte, og jeg ved det, for jeg har læst den fra ende til anden, og mere end én gang, for at være helt sikker.
Rapporten påpeger netop, at de prostituerede selv understreger, at volden er den samme, som før loven blev indført. Helt præcist står der i rapporten, at det i en anden rapport i 2003 blev rapporteret, at gadeprostitution var blevet mere risikabelt. Årsagen skulle findes i, at et reduceret antal sexkøbere betød øget konkurrence blandt prostituerede og at køberne derfor kunne stille større krav. Dette blev dog ikke understøttes, men pegede i højere grad på, at adgangen til heroin blandt gadeprostituerede var steget, og at dette kunne være en stor årsag til den øgede konkurrence blandt de prostituerede. Kvinder der havde forladt prostitution kunne desuden afkræfte dette, og ikke mindst den myte, at sexkøberne var blevet mere voldelige, siden forbuddet var blevet indført. De påpegede til gengæld, at volden hele tiden havde eksisteret i prostitution, og at mændene rent faktisk købte sig retten til at bruge vold mod de prostituerede. Selv politifolk i Stockholm har udtalt, at de ikke fandt nogen beviser for, at vold mod prostituerede var steget. Samtidig blev det også bemærket, at vold og prostitution var tæt forbundet, og at volden derfor ikke alene udspillede sig i prostitution, men at prostituerede også ofte var udsat for vold af deres partner.
Rapporten påpeger også at de prostituerede med politiets tilstedeværelse, føler sig mere sikre. Samtidig viser det sig også, logisk nok, at de kvinder, som er undsluppet prostitution er positive overfor en kriminalisering af køberne, hvorimod de kvinder, som fortsat udnyttes i prostitution, er kritiske overfor forbuddet. Dem der var kommet ud af prostitution påpegede desuden, at kriminaliseringen af købernes gerninger, havde givet dem styrken til at komme ud af prostitution, da de ikke længere bebrejdede sig selv, men i stedet forstod, at det var købernes handlinger der var forkerte, og dermed køberne, der var ansvarlige for de psykologiske ar og smertefulde erindringer, som de prostituerede var tvunget til at leve med resten af livet.
Ifølge rapporten, så er der intet der tyder på, at færre kvinder søger hjælp, i forhold til at forlade prostitution. Tværtimod påpeger Kompetencecenteret for prostituerede i Malmø, at mange søger hjælp hos dem, både hvad angår pleje, behandling og hjælp til at forlade prostitution. Også efter at forbuddet er blevet indført.
Personligt kan jeg blive i tvivl om disse forskeres motiver, og jeg kan ikke undgå at få en oplevelse af, at de taler sex-lobbyens sag. Jeg har i hvert fald meget svært ved at forstå, hvordan de kan tolke rapporten fra Sverige så misvisende, når det står sort på vidt, at forbuddet har mindsket både udbud og efterspørgsel og ikke mindst, antallet af trafficking-ofre i Sverige.
3) I tredje punkt nævner Groes-Green og Co. en bekymring for migranter der prostituerer sig. De mener, at denne gruppe vil blive mere udsatte og sårbare overfor udnyttelse fra bagmænd og kriminelle grupper.
Noget tyder på, at Groes-Green og Co. overhovedet ikke har noget som helst begreb om prostitutionens virkelighed i dagens Danmark. Hvad de tydeligvis ikke har forstået, ikke vil indse eller i hvert fald ikke vil sige højt er, at denne gruppe allerede er voldsomt udsatte og sårbare og i høj grad udnyttes af bagmænd og kriminelle grupper. Disse prostituerede rekrutteres til Danmark, og tvinges til at betale store summer tilbage. Du ser ikke en migrant på gaden i Danmark, som ikke har en bagmand. I så fald ville hun blive truet væk fra gaden. Disse migranter, som Groes-Green og Co. nævner, er migranter, som drømmer om en bedre fremtid. De drømmer på ingen måde om et liv som prostituerede. Migranter drager mod Danmark (hvis de da ikke lokkes eller tvinges), fordi de håber på at kunne tjene penge til at brødføde sig selv og/eller deres familie. Ikke fordi de glædes over at skulle gøre det gennem prostitution, men fordi fattigdom i deres hjemland ofte fører dem ind i prostitution, fordi det synes som deres eneste mulighed for at overleve.
Igen er der noget der tyder på, at Groes-Green og Co. ikke har opsøgt denne gruppe af migranter, og hørt deres historier. Men det har jeg. Jeg har mødt dem, talt med dem og fået uanede mængder af viden om, hvordan denne gruppe udnyttes og fastholdes i prostitution. Hvordan de trues af bagmænd med at blive smidt ud af Danmark, hvis de går til politiet, hvordan de bliver tvunget til at prostituere sig, også længe efter at deres gæld er blevet betalt. Gæld, som ofte er fuldstændig ude af proportioner, idet de pludselig også skal betale for husleje, vand og varme på det bordel eller den lejlighed, som de bliver tvunget til at arbejde i. De fleste af disse mennesker har intet netværk i Danmark, og aner ikke hvad de har af rettigheder, hvorfor de har voldsomt svært ved at komme væk fra den tvang og vold de udsættes for. Nogle af disse mennesker har prostitueret sig i deres hjemland. Det ændrer dog ikke på den kendsgerning, at de lokkes til Danmark, med troen på, at de her kan tjene uanede summer på prostitution, så de hurtigere kan leve et andet liv.
Og nu kommer det vigtigste i den sammenhæng. En ud af syv af de mænd der køber sex, er ligeglade med, om det menneske de køber til sex, er handlet eller ej! Sexkøberne flasher tilmed deres syge og perverterede menneskesyn på eroguide.dk, hvor de ikke en gang lægger skjul på, at det rager dem en rapand, hvor vidt den person de køber, er tvunget til at sælge sex.
Jeg kan simpelthen ikke forstå, at det ikke er logik for burhøns, at de mænd der køber sex, skal kriminaliseres, og at det i høj grad vil være en fordel for de migranter, som Groes-Green og Co. hentyder til. At det lige præcis vil styrke deres position, når de voldsmænd, som man må mene sexkøberne er, når deres empati ikke rækker længere, end til deres egne kønsdele, ikke på nogen måde er optaget af at sikre sig, at det menneske de køber sex hos, er der frivilligt.
4) Groes-Green og Co. mener ikke, at der kan sættes lighedstegn mellem betaling for seksuelle ydelser og vold, voldtægt eller menneskehandel.
Igen er det interessant, som Groes-Green og Co. bliver sex-lobbyens talerør, når det kommer til at forsvare SIO’s primære mål, som er at ophæve rufferiparagraffen. At Groes-Green og Co. glider fuldstændig af på de mange beretninger der er kommet frem de seneste år, er så ufatteligt selvmodsigende, i forhold til hvordan en forsker burde agere. Størstedelen af de kvinder der forlader prostitution, taler samstemmende om, hvor voldeligt prostitution var. De fortæller om grænseoverskridende sexkøbere, voldelige sexkøbere og truende sexkøbere. Men Groes-Green og Co. sidder med fingrene i ørerne, når de da ikke løfter glasset og skåler med SIO og Seksualpolitisk Forum. Jeg synes ærlig talt det er pinligt, at det er den forskerskare der repræsenterer Danmark.
5) Groes-Green og Co. mener ikke at et forbud mod købesex begrænser menneskehandel, men at det blot driver menneskehandlen under jorden.
Åhhr, hvor kan man blive træt. Skal jeg virkelig gentage mig selv? Okay, jeg gør det, en ekstra gang for de tungnemme. (for de ikke-tungnemme, så kan jeg lige sige, at jeg her har kopieret det første afsnit i punkt 1).
Det er oplagt, at se på forskellen mellem Sverige og Tyskland. Sverige har kriminaliseret sexkøberne og Tyskland har legaliseret prostitution, sexkøb og bordeldrift. I Sverige antages det at der er omkring 2.500 personer der sælger sex årligt, ud af et befolkningstal på lige knap 10 millioner. I Tyskland antages det at omkring 400.000 sælger sex, ud af et befolkningstal på 82 millioner indbyggere. Det svarer til, at der i Tyskland, for hver 205 indbygger, er en prostitueret, hvorimod der i Sverige, pr. 4000 indbygger, er en prostitueret. Man skal ikke have ret mange hjerneceller for at kunne regne ud, at en legalisering af prostitution, sexkøb og bordeldrift, øger både udbud og efterspørgsel. Derudover rapporter en ledende tysk politiinspektør, at sextrafficking er steget med 70 % over de sidste fem år, hvorfor ALT tyder på, at en legalisering af prostitution, sexkøb og bordeldrift skaber attraktive miljøer for menneskehandlere, bagmænd og alfonser.
6) Til gengæld mener Groes-Green og Co., at danske politikere bør inddrage de berørte parter, og være mere lydhøre overfor en lang række sex-lobbyister, som anbefaler at prostituerede får basale rettigheder til mere sikkerhed og beskyttelse, adgang til sundhed, oplysning og retshjælp samt anerkendelse og respekt af prostituerede som ligeværdige borgere med selvstændige stemmer der skal lyttes til.
Nu skal jeg fortælle Groes-Green og Co. en ting! Den manglende respekt og anerkendelse kommer ikke fra de mennesker, der ønsker at indføre et forbud. Den kommer fra dem der køber sex. Det er dem, der udfører de voldelige handlinger. Det er dem, som er bedøvende ligeglade med, om den de køber til sex, er handlet eller ej. Det er dem, der er græskkatolske over, om den de mapharmacie24 køber, er der af egen fri vilje. Det er dem der evaluerer dem på nedsættende vis på hjemmesider, hvor de kan give de prostituerede karakterer og kan tilsvine deres udseende, deres seksuelle gøren og laden og de ydelser de tilbyder.
Til gengæld kan jeg give Groes-Green og Co. ret i en eneste ting. Det er, at prostituerede skal have langt mere sikkerhed og beskyttelse. Hvad Groes-Green og Co. ikke forstår er, at dette ikke vil ske med en legalisering af bordeldrift, men med en anerkendelse af, at dem der køber de prostituerede, også er dem der er voldelige, krænkende og grænseoverskridende, og derfor skal kriminaliseres, så det bliver langt nemmere at se på de konsekvenser og følger der er i og med prostitution.
Nu kunne jeg så få en masse veluddannede mennesker til at skrive under. Det vil jeg undlade. Jeg synes nemlig det er pisse arrogant og enormt nedladende af så mange forskere, at underkende de oplevelser jeg og mange andre har fra prostitution ved at sige, at prostitution ikke er spor voldeligt, men at det omvendt vil komme de prostituerede til gode, at legalisere prostitution, sexkøb og bordeldrift. Faktisk havde jeg forventet det fra mange andre sider, men at toppen af poppen i Danmark kan være så inkompetente, er mig simpelthen en gåde!