# 18 – Prostitution, det frie valg!

Udenpå
– En pige, der vidste, hvad hun ville. En pige med humor, charme og masser af selvtillid. En pige, der løb med de populære drenge på skolen, som havde gode veninder, et godt netværk og en omsorgsfuld familie på mors side. En pige, som skrev digte, spillede klaver, passede skole og arbejde. En pige, som fungerede godt i parforhold, som rejste Europa tyndt, og som blev beskrevet som en pige med styr på tilværelsen.

Læs mere….

# 16 – Den nye finanslov 2013

Jeg har netop valgt at slette 2 bekendtskaber fra min venneliste. Ikke fordi de ikke deler mine politiske holdninger, men fordi deres måde at udstille deres egne, sker i en tone, som er så langt under mit niveau. Politik må vel handle om at udpensle egne politiske holdninger, meninger og standpunkter, mere end at tilsvine og nedgøre andres på usmagelig vis? Hele debatten omkring den nye finanslov, minder mest af alt om en børnehave. Ej, ærlig talt.. Så har jeg set mere fornuftige diskussioner i børnehaverne.

Læs mere….

# 15 – Det, ingen mennesker er tjent med!

I debatten om købesex er der fokus på, hvor vidt en række prostituerede har taget et frivilligt og velovervejet valg om at lade sig prostituere. Denne påstand underkender jeg ikke, på trods af, at det af mange afstumpede individer, er det jeg får skudt i skoene. Min holdning baserer sig udelukkende på, at en lang række prostituerede og tidligere prostituerede netop ikke har været i stand til at træffe det frie valg, fordi opvækst, arv og miljø har haft negativ indflydelse på psyke og seksualitet.

Læs mere….

# 14 – Til dig der køber sex

Kære sexkøber.

Hvis du tror, at jeg nogensinde havde lyst til dig, så tager du grueligt fejl. Ikke en eneste gang, gik jeg lystig på arbejde. Det eneste jeg var optaget af, var at tjene hurtige penge. – Forveksl det ikke med nemme penge, for nemme var de ikke. Men hurtige, ja.. For jeg lærte hurtigt de mange tricks til at få dig til at komme hurtigst muligt, så jeg kunne slippe for at have dig liggende ovenpå mig, under mig eller bag mig.

Læs mere….

# 13 – Prostitution i et moderne samfund

Debatten er skinger, og det var åbenbart det, og 11 års afstand der skulle til, før jeg valgte at stå frem. Når jeg har valgt det, handler det ikke om mine personlige erfaringer, men om min holdning til, at prostitution ikke alene handler om den enkeltes ret til at bestemme over egen krop, men i ligeså høj grad handler om etik og moral i forhold til samfundets udvikling. Det handler om vores børn, børnebørn og fremtiden for dem og deres børn.

Læs mere….

# 12 – Emneuge Folkeskolen

Kære elever.

Jeg modtager rigtig mange henvendelser fra folkeskoleelever, som viser stor interesse for emnet prostitution. Det synes jeg er helt fantastisk, og jeg håber at jeres mange undersøgelser giver jer viden om, at prostitution er uværdigt og et overgreb mod kvinder, og at det er skammeligt, at mænd betaler sig fra sex med et andet menneske, når sex med et andet menneske, ikke er en menneskeret.

Læs mere….

# 11 – Tanker om prostitution

Jeg tænker tilbage på den tid som, da jeg var ung, seksuelt udfarende og sulten på sex, førte mig ind i prostitution. Der duftede af kaffe og en sødlig duft af sæd, vådservietter og duftspray. En måned efter jeg startede i prostitution, havde filmen ”Titanic” premiere. ”I’m the King of the world” råbte Leonardo DiCaprio, da han nærmest manisk, med armene i vejret, stirrede udover stævnen.  Kate Winslet stod senere euforisk med armene ud til siden og råbte ”I’m flying”. Og sådan følte jeg mig. Som en ”flying queen of the world”!

Læs mere….

# 9 – Kære far

Kære far..
Da jeg var lille, ville jeg giftes med dig. Du var mit store idol, og jeg elskede dig så utrolig meget. Freud havde ret i sine antagelser om børns fascination af forældre af modsatte køn. Når jeg som voksen har oplevet forelskelse, husker jeg de samme sommerfugle i maven, når jeg som lille kiggede på dig. Du var muskuløs og stærk og søs og jeg kunne hænge i hver sin overarm, imens du grinende viftede rundt med os, som vejede vi ingenting.

Læs mere….

# 7 – Illusionen om den lykkelige luder

At sætte disse ord sammen; ’Lykkelig’ og ’Luder’ hører ingen steder hjemme. ’Lykkelig’ er et begreb, som mærkes i øjeblikke, små stunder, korte perioder eller som kan være varierende, over en længere periode. Derfor er det ikke luderen som sådan der er lykkelig, men mennesket bag, som i perioder, ligesom alle andre kan føle lykke. Omvendt vil jeg tillade mig at sige, at der er stor sandsynlighed for, at prostituerede kan være mere U-lykkelige end andre, hvorfor begreberne alligevel hører uberettiget sammen.

Læs mere….

# 6 – Det lå jo ligesom i kortene!

Allerede som 11-årig solgte jeg en bid af mig selv. Prisen var 20 kr., og pengene gik til slik, som min veninde og jeg delte. Som 13-årig skrev jeg et digt med titlen ”I’m a very cheap hooker” og på mit værelse var væggene prydet af nøgne ”Se & Hør – piger”. Som 17-årig endte jeg selv i både Ekstra Bladet og Se & Hør og som 20-årig begyndte en 3 år lang periode i prostitution!

Læs mere….

# 4 – Efterveerne af en Borderline-struktur

I tidernes morgen, da jeg stadig var teenager, sagde de på ungdomspsyk, at jeg var grænsepsykotisk.. Den sætning har lydt i mit indre lige siden.. For hvad betød det?? – Ja udover at jeg var på grænsen til at være psykotisk?? Men hvad ville det sige at være psykotisk?? Og hvorfor besluttede de sig pludselig for, at de ikke kunne gøre noget for at hjælpe mig?? Hvis man er på grænsen til at være psykotisk, så er det vel et udtryk for, at man har brug for massiv støtte, eller??

Læs mere….

# 2 – Venlighed eller grænseoverskridende adfærd?

I en alder af 35 år, er det åbenbart stadigvæk svært at skelne. Er ikke i tvivl om, at det er et levn af fortidens spøgelser, som stadig lurer i mit sind. Den manglende evne til, hurtigt at spotte, eller sige fra, når nogen træder ind på min privatsfære. Jeg har lært, ikke længere at dunke mig selv oven i hovedet, når jeg igen og igen tager mig selv i, at lade andre overskride mine grænser. – Men det ville være løgn, hvis jeg sagde, at det ikke nager mig, at jeg ikke tydeligt kan sige ”hallo kammerat, få lige fingrene væk”.

Læs mere….

# 1 – Det er blevet så moderne at blogge…


Det er egentlig sjovt, som man med tiden ændrer holdning til forskellige ting. Den gang jeg var grænseløs, delte jeg gladeligt ud af mig selv på forskellige måder.. – Med tiden, og gennem mange terapeutiske samtaler, har jeg fundet mine personlige grænser, og har egentlig værdsat, at jeg i en meget lang årrække, følte mig helt privat og stort set ikke delte ud af noget som helst.

Læs mere….

Follow

Get every new post on this blog delivered to your Inbox.

Join other followers: