Igen kan man læse, hvordan forsker Christian Groes fjerner fokus fra de voldelige strukturer i prostitution. Det gør han i artiklen ”Derfor sælger afrikanske kvinder sex på de danske gader”, hvor han udtaler, at prostitution er bedre end alternativet: fattigdom. Også TV2 Nyhederneinterviewede Groes, og Groes mente at det var en fordom at anse afrikanske prostituerede som ofre, fordi de selv valgte at rejse fra fattige kår til Europa, hvor de (med mine ord) kunne ernære familien ved at stå til rådighed for hvide mænds sexkøbsprivilegium. TV2 havde spurgt Michelle Mildwater fra HopeNow, som havde fortalt TV2, at hun havde talt med ca. 1.500 afrikanske prostituerede, hvoraf kun et fåtal var taget til Europa, uden at være blevet presset til det. Det syntes dog ikke synderligt interessant, idet Groes vendte det pres Mildwater refererede til, til en form for forpligtelse overfor familien, som åbenbart ikke, ifølge Groes, var det samme som at blive presset.

Som jeg ser det, så forsøger Groes endnu en gang at forføre danskerne, ved at forherlige prostitution, og det, handlen med seksuelle ydelser kan føre med sig. Det kan ifølge Groes studier, betale for afrikanske kvinders børns skolegang, for et nyt hus eller en bil til familien, eller tilmed muligheden for at åbne en frisørsalon. I min verden er det den største fordrejning af virkeligheden, idet disse såkaldte muligheder kun eksisterer ved at disse kvinder ligger under for mænds kommercielle vold. – For danske prostituerede kan prostitution jo føre til nye extensions, bryster negle og tasker. – Det ændrer bare ikke på, at prostitution har en lang række af skadevirkninger, idet prostituerede ligger under for købernes vold og seksuelle overgreb.

Da jeg flere gange har kritiseret Christian Groes, vil jeg denne gang nøjes med, at udvælge 5 emner i artiklen i Videnskab.dk, og modargumentere for disse, da det kan blive en kende trættende i det lange løb, at fremhæve de samme ting igen og igen:

1) Christian Groes omtales som en uafhængig forsker. Det mener jeg er misvisende, idet Groes synes at have en dagsorden, som han forsøger at trumfe igennem qua sin forsker-titel, samtidig med at han som lobbyist og medstifter af Seksualpolitisk Forum, arbejder for en ophævelse af rufferiparagraffen, og derudover som medlem af Enhedslistens Queer-udvalg, arbejder på at sætte dagsorden for partiets politiske holdning til køb af seksuelle ydelser. Sidst men ikke mindst, så er Groes i mine øjne, så normativ som man overhovedet kan være, idet alle hans studier og udtalelser taler for en legalisering af rufferi.

2) Groes udtaler, at det forargelige og forfærdelige i at købe eller sælge seksuelle ydelser, er en vestlig opfattelse, som ikke i samme grad har betydning for afrikanske prostituerede. For mig at se, rammer Groes hovedet på sømmet. I afrikanske kulturer er kvinder nemlig fortsat så nedrangeret, at deres eneste vej ud af fattigdom, er prostitution, eller fangsten af en sponsor, som kan tilbyde dem et bedre liv end det de ellers er født ind i. Den vestlige opfattelse, som Groes henviser til, er altså med til at påvise, at vestens kvinder har haft større succes med at løsrive sig patriarkatet, end de afrikanske kvinder har. Og det til trods, at patriarkatet stadig blomstrer i fuld flor her i vesten, hvor mændene stadig sidder på størstedelen af magten, uanset hvad vej øjet vender.

3) Hvor Groes med sin forskning søger at påvise, at afrikanske kvinder hellere vil prostituere sig, end at være fattige, så mener jeg, at Groes underkender der mest centrale i sin egen forskning. De afrikanske kvinder er så fattige og så desperate, at de ikke har andet valg, end at lade sig penetrere af vestens hvide mænd, som føler sig berettiget til at købe disse kvinder, med den overbevisning, at det er en hjælp for dem. For at få hjælp af vestens hvide mænd, skal man altså være villig til at sælge seksuelle ydelser, fordi disse mænd skal have noget for pengene. Her er der ikke tale om, at støtte et sponsorbarn eller donere penge til en skole eller en frisørsalon i Afrika. Nej, vestens magthavere skal have fuld valuta for deres godhed, hvad enten det drejer sig om en privat husslave eller adgangen til at betale for disse kvinder på snuskede bordeller i porte og baggårde.

4) Groes påpeger, at det pålægges ”pigerne”, at de skal redde familien ud af fattigdom. Og allerede der kommer det centrale i spil, netop det faktum, at det er PIGERNE, der pålægges dette ansvar, fordi de uheldigvis er blevet født med genitalier, som kan kapitaliseres og sælges til højstbydende. Noget der harmonerer med forældede traditioner, hvor kvinden havde mindre værdi, og det derfor ikke handlede om kvindens egen frie vilje, men netop var noget hun blev pålagt. Groes nævner i samme moment, at der er tale om en kollektiv moral. Ja, der er vel også tale om en slags kollektiv moral i de familier, hvor børn dækker over deres alkoholiserede eller stofmisbrugende, voldelige og/eller krænkende forældre. Er det ensbetydende med, at vi skal acceptere disse forhold? Er det ensbetydende med, at vi skal glorificere dem? At glorificere disse forpligtelser er, efter min mening, at acceptere og hellige patriarkatet og mænds magt.

5) Groes påpeger, at kærlighed for afrikanske mennesker udspringer af andre ting end vi er vant til her i vesten. For mig at se, er det at diskriminere mennesker på det groveste. Det er så racistisk, som det overhovedet kan blive. En slags misforstået hensyn, et forsøg på at forklare fattige menneskers desperate adfærd. – Men der er ikke forskel på sorte eller hvide mennesker – eller på deres dybtfølte taknemmelighed. Der er forskel på kultur, hvilket er noget ganske andet, end det Groes forsøger at formulere sig frem til. Der er ikke grænser for, hvad mennesker kan gøre i desperation, hvad enten det er at røve en bank, slå et menneske ihjel eller at sælge sex. Sidstnævnte er dog primært forbeholdt kvinder og det er heri, at det diskriminerende ligger. At kvinder kan ernære sig med at sælge sex, men mænds kan ernære sig ved at udføre så ringe forskning, og dermed blive betalt for, at fastholde nogle patriarkalske strukturer, som kvinder kæmper for at nedbryde.

Men for afrikanske kvinder betyder det, ifølge Groes, ikke noget om de gifter sig eller sælger sex på et bordel i Valby. Det er jo stort set det samme… – Uanset om pengene kommer gennem daglige penetrationer fra fremmede mænd, eller om de kommer fra magtliderlige velhavende mænd, der dermed køber et menneske ud af fattigdom, ved at få en husslave i bytte.. Jeg krummer tæer! – IGEN!