Prævention og kønssygdomme

Prævention og kønssygdomme

De fleste kender til de forskellige former for præventionsmidler, men her kommer alligevel en lille reminder.


Afbrudt samleje: Selv om vi i dag råder over bedre metoder, er afbrudt samleje stadig en metode, som benyttes af stort set alle mennesker fra tid til anden. Ved afbrudt samleje trækker manden sig tilbage fra kvindens skede, før han får udløsning. Metoden er alligevel usikker af flere grunde. Dels kan der godt afgives dråber af sædvæske med levende sædlegemer fra mandens urinrør før den egentlige udløsning. Man regner med omkring 15-20 graviditeter om året på baggrund af afbrudt samleje.

Kondomer: Kondomer har været kendt i flere hundrede år, men først de sidste 50 år har de været fremstillet så billigt, at de er blevet tilgængelige for alle. Kondomet sikrer udover uønsket graviditet, også mod seksuelt overførte sygdomme. Det er afgørende vigtigt, at kondomet anvendes korrekt. Sædlegemer kan nemlig i uheldigste fald smutte ud gennem selv det mindste hul. Når manden har haft udløsning med kondom, skal samlejet afsluttes. Man trækker penis ud, samtidig med, at man holder på kondomet, så det sidder på plads hele vejen ud. Slå knude på kondomet foroven. Pres let på kondomet og se, om det stadig kan holde luft.

Mini-piller: Danske kvinder har i mere end 20 år haft mulighed for at bruge den såkaldte mini-pille. Den hedder minipillen, fordi indholdet af hormon er lavere end i almindelige p-piller. Tilmed indeholder den slet ikke østrogen. Den er lidt mindre sikker, selv når den tages efter retningslinierne. Minipillen indeholder såkaldt gestagent hormon. Dette hormon påvirker slimhinden i livmoderen, så sædcellerne får sværere ved at få adgang til livmoderen og æggelederne. Minipillen tager man i modsætning til de almindelige p-piller hver dag. Der er altså ikke ingen pause en gang om måneden.

Fortrydelsespiller: Hvis du har ubeskyttet samleje, er der risiko for, at du bliver gravid. Hvis du ikke ønsker at løbe denne risiko, kan du måske undgå det ved at bruge fortrydelsespiller. Det er vigtigt at tage fortrydelsespiller snarest muligt efter det ubeskyttede samleje af hensyn til effekten. Hvis det sker inden 24 timer, virker de bedst. Men helt op til fem døgn efter er der stadig mulighed for at hindre graviditet i at udvikle sig. De virker kun i forbindelse med det aktuelle samleje. Pillerne reducerer risikoen for graviditet med 85 procent. De fås i håndkøb på alle apoteker.

Pessar: I dag bruger omkring 20.000 danske kvinder pessar. Pessaret som prævention er en effektiv og uskadelig metode, men nok lidt kostbart i anskaffelse 2-300 kroner. Til gengæld er det billigt i brug, da det kan holde flere år, hvis man passer på det. Løbende udgift er dog den altid nødvendige pessarcreme. Pessar kan anvendes af de fleste kvinder uden gener eller ubehag af nogen art. Det er let at anbringe, det kan ske timer før man går i seng, og det er let at fjerne igen. Man skal dog passe på det, ved at vaske og pudre det. Men det fylder ikke meget i det lille etui, man let kan have med sig i en taske eller en lomme. Pessar uden creme duer ikke. Pessar er en sikker metode, hvis det bruges hver gang med sæddræbende creme, anbringes før samlejets start, efterlades 6-8 timer efter afslutningen på plads i skeden.

P-piller: P-piller er det mest anvendte præventionsmiddel i Danmark. Omkring 300.000 danske kvinder bruger p-piller, hvilket svarer til omkring 1/4 af samtlige kvinder i den fødedygtige alder. P-piller indeholder hormoner, som hæmmer ægløsningen, og derved hindrer graviditeten i at opstå, idet der ikke sker nogen befrugtning af kvindens ægcelle. Husk at p-piller kun virker, når du tager dem regelmæssigt – hver dag! Hvis du vælger p-piller som prævention, er det et godt valg, som du ikke behøver at nære betænkeligheder ved. Gør det til en vane at tage p-pillerne på samme tid hver dag. Glemmer du mere end en enkelt p-pille, er du ikke beskyttet mod uønsket graviditet i resten af perioden, og skal derfor bruge andre beskyttende midler som for eksempel kondom eller pessar

Spiral: En spiral er et fremmedlegeme der placeres i livmoderhulen. Herved hindres det befrugtede æg i at sætte sig fast og udstødes i stedet sammen med menstruationsblodet. Spiralen er en lille plasticstav, der er omviklet med en kobbertråd og har form som et syvtal, et T eller en hestesko. Spiralen ligger på en andenplads efter p-piller i valg af præventionsmiddel. Spiralen har en størrelse, så den netop fylder livmoderhulen uden at genere. Den kan sidde i fem år, før den skal skiftes. Spiralen opsættes hos lægen ved en gynækologisk undersøgelse. Man har ved brug af spiral en lille risiko for graviditet udenfor livmoderen.

P-ring: P-ringen sættes op på menstruationens første dag, når man starter denne metode. Ringen, der minder om en stor penis-ring, lægger sig omkring livmoderen, hvor den udskiller hormoner, der sørger for, at sædcellerne ikke kan befrugte ægget. Ringen sidder i 3 uger, hvorefter den tages ud. Menstruationen kommer i den 4. uge, hvorfor en ny P-ring sættes op præcis 4 uger efter man startede. Fordelen ved denne metode er, at hormonerne ”lokalbehandler”. – Det vil sige, at der ikke er de samme kraftige bivirkninger som ved brug af p-piller.

www.pillesms.dk: På pillesms kan du tilmelde dig en sms-service, hvor du hver dag bliver mindet om at tage din p-pille. – Dette for at undgå, at du glemmer at tage den, men også for at hjælpe dig til, at tage pillen på nogenlunde samme tidspunkt på døgnet.
Denne service koster en 1. kr. om dagen, plus en kr. i oprettelse, og trækkes direkte fra din telefonregning!

Kønssygdomme:

Kønssygdomme florerer stadig kraftigt i Danmark. – Læs her hvilke bivirkninger der kan være.

Klamydia-infektion
Klamydia er den hyppigste kønssygdom, og samtidigt den der spreder sig hurtigst. Mange smittede har få eller ingen symptomer. Det øger risikoen for kronisk betændelse i æggeledere og langtidsvirkninger som sterilitet og graviditet uden for livmoderen, fordi man ikke behandles i tide. Symptomerne omfatter: Udflåd fra penis/livmoderhals, smerte i underliv og svien i kønsdelene. Diagnosen stilles ved at lave celleskrab fra urinrør og livmoderhals. Behandlingen består af en antibiotikakur.

Gonoré
Gonoré ses sjældent i DK. Sygdommen skyldes en bakterie, der giver infektion i kønsdele, svælg og endetarm. Hvis det ikke behandles, risikerer man sterilitet. Symptomerne varierer fra gullighvidt udflåd fra penis og livmoderhals og svien ved vandladning. Op til 70 % kvinder har ingen symptomer og kan derfor være smittede længe, før det opdages. Diagnosen stilles ved at påvise bakterien i prøver fra urinrør, livmoderhals, svælg og endetarm. Behandlingen er en antibiotikakur.

Herpes genitalis
Herpes genitalis skyldes herpes simplex virus (HSV), en nær slægtning til det virus, der giver forkølelsessår. Herpes genitalis findes primært på kønsdelene og omkring anus, men kan også findes andre steder. De første udbrud starter som regel inden for en uge, men der kan godt gå længere tid. Sygdommen smitter indtil sårene er dækket af skorpe. Symptomerne er karakteriseret ved grupper af små væskende blærer på en hævet rød baggrund. Læsionerne klør og er smertefulde. Diagnosen stilles på læsionernes karakteristiske udseende, man kan også påvise virus i blærerne. Der findes ingen kur, men der findes midler, der kan nedsætte anfaldets varighed. Når man først har fået herpes er man smittebærer resten af livet.

Kønsvorter
Kønsvorter eller kondylomer skyldes et virus kaldet HPV. Viruset har betydning for udvikling af kræft i kønsdelene. Forekomsten af kønsvorter er i kraftig stigning. Der kan gå op til ni måneder, før man udvikler dem. Vorterne er enten svampede eller flade, og findes på/omkring penishovedet og på skamlæberne. Da vorterne øger risikoen for at udvikle kræft i kønsdelene og er meget smitsomme, er det vigtigt man kun dyrker sikker sex. Diagnosen stilles ved at påvise de karakteristiske læsioner. Behandlingen er langvarig og fører langtfra altid til fuldstændig helbredelse.

Leave a reply