Synes du det er svært at tage stilling til, om det vil være en fordel eller en ulempe, at kriminalisere sexkøberne? Mangler du undersøgelser der omhandler forbuddets effekt i Sverige og effekten af en legalisering i f.eks. Holland og Tyskland? Måske mangler du bare at blive stillet over for de rigtige spørgsmål eller argumenter, der kan hjælpe dig på vej, i forhold til at tage stilling? Måske vil du gerne høre flere beretninger fra kvinder med prostitutionserfaring? Jeg vil gøre mit bedste for at hjælpe dig på rette vej.
Redaktør Nisha Lilia Diu bragte i ”The Telegraph” i marts 2014 en artikel om prostitution i Tyskland.
http://s.telegraph.co.uk/graphics/projects/welcome-to-paradise/index.html
Artiklen beskriver følgende:
Tyskland legaliserede prostitution, køb af seksuelle ydelser, alfonseri og bordeldrift i 2002. Tyskland har nu flere prostituerede pr. indbygger, end noget andet land. Selv Thailand kan ikke følge med. Sidst var det estimerede antal prostituerede 400.000, som servicerer omkring 1,2 millioner mænd hver dag. to år efter legaliseringen blev omsætningen af prostitution i Tyskland beregnet til en værdi af 6 billioner euro, nu er omsætningen beregnet til en værdi af 15 billioner euro. Målet med legaliseringen var, at anerkende prostitution som erhverv, så prostituerede kunne få ansættelseskontrakter, sundhedsforsikringer, pension m.m. Men en bordelejer udtaler i artiklen, at det ikke har virket. ”Ingen ansætter prostituerede i Tyskland, og der er kun 44 prostituerede, der har valgt at melde sig ind i en fagforening”. En rapport som blev udgivet for nylig, siger ifølge artiklen, at det estimerede antal traffickede prostituerede er på 270.000 i Europa. Af de lande som har flest handlede mennesker i prostitution, ligger Holland og Tyskland med i top fem. En ansat hos Equality Now, som arbejder med seksuel vold og trafficking udtaler i artiklen, at der er en sammenhæng mellem legal prostitution og trafficking. ”For en bagmand er det meget nemmere at tage til et land, hvor det er legalt at have bordeller, og hvor rufferi samtidig er lovligt. Det er et mere attraktivt miljø”. Hun peger på, at Danmark, som afkriminaliserede prostitution i 1999, det år hvor Sverige indførte et forbud mod at købe sex, har fire gange så mange trafficking-ofre som de nabolande, der har kriminaliseret sexkunderne. Vicepremiereminister i Holland, Lodewijk Asscher kalder legaliseringen af prostitution, køb af seksuelle ydelser og rufferi for ”en national fejl”. De er derfor ved at se på, om de skal ændre loven. Den prostituerede kvinde Suzi udtaler i artiklen, at hun ikke har noget ønske om, at få en ansættelseskontrakt. ”Jeg skal ikke arbejde med det her i ret lang tid, jeg stopper snart. De fleste gør det kun i en kort periode og de vil ikke have det på deres cv; Jeg var luder fra 2007-2009”. Suzi fortæller i artiklen, at man ikke længere kalder en alfons for en alfons. Nu kalder man det ”Manden”. Hun fortæller også, at mange af de prostituererede har en ”Mand”, det vil sige en alfons, som tjener penge på den prostituerede. Suzi fortæller om en 17 årig russisk pige, Klara, hvis far blev syg, hvorfor Klara tænkte at hun ville prostituere sig i tre måneder, for at kunne brødføde sin familie. Men den aften hun ankom voldtog flere mænd hende, for at gøre hende klar til livet som prostitueret. De tog hendes pas og tvang hende ud i prostitution i fire år. Suzi fortæller, at en anden handlet kvinde havde afvist at imødekomme en kundes ønsker, og at bagmændene derfor havde smadret en flaske og voldtaget hende med den. Bagmændene tog billeder af hendes blodige underliv, og viste det til de andre handlede kvinder, som en advarsel på, hvad der kunne ske, hvis de ikke gjorde som der blev sagt. Artiklen fortæller desuden, at prostitution ikke er blevet mere sikkert, på trods af en legalisering. Tværtimod viser det sig, at flere prostituerede kvinder bliver myrdet i lande hvor prostitution og sexkøb er lovligt.
Fakta:Der er blevet myrdet 21 prostituerede i Tyskland, 127 i Holland og 6 i New Zealand. Alle tre lande har legaliseret prostitution, køb af seksuelle ydelser og bordeldrift.
Sverige udgav i 2010 en evaluering af effekten af den svenske sexkøbslov ”Förbud mot köp av sexuell tjänst En utvärdering1999–2008”. Du kan finde evalueringen her:
http://www.regeringen.se/content/1/c6/14/91/42/ed1c91ad.pdf
I evalueringen står der blandt andet:
Den 1. Januar 1999 indførte Sverige som det første land i verden en lov som kriminaliserede køb, men ikke salg af seksuelle tjenester. Forbuddet mod sexkøb blev indført, fordi det blev anset som en statslig opgave for samfundet, at bekæmpe prostitution. Det blev angivet i lovgivningsprocessen, at i et lige samfund er det uværdigt og uacceptabelt, at mænd kan erhverve sig tilfældige seksuelle relationer med kvinder mod vederlag og at Sverige ved at indføre et forbud mod køb af seksuelle tjenester, også sendte et vigtigt signal til andre lande i forhold til deres opfattelse af prostitution og køb af seksuelle ydelser. Det blev påpeget, at prostitution forårsager alvorlige skader, både for den enkelte, men også for samfundet. Et forbud blev antaget at have en afskrækkende virkning på potentielle sexkøbere, hvilket skulle reducere interessen fra forskellige grupper eller enkeltpersoner i udlandet, i forhold til at etablere en mere organiseret prostitutionsring i Sverige. Samtidig skulle forbuddet mod køb af seksuelle tjenester have en hæmmende effekt på forekomsten af prostitution.
Den svenske regering fremlagde den 10. Juli 2008 en handlingsplan mod prostitution og menneskehandel til seksuelle formål. Handlingsplanen lægger vægt på, at årsagen til at mennesker prostituerer sig, kan variere, men at det opretholder både menneskehandel, og efterspørgsel på prostituerede, og at efterspørgslen primært består af mænd.
Debatten om, hvor vidt prostitution ville blive skubbet under jorden, er efter alt at dømme, og ud fra det materiale der i rapporten er taget udgangspunkt i, ikke sket. Politiet og socialrådgivere rapporterer til gengæld at dem der køber seksuelle ydelser, er blevet langt mere forsigtige, og at efterspørgslen, i hvert fald i forhold til gadeprostitution er mindsket, som følge af en kriminalisering. Ifølge politiet er køberne bange for at blive afsløret, ikke så meget i forhold til straffen, men mere i forhold til at det skulle blive kendt for familie og venner. En rapport fra 2008 viste desuden, at forbuddet mod købesex, havde påvirket købernes adfærd, således at de stoppede med at købe sex. Ud fra rapporten menes det altså, at forbuddet har haft en afskrækkende effekt.
Da man i 2008, lavede en spørgeundersøgelse, i forhold til, om man mente at det var rigtigt, at kriminalisere dem der købte sex, svarede 71 % ja. Det tal er steget til omtrent 80 % i dag, hvorfor man med lovens indførsel kan tale om, at der har været en holdningsændring hos befolkningen, i forhold til at kun 67 % mente at en kriminalisering var at foretrække tilbage i 1999.
Ifølge rapporten har politiet i Göteborg specifikt undersøgt udbredelsen af vold blandt kvinder i gadeprostitution, uden at der er set noget stigning, efter forbuddet mod købesex trådte i kraft. Selv politifolk i Stockholm har udtalt, at de ikke fandt nogen beviser for, at vold mod prostituerede var steget. Samtidig blev det også bemærket, at vold og prostitution var tæt forbundet, og at volden derfor ikke alene udspillede sig i prostitution, men at prostituerede også ofte var udsat for vold af deres partner.
I en rapport fra 2003 blev det rapporteret, at gadeprostitution var blevet mere risikabelt. Årsagen skulle findes i, at et reduceret antal sexkøbere betød øget konkurrence blandt prostituerede, og at køberne derfor kunne stille større krav. Dette blev dog ikke understøttet af empiri, men pegede i højere grad på, at adgangen til heroin blandt gadeprostituerede var steget, og at dette kunne være en stor årsag til den øgede konkurrence blandt de prostituerede. Kvinder der havde forladt prostitution kunne desuden afkræfte dette, og ikke mindst den myte, at sexkøberne var blevet mere voldelige, siden forbuddet blev indført. De påpegede til gengæld, at volden hele tiden havde eksisteret i prostitution, og at mændene rent faktisk købte sig retten til at bruge vold mod de prostituerede.
Ifølge rapporten er der heller intet der tyder på, at færre kvinder søger hjælp, i forhold til at forlade prostitution. Tværtimod påpeger Kompetencecenteret for prostituerede i Malmø, at mange søger hjælp hos dem, både hvad angår pleje, behandling og hjælp til at forlade prostitution, også efter at forbuddet er blevet indført.
Politiet, som arbejder med de gadeprostituerede, siger ifølge rapporten, at deres tilstedeværelse i gademiljøet, af de prostituerede opfattes som en sikkerhed. Samtidig viser det sig, logisk nok, at de kvinder, som er undsluppet prostitution, ifølge rapporten, er positive overfor en kriminalisering af køberne, hvorimod de kvinder, som fortsat udnyttes i prostitution, er kritiske overfor forbuddet. Dem der er kommet ud af prostitution påpeger desuden, at kriminaliseringen af købernes gerninger, har givet dem styrke til at komme ud af prostitution, da de ikke længere bebrejdede sig selv, men i stedet forstod, at det var købernes handlinger der var forkerte, og dermed køberne, der var ansvarlige for de psykologiske ar og smertefulde erindringer, som de prostituerede var tvunget til at leve med resten af livet. De der er kommet ud af prostitution påpeger ifølge rapporten ligeledes, at det ofte er køberne, der lokker unge mennesker ind i prostitution, at der ikke er noget frivilligt i at være prostitueret, men at prostitution indebærer, at køberen har magten, og at den der bliver købt, bliver brugt, men at det kan være svært at se og erkende, så længe man bliver udnyttet i prostitution.
Rapporten tager ligeledes udgangspunkt i en undersøgelse, som har undersøgt de prostitueredes trivsel på en række forskellige aspekter. De fandt ud af, at prostitueredes trivsel i alle henseender var forværret. Dette er ifølge rapporten i overensstemmelse med andre resultater der viser, at prostituerede oplever øget angst og øget brug af beroligende midler.
Det leder mig videre til Statens Institut for Folkesundhed, som i december 2013 udarbejdede en rapport om klinikprostitueredes sundhed; ”Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede”. Du kan læse rapporten ved at følge linket her nedenfor.
http://www.si-folkesundhed.dk/upload/prostitutionsrapport.pdf
Men da rapporten i sig selv er aldeles ubrugelig, vil jeg i stedet rette opmærksomheden mod Inge Henningsen, som på vegne af 8. Marts Initiativet kommer med følgende anmærkninger og kritikpunkter, i forhold til denne rapport.
Du kan læse alle kommentarerne ved at følge linket:
http://www.8marts.dk/upl/14532/IngeHenningsenrapportFolkesundhedprostitution1.pdf
Henningsen påpeger følgende:
”Rapporten skriver sig ind i de sidste 5-10 års omfattende samfundsmæssig diskussion om prostitutionslovning generelt. Her kan man på den ene side identificere holdninger, f.eks. repræsenteret ved SIO (Sexarbejdernes Interesseorganisation, en sammenslutning af overvejende klinikejere og klinikprostituerede), der ønsker at prostitution skal være et arbejde (sexarbejde) på linje med andet arbejde og på den anden side en række organisationer (f.eks. 8. Marts Initiativet), der arbejder for at sexkøb bliver forbudt og vender sig mod lempelser af de nuværende forbud mod rufferi og bordeldrift. I denne diskussion spiller prostitutionens eventuelle skadevirkninger for den enkelte prostituerede en væsentlig rolle og en undersøgelse som den foreliggende kan derfor ikke undgå at blive en stemme i denne diskussion. Dette stiller skærpede krav til metodevalg og gennemsigtighed.”
”I en fodnote oplyses det, at en af forfatterne (AA) har været praktikant i SIO, men hans eventuelle institutionstilknytning på undersøgelsestidspunktet specificeres ikke. Ligeledes redegøres der ikke for eventuelle eksterne bidrag til projektet eller projektets medarbejdere. Projektet har haft tilknyttet en ”Gatekeeper” i form af en klinikejer, der har formidlet kontakt til klinikkerne og de prostituerede, men det oplyses ikke i rapporten, hvem den pågældende er, hvilke aftaler der er truffet om hendes arbejde og arten af eventuelle økonomiske arrangementer. Ligeledes oplyses det ikke, hvem der har taget initiativ til projektet og har haft ansvaret for de indholdsmæssige prioriteringer.”
”Undersøgelsesteamet har benyttet en ”gatekeeper” til at skaffe adgang til sexklinikkerne. I vores tilfælde har en tidligere klinikprostitueret (nuværende klinikejer) opfyldt denne funktion. (Arnfred et al 2013:8). Spørgeskemaerne blev udleveret sammen med en kort introduktion til undersøgelsen, men det fremgår ikke om det er gatekeeperen eller projektteamet der har stået for uddeling og introduktion. Der redegøres ikke for udvalg af respondenter på klinikniveau, men det ser ud som om respondenterne er selvselekterede (dem der var til stede/var villige til at udfylde skema) evt. selekterede af projektteamet eller dennes gatekeeper. Det fremgår ikke hvor mange spørgeskemaer der er blevet uddelt.”
”De prostituerede, der er med i SIF’s spørgeskemaundersøgelse er udvalgt blandt dem, der på det pågældende tidspunkt stadig er aktive. Man får altså ikke fat i dem der er holdt op med at være prostituerede. Kvinder der finder sig til rette som prostituerede og som f.eks. ikke har været udsat for vold eller seksuelle overgreb har derfor større chance for at komme med i undersøgelsen, fordi de stadig er aktive.”
”Man risikerer, at de positive holdninger og erfaringer er overrepræsenterede blandt deltagerne i stikprøveundersøgelsen, hvorved man får misvisende resultater. Hvis man generaliserer til alle (klinik)prostituerede. Hvor mange der har psykiske lidelser eller har været udsat for vold blandt dem der stadig arbejder som prostituerede kan næppe forventes at give et retvisende billede af, hvor ofte disse ting forekommer blandt alle (klinik)prostituerede. Man må nemlig formode, at dem der har været udsat for sådanne hændelser, har haft større tendens til at holde op, således at de ikke længere er med i denne population man undersøger.”
”Det er velkendt, at undersøgelsesformen påvirker de svar man får. I dette tilfælde er selve SUSY-undersøgelsen gennemført via interviews i folks hjem. SIF’s prostitutionsundersøgelse er derimod foretaget via et selvudfyldt spørgeskema på klinikken (arbejdspladsen). Det er overraskende, at rapporten ikke indeholder en diskussion af, hvad dette betyder for sammenligningen.
Derudover har også en økonomistuderende angrebet undersøgelsen og dens mangler. Du kan læse kommentarerne ved at følge linket nedenfor.
http://datadronning.tumblr.com
Forbud mod købesex
En række lande er allerede fulgt i Sveriges fodspor. Blandt andet har både Norge, Island og Albanien nu indført et forbud mod købesex, og noget tyder på, at Finland, Rumænien og Irland er tæt på at indføre et forbud. I Frankrig er det lige blevet vedtaget, at indføre et forbud mod køb af sex. Derudover har flere stater i USA indført et forbud mod købesex. – Noget tyder altså på, at flere lande er ved at nå til den erkendelse, at køb af seksuelle ydelser er vold mod kvinder, og at der kun er en måde at mindske både udbud og efterspørgsel.
Omvendt er det i en række lande ulovligt at prostituere sig, blandt andet i Kroatien, Slovenien og Litauen. Her er det altså de prostituerede der risikerer bødeforlæg.
Når jeg selv er blevet spurgt, om et forbud ville have gjort at jeg havde undladt at prostituere mig, så må jeg sige, at et forbud i hvert fald havde gjort det klart for mig, at det mændene gjorde, når de betalte for sex, var forkert, og måske havde det netop hjulpet mig til at se, at ansvaret lå hos dem, og ikke hos mig, som af mange forskellige årsager, gik ind i prostitution. Bl.a. fordi jeg ikke havde troen på, at jeg havde andre valgmuligheder.
Hvis du stadig vil vide mere om prostitution, menneskehandel og effekten af den svenske sexkøbslov, så kan du finde en række relevante links her:
Tysk rapport om menneskehandel:
Rachel Moran, prostitutionsoverlever og initiativtager til Space International, den 8. Marts 2014 i Norge:
http://www.bt.no/tv/8-mars-Sexkjopsloven-i-internasjonalt-perspektiv-3075056.html#.Uxuyl_2TogY
Flere interviews med Rachel Moran:
http://www.youtube.com/watch?v=-qtLyFLZ8DU
http://www.youtube.com/watch?v=9fjnNXAysII
Svenske Simon Häggström, politimand, som arbejder med at håndhæve sexkøbsloven i Sverige:
http://www.youtube.com/watch?v=o6O4xzzTqSU
http://www.youtube.com/watch?v=d-njR0APXgs
”Prostitutionsbagmænd”, om prostitution og kvindehandel i Danmark, Dokumentar på DR2
http://www.youtube.com/watch?v=6JilN5AWaOM
Prostitution og trafficking i Dubai
http://www.youtube.com/watch?v=eS_WeJq5xxY
”Born into brothel! En Award-vindende dokumentar fra Indien år 2004
http://www.youtube.com/watch?v=_kyXFr2g1x8
”Hookers at the point” amerikansk dokumentar program om gadeprostituerede:
http://www.youtube.com/watch?v=kmoEXtCvXBM
Lilja 4-ever Russisk/svensk film, baseret på en virkelig historie, om Lilja der blev lokket til Sverige og tvunget ind i prostitution:
http://www.youtube.com/watch?v=UaSMZ7PQdwc
Beretninger fra tidligere danske prostituerede fortæller:
Lita Malmberg, tidligere dansk prostitueret:
http://politiken.dk/debat/kroniken/ECE757320/kronik-mit-liv-i-prostitution/
Odile Poulsen, tidligere dansk prostitueret:
http://politiken.dk/indland/ECE480283/tidligere-prostitueret-forbud-mod-sexkoeb-er-noedvendigt/
Pia Christensen, tidligere dansk prostitueret:
http://www.bt.dk/krimi/jeg-blev-solgt-som-sex-slave-som-11-aarig
Helene Nørgaard Strange, tidligere dansk prostitueret:
Tiller Lorenzen fortæller om sit liv i prostitution på gaden:
http://130.225.180.61/cfje/VidBase.nsf/ID/VB00711687
”Maria”, tidligere dansk prostitueret:
http://www.dr.dk/tvaers/problemer/psykiske-lidelser/depression/prostitueret-som-18-arig
Radioprogrammet ”Zornigs zone” satte i 2013 fokus på prostitution. Du kan finde programrækken her:
http://arkiv.radio24syv.dk/video/7975196/zornigs-zone-uge-14-2013-1
Derudover har flere kvinder verden over, samlet deres historier fra prostitution på disse sider:
http://soul-destruction.com/voices-of-prostitution-survivors/
http://www.equalitynow.org/survivorstories
Hvis du endnu ikke har været i stand til at tage stilling til, om et forbud er vejen frem, så vil jeg bede dig om at reflektere over følgende:
1) Kunne du se dig selv sidde på et bordel, kun iført undertøj, og sælge sex til 5-8 fremmede mænd ca. to gange om ugen? (På månedsbasis ville det svare til ca. 40-64 mænd). Mænd, som ser dig som en vare, som de efterfølgende evaluerer på bl.a. eroguide.dk.
2) Ville du uden bekymring bakke din datter op i at gøre ovenstående? Eller ville du i bund og grund ønske alt muligt andet for hende, eventuelt et rengøringsjob, et job som vikar på et plejehjem, på en fabrik eller andet arbejde, der ikke involverede hendes kønsdele?
3) Er sex en menneskeret? Eller synes du at sex bør forekomme på baggrund af gensidig lyst og respekt, hvor penge ikke er et bindeled? Og hvis sex er en menneskeret, skal den så være på bekostning af en gruppe, hvor man ved, at det er et lukrativt marked for kriminelle bagmænd, som udnytter lovens liberale holdning til køb af seksuelle ydelser. Og forestiller du dig, at prostitution som anerkendt erhverv, vil gøre det mindre lukrativt for kriminelle at udnytte systemet?
4) Mener du at prostitution skal anerkendes som erhverv, når det primært er kvinder der sælges i prostitution? Vi har i århundreder kæmpet for kvinders ret til uddannelse, arbejde, stemmeret, abort og meget mere. Er prostitution et erhverv, som befordrer ligestillingen? Eller er prostitution en industri, som til stadighed ligger under for mænds magt og status? Lad mig ridse op, at udbuddet består af kvinder, og efterspørgslen bistås af mænd.
5) Mener du at mænd skal have ret til at købe sex, når det er almen viden, at prostitution i flere tilfælde er påvist, at give prostituerede uoprettelige ar på sjælen? Flere danske kvinder med prostitutionserfaring har fortalt om vold, seksuelle overgreb og om mænds grænseoverskridende handlinger. Psykologer, som har arbejdet med kvinder der er kommet ud af prostitution, fortæller om senfølger der er fælles for mange tidligere prostituerede, blandt andet depression, angst og ptsd.
Du kan læse mere om psykolog Birgitte Lieberkinds erfaringer med tidligere prostituerede her:
http://politiken.dk/debat/ECE1932849/hvorfor-vaelger-nogle-kvinder-prostitution-som-levevej/
6) Kan du forestille dig et Danmark, hvor bordellerne ikke længere findes i det skjulte, men bliver synlige i det offentlige rum, med blinkende neonlys, pinup-piger, og reklamer for sexkøb i de store aviser og magasiner? Kan du forestille dig et Danmark, der ligesom Tyskland og Holland verden over, beskrives som Europas største bordel? Kan du forsvare overfor din familie, at sexkøb er naturligt, almindeligt og helt acceptabelt? Eller vil du stå overfor et forklaringsproblem, når dine børn spørger hvorfor neonlys på bygninger rundt omkring i byerne illustrerer nøgne kvinder?
7) Tror du en anerkendelse af prostitution som erhverv vil hjælpe unge piger til at sige fra og sætte grænser i forhold til deres seksualitet, når det af samfundet er alment accepteret, at mænd kan betragte sex som en vare, og kvinder som seksuelle objekter? Og tror du det vil blive nemmere eller sværere, at forlade prostitution, hvis det betragtes som et erhverv, som man ikke tager skade af?
8) Tror du et forbud mod købesex vil få voldtægter til at eskalere? Og siger det i så fald ikke mere om de mænd der voldtager? Mon ikke det ville være vigtigere at forebygge, og sætte større fokus på seksualundervisning og indsatsen mod udsatte familier? Ville det betyde noget for signalværdien, hvis vi gennem lovgivning gjorde det klart, at ingen mennesker havde ret til at betale sig fra seksuelle ydelser, og at man derfor heller ikke havde ret til at kræve sex af et andet menneske, uden dette menneskes reelle lyst og samtykke?
9) Er du af den overbevisning, at prostitution kommer de handicappede til gode? I så fald er det vigtigt at påpege, at den typiske sexkøber ikke er handicappet, men ofte er en gift familiefar, hvorfor det med de handicappede er en måde at beskytte utro ægtemænds sexkøbsprivilegium. Faktisk er nogle handicappede gået ind i kampen, og har gjort det klart, at de er imod sexkøb.
Du kan blandt andet læse David Køhns opråb her:
https://www.facebook.com/davidfrantsen/posts/533973440033355
10) Frygter du, at et forbud mod købesex vil give de prostituerede ringere arbejdsvilkår, og vil gemme prostitution af vejen, så man ikke længere kan kontrollere det? Så bør du vide, at det allerede nu, er gemt i baggårde, opgange og landejendomme, og at undersøgelser fra Sverige viser, at flere prostituerede med et forbud, har følt at de har fået mere magt over deres situation, nu hvor de faktisk kan anmelde sexkøbere, uden selv at blive set ned på af politiet.
Hvis du stadig ikke kan se fordelen i at indføre et forbud mod købesex, så kommer her et mere sarkastisk forsøg på at vække din fornuft:
Der er et overtal af prostituerede nigerianere og østeuropæere i Danmark. Er du af den overbevisning, at nigerianere og østeuropæere bare er mere liderlige end andre kvinder, eller ved du godt, at de vælger prostitution af nød, i drømmen om et bedre liv, flere muligheder og frihed? Ved du godt, at nogle er handlede og at de stort set alle sammen har en bagmand, som tjener penge på dem? Når prostitution vælges på baggrund af fattigdom, tror du så at valget er frit? Eller ved du godt, at disse kvinder ville ønske at der fandtes alternativer? Når fattige kvinder vælger prostitution som aller sidste udvej, kan du så med hovedet højt stå fast på, at andre kvinder skulle vælge dette af frivillighed? Og i så fald, hvilken slags frivillighed er der tale om?
Organisationer der kæmper for rettigheder for prostituerede, kæmper primært for en ophævelse af rufferiparagraffen.. Ved du hvorfor? Fordi rufferiparagraffen gør det ulovligt at tjene penge på andres prostitution. Så hvorfor ønsker de at få den ophævet? For at kunne etablere bordelvirksomhed, med mulighed for at kunne tjene på andres prostitution.
Hvor ofte ser du tilfredse sexarbejdere stå frem med navn og billede, og stolt fremhæve glæden ved valget om at lade sig prostituere? Hvis de er tilfredse, hvorfor har de så brug for at beskytte deres identitet? Kunne det tænkes, at de godt er klar over, at de står i en sårbar position, fordi dem der køber sex, har til tendens til at forfølge og chikanere dem? Siger det i virkeligheden ikke temmelig meget om, hvor voldeligt prostitution er?
Andre siger at det er for at beskytte deres familie. – Men hvis prostitution er frit og tilfredsstillende, hvorfor skal nogen så beskyttes? Som argument bruger de begrebet stigmatisering. Men har du set, hvordan tidligere prostituerede stigmatiseres, trues og chikaneres? Hvad gør, at mange af dem alligevel står frem og samtidig gør det med navn og billede? Kan det tænkes, at de er nået til en større selverkendelse, og derfor nægter at lade sig stigmatisere, på trods af SIO-tilhængere og sexkøberes hang til at anfægte deres oplevelser i prostitution?
Jeg kan sige så meget, at diskussionen om, hvor vidt prostitution er et frit valg eller ej, er aldeles ubetydelig, når vi taler om at kriminalisere dem der køber sex. – Med en kriminalisering af køberne, så står det enhver frit for, om vedkommende vil sælge sex. Det er nemlig ikke dem der skal forfølges. Det er til gengæld dem der køber sex. Dem der udfører de voldelige handlinger, uden at man på nogen måde er i stand til at skille skidt og kanel, og se på, hvor vidt prostitution er frivilligt eller ej, eller på om nogen udsættes for vold, og andre ikke gør. Ved at kriminalisere køberne, så sender vi et klart signal om, at det at købe sig adgang til et andet menneskes kropsåbninger er forkert og ikke mindst, kriminelt.
Ved du godt, at en anerkendelse af prostitution og sexkøb får indflydelse på kulturen, samfundet, dit og dine børns liv? Vi lever i et moderne samfund. Ikke desto mindre lever slavehandlen i bedste velgående, blot i en forklædning, som er præget af mediernes indoktrinering af kvinder, således at de bliver mænds talerør. Således at kvinderne taler mændenes sag, så de sexkøbende mænd kan stå tilbage med et smil på læben, og glæde sig over, at kvinderne bekriger hinanden, i stedet for at stå sammen om retten til, ikke at være objekt for mænds magt.