# 18 – Prostitution, det frie valg!

Udenpå
– En pige, der vidste, hvad hun ville. En pige med humor, charme og masser af selvtillid. En pige, der løb med de populære drenge på skolen, som havde gode veninder, et godt netværk og en omsorgsfuld familie på mors side. En pige, som skrev digte, spillede klaver, passede skole og arbejde. En pige, som fungerede godt i parforhold, som rejste Europa tyndt, og som blev beskrevet som en pige med styr på tilværelsen.

Indeni
– En pige, der havde oplevet svigt og overgreb. En pige, der led et kæmpe afsavn, som hungrede efter at føle sig ønsket og en pige, der som 16-årig fik stillet diagnosen grænsepsykotisk. En periode, der bød på ”cutting”, overdosis og indlæggelser. En periode, der lærte hende, at omgivelserne ikke kunne forholde sig til det, der rumsterede i hende, hvorfor ”smil og vink” blev hendes foretrukne motto. En maske, som gav udenforstående følelsen af, at de havde gjort en forskel. Men også en maske, som dækkede over regelmæssige tanker om selvmord. En maske, der skjulte den indre smerte, og som ingen syntes at kunne sætte sig ind i eller forstå.

Grænserne, der skred
Jeg satte mine grænser yderligere til salg, da jeg som 11-årig listede ud om natten og blev befamlet af en mand i 50’erne for 20 kr.! Senere som nøgenmodel, hvor fotografen forulempede mig i en skov. Og så de ”uskyldige” overgreb i en bus, et tog, en opgang og bag Frederiksberg Rådhus i alderen 12-17 år. Grænserne blev hvisket væk. Seksualiteten blev en vare.

Da jeg som 20-årig kontaktede en luksusklinik i Søborg, var det af egen fri vilje. Åh jo, det var fine forhold. Et pænt sted, med pæne møbler, fine faciliteter og retten til at sige nej til en kunde. Ja, der var både gummi, kaffe og rene lagner. Der var telefondame, videoovervågning og venteværelser. Og selvtilliden voksede støt. Jeg havde fundet mit kald. Her var min force.

Jeg havde fundet et sted, hvor jeg følte mig ønsket, og hvor rammerne var så trygge, fordi jeg tidligt havde lært, at grænser var udviskede, og at andres behov stod stærkere end mine egne. Og så var der penge i det. Penge, jeg kunne bruge til at købe min værdighed og selvrespekt tilbage. Om ikke andet så i hvert fald på facaden. Den værdighed og selvrespekt, som snævrede yderligere ind, hver gang en kunde lagde sig ovenpå mig. Ja, smil og vink, den virkede hver gang. I hvert fald indtil jeg var hjemme og sad alene, og facaden gang på gang krakelerede.

De første par år kompenserede pengene for følelsen indeni. Jeg følte, jeg havde kontrollen. Jeg havde taget ejerskab over mit liv og min tilværelse. Men én ting glemte jeg at tage ejerskab over: Min krop og min seksualitet.

Nu evnede jeg end ikke at fungere i et parforhold. Jeg evnede ikke at fungere socialt. Angsten bankede på, og depressionerne kom snigende. Det gik nemlig op for mig, at jeg fortsat var underlagt de tillærte rammer, som jeg kendte alt for godt. Jeg følte nemlig tryghed ved fortsat at lade mine grænser overskride. For det var uvant, og derfor utrygt, at sige fra og sætte grænser.

Prostitueret af egen fri vilje i tre år
Det blev til tre år i prostitution. Ganske frivilligt. Ingen tvang. Ingen bagmænd. Et narkomisbrug kom, som følge af prostitution, og fyldte det sidste år af denne famøse karriere.

Ja, jeg tog frivilligt kontakt dengang. Jeg lagde mig frivilligt på lagnet. Men forskellige vilkår gjorde, at jeg ikke kunne se noget alternativ. Andre havde tidligt ”bestemt” for mig. Andre havde tidligt lært mig, at andres behov kom før mine egne. Lært mig, at min seksualitet var attraktiv, og at jeg ved at dele den i bytte kunne få en brøkdel af den opmærksomhed, som jeg hungrede så meget efter.

Til sidst blev jeg for svag til at holde facaden. Til gengæld blev jeg stærk nok til at sætte egne behov over andres.

Min historie er ikke unik. Jeg deler den med mange, som stadig er prostituerede af egen fri vilje.

Hvad synes du?

Skriv en kommentar

Follow

Get every new post on this blog delivered to your Inbox.

Join other followers: