# 6 – Det lå jo ligesom i kortene!

Allerede som 11-årig solgte jeg en bid af mig selv. Prisen var 20 kr., og pengene gik til slik, som min veninde og jeg delte. Som 13-årig skrev jeg et digt med titlen ”I’m a very cheap hooker” og på mit værelse var væggene prydet af nøgne ”Se & Hør – piger”. Som 17-årig endte jeg selv i både Ekstra Bladet og Se & Hør og som 20-årig begyndte en 3 år lang periode i prostitution!

Jeg skulle fylde 25 år, før jeg fik en begyndende tro på at jeg havde noget mellem ørerne.. Der gik det til gengæld stærkt, for i løbet af de næste 10 år var jeg ikke til at stoppe.. Jeg tog den ene uddannelse efter den anden, deltog på et hav af kursusforløb og udgav i 2010 en bog.. Om det var fødslen af min datter der blev katalysatoren for min enorme videbegærlighed, ved jeg ikke.. Men uddannelserne og de mange kursusbeviser gav mig blod på tanden og styrkede både mit selvværd og min selvtillid..

Men det er fortiden der er temaet for dette indlæg.. En fortid, som fra tid til anden dukker op som spøgelser i nye former og afstøbninger.. Spøgelser, som igennem mine mange uddannelsesforløb og personlige udvikling, løbende er kommet op til overfladen, og med tiden, heldigvis er blevet mindre skræmmende og uhåndgribelige. Fordi de historier der ligger bag, efterhånden er fyldt med mening, forståelse og eftertænksomhed, og derfor ikke længere føles krænkende på min person. For 10 år siden var jeg et offer af min fortid.. Jeg bebrejdede mine omgivelser… Fandt verden og livet uretfærdigt.. Havde ingen tro, ingen styrke og ingen vilje… Vrede var mit mellemnavn og jeg kastede den mod alle der bildte mig ind, eller forsøgte at bilde mig ind, at jeg var elskværdig..

”XX” var pigefotograf. Jeg fandt annoncen i søndagsavisen og ringede ham op.. Han søgte piger til nøgenposering, og jeg ville gerne tjene nogle hurtige penge.. Vi aftalte at mødes nogle få dage senere.. Dybest set var jeg en genert 17-årig pige.. Mentalt var jeg vel som en 14-årig, men seksuelt som en 22-årig.. Vi kørte ud til en strand i Nordsjælland for at skyde nogle testbilleder.. Solen skinnede, men det var koldt, især da jeg skulle ligge i forårets kolde havvand.. Folk kom gående forbi.. Jeg var genert, men følte mig alligevel som noget ganske særligt.. Her lå jeg i strandkanten, imens han flittigt trykkede på knappen på sit dyre kamera.. Han garanterede mig, at der var store chancer for, at jeg kunne få en god karriere inden for nøgenposering.. Jeg var smigret.. Følte mig flatteret, og sugede hans bekræftende ord til mig.. Han holdt jævnligt kontakt.. ”Bearbejdede” mig, om man så må sige.. Lånte mig penge og gjorde mig afhængig af ham i løbet af kort tid..

Billederne blev fremkaldt, og han var fyr og flamme.. Den gang var det de gammeldags filmruller, hvor man ikke kunne se resultatet, før billederne var fremkaldt.. Han ringede mig op, jublende.. ”Billederne er helt perfekte.. Så perfekte, at vi bare sender testbillederne afsted..” Sommerfuglene fløj rundt i min mave..

Der gik ikke mange uger, før han ringede og fortalte at jeg nu var i både Ekstra Bladet og Se & Hør.. Jeg jublede… Endelig gik min tåbelige drøm i opfyldelse… Nu var det mig, nogen ville kigge på… Mig der på destruktiv vis kunne tiltrække mig opmærksomhed.. Mit hår var langt og sort.. Brysterne små og runde.. Det var jo testbilleder, så min kønsbehåring og hårene under armene satte et naivt og allerede den gang uprofessionelt præg på billederne, men fotografen mente at det var ægte og uskyldsrent.. Og det var det kunderne ville have.. Kiggede man godt efter, kunne man i mine øjne se den smerte, den sårbarhed og det ubehag, som lå bag mine kommende beslutninger..

Vi skulle mødes igen.. – Og tage flere billeder.. Vi opbyggede, i mine naive øjne, et tillidsfuldt venskab, og jeg knyttede mig til ham.. Savnede en faderfigur, og her var der en, som havde en oprigtig interesse i mig.. Igennem forløbet lokkede han med, at han havde brug for en assistent, og det måske kunne ende med at blive mig.. Sådan en der skulle svare tlf., lave kaffe, rydde lidt op og sådan… Jeg følte mig ganske særlig… Men han var udspekuleret, og vidste præcis hvilke knapper han skulle trykke på, når det handlede om unge naive piger med lavt selvværd.. Samtidig blev billederne mere og mere grænseoverskridende… Jeg skulle bindes og hænges op og der skulle tegnes striber på min krop, så det så ud som om jeg var blevet pisket og slået.. Han skulle nulre mine brystvorter så de var stive på billederne.. Hans fingre var kolde, det gjorde ondt.. Jeg brød mig ikke om det.. – Men han ville jo bruge mig som assistent, så jeg sagde ikke noget..

Vi skulle tage billeder i en skov.. Billederne skulle være en serie til mandebladet ”Rapport”.. Jeg havde udtrykkeligt sagt, at jeg ikke ønskede at få taget ”close-up” af mit underliv, men i skoven ændrede han karakter.. Han blev irriteret på mig.. Sagde at jeg havde en dårlig dag, for jeg fungerede bare ikke på billeder.. Jeg blev usikker… Ville jo ikke skuffe ham… Så da han foreslog, at vi tog en masse billeder, i alle mulige stillinger, ”close-up” og langt fra, så jeg kunne slippe min generthed indvilgede jeg, på trods af, at jeg ikke selv kunne genkende den generthed han påtalte.. Grænserne var jo allerede rykket, da han havde hængt mig op og tegnet striber på min krop..  Lagde mig på alle fire, uden en trevl på kroppen… Han prustede og stønnede.. Lå der og spillede ”hot-shot fotographer”, imens han kravlede rundt på jorden.. På et splitsekund lykkedes det ham at stikke fingrene op i mig og befamle mine kønsdele… Jeg kravlede væk.. Var forskrækket, rystet, chokeret.. Han reagerede med vrede.. Sagde at jeg simpelthen var nødt til at slappe lidt mere af, og at han simpelthen ikke kunne bruge mig som assistent, når jeg var så uduelig og krævende… Jeg begyndte at græde.. Han rejste sig, smed mit tøj hen til mig og sagde til mig, at vi var færdige for i dag, og at jeg skulle tænke mig godt om.. For han kunne simpelthen ikke arbejde med mig, sådan som jeg opførte mig.. Vi sagde ikke et ord til hinanden på vejen hjem.. Han satte mig af og jeg gik ned i min kælderlejlighed, såret.. Ensom.. Og svigtet igen…

Der gik små to uger før han ringede… Jeg havde følt mig forladt.. Savnede hans omsorg og bekræftelse og blev både lettet og usikker over, at han ville komme hjem til mig for at tale tingene igennem.. Savnede hans jævnlige opmærksomhed, men kunne alligevel mærke hvordan skuffelsen over at have mistet tilliden til ham, lå og lurede.. Da han kom, havde han en pige med på min alder… Det var tydeligt, at de havde et tæt forhold, og han præsenterede hende da også som sin NYE assistent.. Det gik op for mig, at han ikke var kommet for at sige undskyld… Nej, han var kommet for at jorde mig yderligere… Måske for at lirke til mit selvhad, så jeg kunne føle mig endnu mere selvforskyldt… Men min retfærdighedssans har nu aldrig fejlet noget, selvom den måske nok den gang, kom til udtryk på en ret så forkastelig måde..

Jeg viste dem ind i stuen og gik ud for at hælde vand på kaffekanden… Vreden og sorgen ulmede i mig.. Jeg følte mig ydmyget, såret, afvist, forrådt… Mit hjerte hamrede, jeg havde kvalme og tårerne pressede sig på.. ”Hvor er du dum og naiv.. Hvordan kan du dog tro, at nogen helt oprigtigt kan holde af dig?” Jeg kunne høre dem grine i stuen.. Det var som om min hjerne slog fra og gik på automatpilot.. Handlede nærmest per automatik.. Jeg vendte mig væk fra køkkenbordet, tog de 2 skridt hen til glasskabet.. Åbnede lågen og tog et glas ud af skabet.. Jeg drejede om, satte kursen mod toilettet, og kiggede på mig selv i spejlet.. ”Du er ingenting værd! Ingen vil nogensinde kunne elske dig.. Du er ikke god nok.. Du er bare i vejen”!!! Satte glasset på gulvet, trak mine bukser ned og satte mig på toilettet.. Løftede glasset og pressede det ind mellem mine lår.. Det larmede, da strålen ramte glasset og jeg kunne mærke, at siderne på glasset blev varme af min urin.. Satte glasset tilbage på gulvet, tørrede mig, rejste mig op og tog mine bukser på igen.. Jeg tog glasset op.. Kiggede på den gule urin som gik næsten helt op til kanten af glasset.. Jeg gik tilbage til køkkenet.. Der stod kaffekanden.. De snakkede, grinede og fjollede i stuen.. Han var, som han plejede at være, når han før i tiden havde brugt tiden sammen med mig.. Nu straffede han mig, fordi jeg ikke kunne leve op til hans forventninger.. Jeg tømte glasset ned i kaffekanden…

De sad tæt sammen i min lille kurvesofa.. De prøvede at holde op med at grine da jeg kom ind i stuen.. Jeg var ikke tørstig.. Drak ikke kaffe, og havde da slet ikke lyst til at lære det i dag.. Jeg hældte kaffen op i hans krus.. Var nærmest hypnotiseret, da jeg kiggede på hans hånd, som rørte sukkeret ud i kaffen.. Fulgte alle hans bevægelser, fra da han stak sin pegefinger ind i hanken og løftede kruset op til sin mund.. Han drak den med velbehag.. Roste mig for en dejlig velsmagende kop kaffe… ”Ja, som du måske kan regne ud, så er jeg kommet for at stoppe vores samarbejde.. Det fungerer simpelthen ikke.. Du er ikke moden nok, og jeg kan ikke arbejde sammen med piger som mistænker mig for at have bagtanker med mit arbejde.. Jeg er en meget professionel fotograf, og mine piger skal leve op til en vis standard”!!

Han gav mig hånden da han gik.. Men det eneste jeg kunne tænke på var, at han for mindre end et kvarter siden, havde slubret min urin i sig..

 

_______________________________________________________________

Jeg var 16 år gammel.. Havde en konstant følelse af ensomhed, tomhed og frustration inden i.. Følte mig forkert.. Passede ikke ind nogen steder.. Var sårbar, vred og selvskadende. En ulykkelig sjæl, i en krop, jeg ikke følte ejerskab over og på ingen måde var tilfreds med.. Jeg havde langsomt lukket verden ude, mens jeg integrerede mig i min kærestes familie… Drømmen om en kernefamilie lurede og det eneste jeg higede efter var at føle mig elsket.. Primært af min kæreste, som jeg tvang til at være sammen med mig i døgndrift.. Når jeg da ikke kortvarigt forsøgte at supplere følelsen af at være elsket, med behovet for bekræftelse, som blev indfriet i mine gentagende sidespring..  Lige indtil den dag, hvor han valgte at gå fra mig.. Det tynde fundament jeg havde forsøgt at finde fodfæste på, blev flået væk under mig.. Min verden brød sammen.. I 2 år havde han trofast, kærligt og omsorgsfuldt været ved min side.. Nu havde jeg ingen.. Veninder var skåret fra.. Min mor tilbragte mange timer hos sin kæreste i Fakse, og jeg følte mig overladt til mig selv i lejligheden på Frederiksberg.. Jeg husker smerten så tydeligt… Hvordan mit hjerte blev revet ud, og efterlod den største tomhed i mit sind.. Jeg blev psykotisk.. Mistede fatningen og ydmygede mig selv.. Kastede mig for hans fødder, tiggede og bad ham om at tage mig tilbage.. Fortalte ham, at jeg ikke kunne leve videre uden ham.. At han var alt hvad jeg havde.. Men han havde allerede fundet en anden.. Jeg kunne ikke sove.. Stod op om natten og satte mig ned på et trappetrin på Nyelandsvej, lige overfor hans lejlighedskompleks, og kiggede op på hans vindue… Sad bare der, dage, aftener, nætter.. – Mens jeg græd… Og mens jeg sang ”Under den hvide bro”..

Min mor og hendes kæreste skulle sove i lejligheden… Da jeg om aftenen kom ud i køkkenet, stod hendes kærestes toilettaske på køkkenbordet.. Jeg havde ingen respekt for hverken min mor eller ham.. Kiggede derfor i den, for at se om der måske var noget jeg kunne bruge.. Som om jeg vidste, at denne toilettaske kunne være udvejen på mine mange problemer…

I toilettasken lå en pakke sovepiller… Jeg tog en æske med 10 stk. fra pakken.. Gemte den i mit skrivebord, og tænkte at jeg en dag ville få brug for den.. At det en dag ville være oplagt, at sende et mere tydeligt signal om, at jeg havde det skidt.. De små snit ved mine håndled, havde nemlig ikke haft den rette effekt..

 

………………………………………………………………………………………………………….

 

Min mor og jeg skulle til samtale på Frederiksberg hospital… Med en sygeplejerske og en overlæge.. Overlægen holdt en lang pause, imens han kiggede på mig med rynket pande og et udtryk der sagde ”Hvad skal vi dog stille op med alle de forvirrede teenagere”.. Mit blik var tomt… Udtryksløst.. Men bag de tomme øjne sad en såret pige, som ikke følte sig hjemme, velkommen eller elsket nogen steder..  ”Kunne du finde på at gøre det igen?” Spurgte han… Min mor havde, inden mødet, forberedt mig på det spørgsmål og opfordret mig til at svare nej.. Hun fortalte mig, at hvis jeg ikke svarede nej, så ville jeg højst sandsynligt ikke få lov til at komme med hjem foreløbig.. Jeg kiggede på min mor, på overlægen… – Og på min mor igen.. ”Ja”, svarede jeg.. Min mor gav efter for tårerne.. Jeg vidste godt det gjorde ondt på hende, og selvom følelserne var ambivalente, så dominerede vreden ”Ha”, tænkte jeg.. ”Du har ikke længere noget at skulle have sagt”! Overlægen gjorde som min mor havde forberedt mig på.. Han fortalte mig, at jeg i det tilfælde var suicidal, altså til fare for mig selv, og at de derfor så sig nødsaget til at beholde mig på deres lukkede psykiatriske afdeling D2..

For mig var det en lettelse… En lukket verden.. En låst dør… Bare ro, hvide vægge… Min seng.. Skulle ikke forholde mig til noget.. Skulle ikke gå i skole og udsætte mig selv for ydmygelsen ved at føle mig ligeså forkert der, som alle andre steder.. Bare min hvide gennemsigtige hospitalstrøje, som jeg bevidst bar, uden bh indenunder.. Masser af søvn, og ikke mindst, masser af kompetente plejere, som viste oprigtig omsorg og udtrykte stor bekymring for mit ophold på en afdeling, hvor alle andre patienter var mere eller mindre tossede.. ”Du hører ikke til her”… ”Men hvor hører jeg så til? Jeg hører jo ikke til nogen steder”, svarede jeg… ”Det hele ville være meget nemmere, hvis jeg ikke var her.. Så ville jeg ikke være i vejen.. Jeg ville ikke være en belastning… Jeg vil bare gerne være fri for livet.. Hvorfor skal I bestemme om jeg skal leve eller dø? JEG VIL IKKE LEVE MERE!!” De første mange uger på lukket afdeling græd jeg i døgndrift… Kiggede ud i luften, eller gik søvnigt op og ned af de lange gange på afdelingen, kun iført min gennemsigtige hospitalstrøje, som plejerne jævnligt pointerede, var for lidt.. For første gang i lang tid følte jeg mig ikke forkert… Endelig befandt jeg mig i en verden, hvor jeg nok var den mest normale.. Selvom folk var skizofrene, aggressive, neurotiske og meget mere, følte jeg mig afslappet.. Ingen frygt for, ikke at slå til.. Ingen frygt for hvad de andre mon tænkte om mig.. Ingen frygt for, ikke at kunne leve op til andres forventninger..

Den gang følte jeg et kæmpe svigt fra min mor… Hun kom kun ganske få gange og besøgte mig.. – Og jeg var trods alt indlagt i over et halvt år, vekslende mellem ungdomspsykiatrisk på Bispebjerg hospital og så den lukkede afdeling på Frederiksberg hospital.. Den gang troede jeg hun var ligeglad med mig… At jeg ikke betød noget for hende.. At hun var træt af mig… At jeg var i vejen… Først senere forstod jeg, at det ikke var manglende kærlighed.. – Mere en blanding af dårlig samvittighed og afmagt.. Hun anede ikke hvad hun skulle stille op.. I dag tænker jeg, at hun måske ligefrem elskede mig for meget… At hun den gang troede at hun skulle redde mig.. Skulle ”gøre noget bestemt”, for at være en god mor… Set i bakspejlet, havde jeg nok bare brug for hendes rummelighed… At hun var der, på trods af min vrede, rettet mod hende… At hun havde kunnet abstrahere fra mine vredesudbrud og mange skældsord, alle rettet mod hende.. At hun gjorde modstand, at hun var stærk.. I virkeligheden var hun nok ligeså sårbar som mig, og måske tilmed mere.. At se mig have det så svært, var ulideligt konfronterende for hende.. Konstant at skulle tænke ”Hvad gjorde jeg galt?” Hvad skulle jeg have gjort anderledes”…

Til gengæld kom min mormor fast hver torsdag.. Hun insisterede på at jeg fik udgang sammen med hende… Og min mormor kan være ganske skrap.. Så det lykkedes hende at få trumfet igennem, at vi skulle ud og gå en tur og have noget frisk luft. Og hver torsdag gik vi en tur i det store område ved Frederiksberg hospital.. Kiggede på blomster.. Røg cigaretter.. Talte om vind og vejr.. Grinede… Talte alvor.. Og så købte vi en vaffelis og satte os på en bænk, indtil vi havde spist isen og tømt bunden af vaflen for chokoladen, som var smeltet i solen… – Og så var det tilbage til de hvide vægge… – Lade dagene gå, indtil det igen blev torsdag…

En dag ankom der en ny patient.. Ny for mig, men ikke for afdelingen.. Han virkede ikke synderligt syg.. Og det viste sig, at man faktisk kunne føre en forholdsvis fornuftig samtale med ham.. På trods af at han blandt andet var skizofren og ind imellem kom med nogle mærkværdige udtalelser, om folk der var ude efter ham, ville slå ham ihjel, og som kunne gå gennem vægge… Den første gang han var indlagt, var det kun nogle få uger.. Havde knyttet mig til ham.. Vi kunne grine.. Vi kunne være stille og vi kunne tale sort snak.. Som gav mening for os, men som ikke gav mening for nogen andre.. Vi tog vores daglige gåture op og ned af den lange gang, ind imellem i stilhed, og mig i min gennemsigtige hospitalstrøje.. Vi spillede kort… Hørte Boney M og gjorde grin med de andre patienter.. I korte perioder følte jeg ligefrem glæde… Da han blev udskrevet græd jeg.. Igen følte jeg mig ensom og alene..

Jeg husker særligt 2 plejere på afdelingen.. Erik og Henrik… Erik var på alder med min far.. Henrik var slut 20’erne, måske starten af 30’erne… Erik var som en far for mig… Henrik var jeg halvforelsket i.. Begge havde de et udpræget omsorgsgen.. De var bekymrede for mig.. Mente ikke at jeg hørte til der.. Hver gang de var på arbejde, brugte de tid sammen med mig.. Gik ture med mig, uden for afdelingens tunge mure… Talte med mig om livet, om muligheder og om at jeg havde et langt liv foran mig, som jeg kunne forme som jeg ville… De tog mig i forsvar, når andre plejere irettesatte mig eller kritiserede mig.. De gav mig særbehandling.. Lod mig komme med ud i køkkenet, selvom jeg jo var suicidal og der var risiko for, at jeg kunne finde på at stjæle en kniv og snitte i mig selv, hvilket jeg så også gjorde… Efter en lang periode uden udgang, fik jeg lov at gå ture alene.. Jeg skulle selvfølgelig garantere, at jeg ikke var til fare for mig selv.. – Jeg ville bare gerne hjem og hente nogle ting.. Min mor var ikke hjemme… Jeg rodede i alle skuffer… Og i hendes skuffe, lå der en æske sovepiller… Jeg tog 2 pakker, med 10 stk. i hver… – Sidst havde jeg jo kun taget 10, og det havde jo ikke taget livet af mig.. Jeg sneg pillerne med tilbage til D2… Skyllede dem ned og satte mig ude i den hvide gang, op af en væg… Flere gik forbi og spurgte om der var noget galt.. Tårerne trillede ned af mine kinder.. Og endnu en gang røg jeg til udpumpning… Det lange rør, som blev presset ind i min mund, ned gennem halsen og helt ned i min mave.. Som gav mig kvalme og fik mig til at kaste op.. Første gang jeg havde taget sovepiller, døsede jeg hen i ambulancen.. Var i en besynderlig form for bevidsthed.. Fornemmede de mange mennesker omkring mig.. Slangen i min mave.. Var væk.. Vågnede med hallucinationer.. Hvide kurve hvor beskidte lagner kravlede op over siderne, og hen imod mig for at tage luften ud af mig.. Hylder på væggene med sammenfoldede håndklæder, som kravlede ned af væggene og hen i mod mig.. Men denne gang var jeg endnu ved bevidsthed.. Sovepillerne havde ikke haft deres effekt, og jeg var ved bevidsthed under hele udpumpningsforløbet..

Min udgang blev inddraget… Måtte ikke en gang gå den sædvanlige tur med min mormor, da de på den måde forsøgte at straffe mig.. Mormor skældte mig ud..

Der gik nogle uger.. Og så kom min gode ven tilbage.. Denne gang var han dog mere syg end første gang… Det var sværere at føre samtaler med ham, og han var mere aggressiv end han plejede at være… Han var sikker på at jeg var en af dem som ville gøre det af med ham… Erik og Henrik forklarede mig at han var syg, og at jeg ikke skulle tage det personligt… – At han nok skulle få det bedre igen, når hans medicin begyndte at virke..

Jeg tog min daglige medicin… Beroligende og om aftenen, sovemedicin… Det var midt på dagen.. Jeg var døsig.. Medicinen havde den indflydelse på mig.. Jeg slappede af, var træt, og kunne næsten gå en hel dag uden at græde.. Det var gråvejr.. Regnen slog mod ruden og jeg var nedtrykt.. Gik ind på mit værelse… Lagde mig under dynen.. Orkede ikke en gang at tage mit tøj af.. Faldt i søvn til lyden af regn, der slog mod det store vindue…

Jeg vågnede med en underlig fornemmelse i kroppen.. Som om jeg vågnede til lyden af min egen stønnen.. Var forvirret… Mærkede en form for lyst og liderlighed.. Havde trukket dynen op over hovedet, for at kunne falde i søvn.. Fordi lyset fra det store vindue kastede sig ned over min seng.. Dynen var stadig over mit hoved… ”Hvem er det der rører ved mig?” Mit hjerte begyndte at hamre.. Hvorfor var jeg så våd forneden? Hvorfor var jeg ikke vågnet før? Hvis fingre var det, der kørte ind og ud af mit lystige underliv?? Adrenalinen begyndte at pumpe rundt i min krop.. Og i takt med det, tørrede mine kønsdele ind… Jeg lod som om jeg stadig sov.. Forsøgte at dreje mig, så vedkommendes fingre blev skubbet ud af mit underliv.. ”Godmorgen”, sagde en stemme.. ”Har du sovet godt?” Jeg trak dynen ned.. Der sad patienten.. Han var listet ind på mit værelse, havde trukket en stol hen til min seng og sad der, lænet ind over min seng, med en hånd stukket ind under min dyne… Jeg vidste ikke hvordan jeg skulle reagere… Nu ville han tale med mig.. Jeg savnede den gode ven jeg havde haft, sidst han var indlagt.. Var bange for, at han ville blive aggressiv, hvis jeg ikke var venlig.. Følte mig forulempet.. – Og overrasket på en ubehagelig måde.. Men jeg anede ikke hvordan jeg skulle reagere.. I det samme gik døren op.. Der stod en plejer i døren… Han råbte og skreg.. – At det ikke var tilladt, at besøge hinanden på værelserne, og at jeg fra nu af var forvist til mit værelse, hvis ikke jeg bar en undertrøje inde under hospitalstrøjen.. Patienten gik ud… Jeg brød sammen.. Døren blev smækket.. Og så talte vi ikke mere om det…

Erik var alt for engageret i sit arbejde… Han kunne ikke holde tanken ud om, at jeg var indlagt på den afdeling.. ”Du har bare brug for et hjem hvor du føler dig velkommen”, sagde han… Erik og hans kone havde plejebørn.. En aften hvor han var på vagt, sad vi i den lille stue og talte sammen.. Bare ham og mig.. ”Tanja, jeg har tænkt på noget… Du skal ikke svare nu, og du skal selvfølgelig tænke rigtig meget over det.. Men jeg har talt med min kone.. Og vi vil gerne have at du kommer og bor hos os.. Du kunne være plejebarn eller vi kunne adoptere dig.. Vi har talt det igennem, og vi vil rigtig gerne hjælpe dig”.. Erik var en god mand.. Én man kunne stole på og regne med… Men indbildsk som jeg var, tænkte jeg at Henrik måske ville føle at jeg svigtede ham, hvis jeg sagde ja… Bildte mig ind, at han da også måtte have et crush på mig, uimodståelig som jeg var.. I dag ved jeg, at deres støtte og opmærksomhed var almindelig omsorg, empati og næstekærlighed.. – Helt uden bagtanker..

 

____________________________________________________________

 


Jeg var ikke meget mere end 18-19 år, første gang jeg ringede til en massageklinik.. Det var ikke noget jeg som sådan havde talt med nogen om.. Det var som om jeg var draget mod det.. Som om det var kommet ind med skeer, at det var den vej jeg skulle gå… Kvinden i den anden ende grinede i røret ”du kan vende tilbage, når du er fyldt 21”… Jeg måtte lade tiden gå..

I mellemtiden poserede jeg jævnligt letpåklædt… For småbeløb.. Og for fotografer, som solgte billederne videre til det voksende marked på Internettet.. Da jeg var 20 år, ringede jeg igen til en massageklinik.. ”Hvor gammel er du?” ”21”, svarede jeg.. Jeg tog ud for at besøge dem.. Havde sommerfugle i maven..

 

Lokalet var lummert og røgfyldt.. Væggene var mørke, lilla, grønne, bordeaux.. I stuen stod der en stor sort hjørne lædersofa, og foran det, stod der et gammelt ovalt sofabord, med et mønster der skulle forestille marmor.. Fra stuen var der en foldedør ind til et lille rum.. Et venteværelse, med en lille sofa, og et lille bord, fyldt med pornoblade.. Et andet sted i stuen, var der en dør ind til et større rum.. Der stod en stor dobbeltseng, med et mørkt lagen, og et lille håndklæde, der var lagt pænt sammen, på hjørnet af sengen.. For enden af værelset stod der to kurvestole og et lille bord, med et menukort.. Der var store spejle på væggene, på hver side af sengen og ved hovedgærdet.. Alle vinduerne i lejligheden var mørklagt med sorte persienner.. Der var fyrfadslys alle vegne og musikken spillede sagte.. I gangen var der adgang til et lille toilet uden bad.. Fra gangen kom man ud i et køkken, hvor der var et lille bord og en stol.. – Et ekstra venteværelse, til de travle vagter… Der var gulv-til-gulv tæpper og i stuen kørte tv’et uden lyd..

Bordelmutter var der, sammen med en telefondame og den pige der var på arbejde.. Bordelmutter var i 60’erne, men havde ofret mange penge på at ligne én på 40… Hun havde taget alt for meget solarie, så huden rynkede og hendes negle lignede neglene på en heks.. De voksede nedad, som om de fulgte formen på fingrene.. Det blev tydeliggjort af, at de var lakeret med skrigende rød neglelak.. Hun kaldte sig Jeanette, men i virkeligheden havde hun et navn, der faktisk afspejlede hendes rigtige alder… Telefondamen var ca. 5 år ældre end mig.. En sød og smuk, men tynd, nærmest anorektisk pige… Hun havde en lejlighed på Østerbro, men var vokset op i en by i Nordsjælland i et parcelhus, sammen med sin mor og far.. Hun havde selv arbejdet som prostitueret nogle år, men havde besluttet sig for at stoppe.. – Hun kunne ikke holde det ud mere, men endte dog alligevel med at starte igen for en kort bemærkning, dog på et senere tidspunkt, da vi var kommet tæt på hinanden.. Pigen der var på arbejde, var en høj tynd pige.. Hun kaldte sig Karina, havde langt lyst hår, store bryster og sad iklædt undertøj fra Aubade og selvsiddende strømper.. Hendes udstråling var barsk og hun var ikke videre imødekommende, og slet ikke spor snakkesalig.. Hun havde en søn, og arbejdede som prostitueret for at kunne forsøde hans tilværelse… Senere opdagede jeg, at Karina med jævne mellemrum tog kokain..

Der var en god stemning.. Følte mig hjemme.. De var søde, hjælpsomme og særligt opmærksomme på, hvor vidt jeg havde overvejet det grundigt.. De fortalte lidt om branchen, om kunderne og om de nemme penge.. Fortalte hvor mange penge man kunne lave på en vagt, og intet af det de sagde, skræmte mig.. Tværtimod.. Det lød som verdens nemmeste job.. Jeg skulle jo sådan set bare gøre som jeg plejede.. Gå i seng med mænd.. Være sød og uskyldig.. Være uskyldsren og imødekommende og sørge for at mændene følte sig godt tilpas.. Her var det mig der bestemte.. De forklarede reglerne… Ingen kys, ingen fingre op… – “Og hvis de overskrider dine grænser, råber du, og så kommer telefondamen og sørger for at smide ham ud”.. – Tænk sig.. Her måtte man sige fra og sætte grænser… Det var lige noget for mig.. Her havde jeg kontrollen.. Jeg havde magten.. Jeg satte dagsorden.. Jeg bestemte, hvordan man måtte bruge mig.. Jeg bestemte, hvor langt man måtte gå, og hvor længe det måtte stå på… Her kunne jeg vinde min værdighed tilbage.. – Troede jeg…

Samme dag fik vi formuleret en sælgende annonce.. Jeg skulle selv tage ind til Ekstra Bladet og sørge for at få den i avisen.. Jeg skulle have min første vagt nogle få dage senere.. Jeg skulle sørge for at købe nyt undertøj.. Det fra H&M kunne ikke bruges.. Men jeg havde jo ikke tjent pengene endnu, så til den første vagt fik jeg lov at låne noget af telefondamens gamle ”arbejdstøj”.. – Et eksklusivt sæt undertøj, som jeg tidligere havde drømt om, men aldrig havde haft råd til at købe.. Inden længe skulle det vise sig, at jeg fik så meget eksklusivt undertøj, at jeg til sidst var ved at kaste op over det… Undertøj, som alt sammen røg i skraldespanden, den dag jeg stoppede i branchen..

Inden min første vagt skulle jeg nå i Matas og købe explorationscreme og natursvamp.. Explorationscremen brugte man til at gøre sig våd inden akten med kunden.. Natursvampen brugte man, når man havde menstruation.. Man klippede den ud i små runde bolde, og når man havde menstruation tog man en lille bold af natursvamp, gjorde den våd og skubbede den op i skeden.. På den måde kunne man arbejde, uden at være forstyrret af sin menstruation.. Mændene kunne ikke mærke den, og i løbet af vagten tog man den ud, skyllede den op og skubbede den op igen… – Af samme årsag kan jeg ikke bruge en tampon i dag.. – Det minder mig om tiden i prostitution..

Jeg var spændt, nervøs og havde sommerfugle i maven… Det var min aller første vagt.. Der sad jeg, iklædt eksklusivt undertøj, sorte selvsiddende strømper og et par stiletter, som jeg også havde lånt af telefondamen.. Telefonen ringede: ”Hos Søborgmodellerne”.. ”Det er Malou der er her i dag mellem kl. 16-22.. Malou er en lille veldrejet, superslank, helt nystartet brunette.. Hun har en fræk lille rund B-skål, en stram numse og så tilbyder hun alle de blide former”.. ”Nej, hun har ikke været på Frederiksberg.. Det er hendes aller første vagt i dag”.. ”Hun er 21 år gammel”… ”Du skal være hjertelig velkommen”… Mit hjerte hamrede..

Den første kunde kom… Jeg var nærmest høj.. Hjertet hamrede, og min telefondame gentog hvad jeg skulle.. Nu går du bare ind og hilser på ham.. Giver ham hånden, byder ham velkommen og sætter dig i stolen.. Så giver du ham tid til at kigge på menukortet og bestemme sig for hvad han har lyst til… Det mindede mig lidt om den gang jeg arbejdede i en bager.. Kunden stod med fråde om munden og kiggede på de lækre kager.. Overvejede, før han besluttede sig for, hvilken kage han ville sætter tænderne i.. ”Er det rigtig at det er din første vagt?” ”Ja, det er det.. Du er min aller første kunde, så jeg er lidt nervøs..” ”Jeg skal nok være sød ved dig…” ”Jeg tager en gang dansk og fransk”… ”Så skal jeg bede om 700 kr.”! Han rodede med sin pung, trak pengene op og lagde dem i hånden på mig… ”Hvis du tager tøjet af og lægger dig godt til rette, så kommer jeg ind til dig om et øjeblik”… Jeg gik ud fra værelset.. – Var ved at bryde sammen af grin, da jeg kiggede telefondamen i øjnene.. Her stod jeg med 700 kr.! Jeg satte mig ned, drak en kop te og røg en cigaret.. Og så gik jeg ind til ham.. Han lå nøgen på sengen.. Han havde lagt det sammenfoldede håndklæde ud over sengen.. – Han vidste godt at det var for at undgå pletter, sved og diverse på lagnet.. Jeg tog langsomt mit undertøj af og lagde mig ned ved siden af ham.. Lod mine fingerspidser køre op og ned af hans mave og rundt om hans brystkasse.. Lod hånden køre ned til hans kønsdele og kunne se hvordan den voksede, inden jeg overhovedet havde rørt ham forneden… Kondomet lå på sengebordet, ved siden af explorationscremen.. Jeg tog kondomet, fumlede med det.. Havde ikke tidligere passet på mig selv, og da slet ikke brugt kondom, så jeg havde øvet mig et par gange på den dildo telefondamen havde taget med.. Jeg fik kondomet ud af pakken, satte mig op og fumlede med at give ham det på.. Jeg kravlede ned, gav ham fransk, og i løbet af nogle minutter, var han lige ved at komme, han tog fat i min arm og trak mig op til sig.. Jeg satte mig overskrævs på ham, tog explorationscremen og hældte lidt ud i min hånd.. Førte min hånd ned til underlivet, og førte ham derefter op i mig… Han kom efter få minutter.. Jeg tog køkkenrullen, rakte ham et stykke og rejste mig derefter op.. ”Jeg går lige ud og vasker mig, og så kommer jeg ind til dig om et øjeblik”… Der var ikke en gang gået 10 minutter… Jeg gik ud på badeværelset, vaskede mig og tog derefter mit undertøj på.. Satte mig i sofaen.. Kiggede på min telefondame og udbrød ”Hold kæft hvor er det nemt.. Det er de nemmeste penge jeg nogensinde har lavet!!!” Så grinede vi, røg en cigaret og derefter gik jeg ind til ham igen.. Han havde taget sit tøj på og var klar til at gå… Jeg fulgte ham ud til døren, gav ham et knus, sagde tak for denne gang og satte mig tilbage i sofaen, 700 kr. rigere…

det var sidste gang jeg havde lånt undertøj, stiletter og dildo… – I løbet af den næste måned havde jeg tjent 60.000 kr.! Lige ned i lommen..

Og nu kunne man så være tilbøjelig til at tænke, at det da måtte være nemt, fedt, ukompliceret, ligetil og uden nogen betænkeligheder… Og ja, for en stund følte jeg mig uovervindelig… Jeg følte at jeg havde kontrol.. Jeg havde penge.. Manglede ingenting.. Kunne købe hvad jeg ville… Det hele kørte på rutinen.. 2 vagter om ugen… – Ind imellem tog jeg til Fyn og Jylland, hvor vagterne forløb over 12 timer af gangen.. På sådan en vagt havde jeg snildt 10.000 kr. med hjem…

Men pludselig mærkede jeg en forandring.. Den måtte være kommet snigende… Uden signaler, uden tegn og uden forberedelse.. Pludselig gik det op for mig, at jeg havde været forblændet af pengene.. I en lang periode havde pengene målt hvad jeg var værd.. Og med alle de penge jeg lavede, måtte jeg jo være mere eller mindre eksklusiv.. Noget ganske særligt… Så der var jo ingen grund til, at forholde sig til noget som helst andet… Men det var som om livet, luften eller pusten blev suget ud af mig.. Jeg opdagede det ikke undervejs.. Pludselig var det bare sådan.. Jeg var træt efter mine vagter.. Mistede lysten til at være social.. Blev mere selvkritisk og syntes at jeg var tyk, selvom jeg havde tabt mig undervejs, og var helt nede og veje 47 kg. Kunderne begyndte at irritere mig.. Fandt dem frastødende.. Sexfikserede og latterlige… Deres perverse fantasier pissede mig af.. – Når jeg skulle lave rollespil og sige ”Av far, det gør ondt”… Når jeg skulle tage det undertøj på, som de selv havde taget med, fordi de tændte på bestemte materialer.. Når jeg skulle tage mine stilethæle på og træde på deres kønsdele.. Når de efterspurgte analsex, på trods af, at jeg ikke tilbød det.. Når de gentagende gange hævede beløbet, for at se om jeg ville give efter, bare fordi de ville betale en formue for det… Når de stønnede mig i øret og sagde ”kan du mærke min store pik oppe i dig” og jeg mest af alt havde lyst til at svare ”nå for søren, er du allerede oppe i mig??”!!

Jeg mistede respekten for dem.. Og jeg mistede respekten for mig selv.. Jeg var blevet en vare.. En flødeskumskage i vinduet hos bageren, som man kunne købe og spise i små bidder, indtil der ikke var mere tilbage…

Det første år havde jeg masser af penge.. Derfor holdt jeg pauser, rejste en del og valgte ind imellem vagter fra, for at give mig selv ro.. En dag skulle jeg i Amagercenteret for at handle.. Jeg havde fyldt kurven, stod i kø ved kassen, og skulle til at lægge mine varer op på båndet.. Pludselig går det op for mig, at kunden lige bag mig, har stillet sig helt op mod min ryg, og puster mig i nakken.. Jeg rykker mig forskrækket frem, vender mig om og ser en tidligere kunde fra klinikken.. Han kigger på mig, fortrækker ikke en mine, men fastholder mit blik.. Jeg blev utryg, skyndte mig at smide varerne op på båndet, betalte og pakkede varerne i poser.. Han fulgte efter mig ud af Amagercenteret.. Jeg turde ikke gå hjem, for jeg ville ikke have at han opdagede hvor jeg boede.. Men angsten pressede sig på.. Mit hjerte hamrede og jeg følte det som om jeg skulle besvime..

Derefter kom angsten.. Jeg turde dårligt nok at bevæge mig uden for døren.. Jeg blev så vidt muligt i lejligheden på Amager.. Kørte kun i taxa, fra den ene dør til den anden.. Altid.. Ringede til Amagerbro Taxa ”Det er Tanja”.. ”Hej Tanja.. Skal du hentes i Hannovergade?”..

En dag da jeg skulle på arbejde, kom der en chauffør for at hente mig.. Jeg satte mig altid bag i taxaen.. Var aldrig i snakke-humør, og vidste at det var et tydeligt signal at sende, når man satte sig om bagved.. Da jeg var på vej ind i taxaen, spurgte chaufføren mig om ikke jeg satte mig op foran.. Jeg blev forundret, og takkede nej… Satte mig bagved, med min mobil i hånden… Vi stoppede altid ved en kiosk.. Skulle købe cigaretter, sodavand, slik og Ekstra Bladet… Da jeg kom ud i taxaen igen, sagde chaufføren ”Jeg ved godt hvad du laver”… ”Nå”, svarede jeg… ”Du er sådan en luder.. Jeg har været på den klinik hvor du arbejder… Kan man besøge dig privat? Nu ved jeg jo hvor du bor”.. Utrygheden voksede… Begyndte at bruge et nyt taxaselskab.. På vej til og fra Amagercenteret så jeg jævnligt den tidligere kunde fra klinikken.. Jeg fik det dårligere… Blev depressiv.. Brød sammen.. Græd.. Og blev ved med at græde.. Min kæreste vidste ikke hvad han skulle stille op.. Han vidste hvad jeg lavede, men det var vores hemmelighed… Jeg græd stadig.. Det havde jeg gjort i op til flere dage… Til sidst ringede han til min mor.. Han var selv brudt sammen.. Vidste ikke hvad han skulle stille op, og hvordan han skulle få mig til at blive glad igen… Min mor blev bekymret og vi kørte ind til det gamle Kommunehospital… Der var jeg indlagt i 2 uger… Langt væk fra det hele… Men på røven.. Alle penge var brugt… Blev tilknyttet deres daghospital.. Da jeg om mandagen skulle ned til bussen, fik jeg angst… Allerede på vejen ned til bussen, forestillede jeg mig hvordan de andre ved stoppestedet ville kigge på mig, gennemskue mig… Da jeg stod blandt den store gruppe af mennesker, som alle sammen ventede på bussen, hamrede mit hjerte og jeg kunne næsten ikke få luft.. Bussen kom.. Kom i tanke om den gang, hvor en mand antastede mig i en bus… Tårerne løb ned af mine kinder.. Folk kiggede på mig.. Jeg vendte om, skyndte mig hjem og kravlede ned under dynen…

Og sådan fortsatte jeg med at få det dårligere og dårligere.. Pengene blev mindre og mindre betydningsfulde.. Mændene blev mere og mere grænseoverskridende.. Prøvede at stikke fingre op, prøvede at luske kondomet af, holdt mit hoved og prøvede at kysse mig, stak tungen ind i mit øre, savlede ud over mine små bryster.. Jeg væmmedes… Ved dem… Ved mig selv…

Min kæreste og jeg gik fra hinanden… Det blev for meget for ham… Mit selvhad var blevet for stort.. Jeg kunne ikke adskille hvornår jeg var Tanja og hvornår jeg var Malou… Jeg miksede rollerne.. Var ind imellem Malou der hjemme og Tanja på arbejdet… Sex blev en vare der skulle leveres… Følelserne og forestillingerne om alt det smukke, samhørigheden, kærligheden og trygheden forduftede.. Der var kun ”cool cash” og kynisme tilbage… Jeg blev mere og mere kold.. Distanceret… Lukkede ned for mine følelser.. Vidste ikke længere hvem jeg var eller hvad jeg ville..

Kunderne levede på en naiv illusion.. De kom med den overbevisning, at jeg var en kronisk liderlig pige, som bare ikke kunne få sex nok.. Jo mere jo bedre… En pige som bare var frisk på det hele, og som havde en kæmpe appetit på seksuelt samvær… De var så naive, at de virkelig troede på, at de kunne tilfredsstille mig seksuelt.. At jeg fandt dem tiltrækkende, tændte på dem, blev liderlig af at høre på deres tåbelige og gentagede fraser om, hvor fræk og sexet jeg var… Hvis de dog bare vidste hvad der kørte gennem mit hoved, når de lå der ovenpå mig.. Ind imellem tænkte jeg på det der skete i går… (støn støn)… Andre gange tænkte jeg på hvad jeg skulle lave i morgen (støn støn)… Og andre gange igen tænkte jeg på hvor usoignerede de var, hvor meget de lugtede, hvor utiltalende og frastødende de var og oftest tænkte jeg (støn støn), at jeg ville ønske at deres kone opdagede, at de var kravlet i løbetøjet for at løbe ned til klinikken, betale for en luder, for så efterfølgende at gå hjem i bad og drikke aftenkaffe med den stakkels, naive kone…

Inden i var rastløsheden ved at eksplodere.. Tomheden var ved at kvæle mig.. Og selvhadet var ved at få min hjerne til at gå i selvsving.. Kunne ikke undvære pengene.. Tjente ikke så meget som tidligere.. Skræmte kunderne væk, med vilje.. Og jeg arbejdede ikke nær så meget som tidligere.. Nu skulle tingene bare løbe rundt.. Men så mødte jeg en ny kæreste.. Han havde løsningen på alle mine problemer… Løsningen hed Kokain.. Og den hjalp mig til at lukke endnu mere ned for mig selv.. Ignorere mit sinds signaler om at passe på mig selv og træffe nye og bedre valg… De hjalp mig til at holde fast i min destruktive livsstil, og gjorde den endnu mere destruktiv og selvhadende…

Der lå jeg på min mors badeværelsesgulv, lavede baner og sniffede dem med en tusindkroneseddel.. Og så kunne jeg holde ud at være på besøg hos mine forældre… På klinikken sad jeg ude på toilettet og sniffede, inden jeg skulle ind til den næste kunde… Pludselig kunne det ikke længere løbe rundt.. Jeg måtte arbejde mere, for at kunne vedligeholde mit misbrug… Det var en ond spiral..

Men inden i voksede tomheden… Den blev til et hulrum. Et sort, sort hul, som voksede sig større og større, for hver gang jeg lagde mig på lagnet. Abstraherede fra det, fordi pengene opvejede det, når jeg gav dem i bytte for mit næste fix… Men det kunne ikke løbe rundt… Ham jeg købte af, tilbød mig at jeg kunne begynde at sælge amfetamin… Og det gjorde jeg så… Opbevarede det i fryseren, og kørte ud til vilde private techno-fester i weekenderne og solgte speed til danseglade tabere… Men kun for en kort bemærkning.. Angsten var stadig fremtrædende, og jeg brød mig ikke om at tage ud til mennesker jeg ikke kendte.. – Jeg kunne heller ikke kontrollere det, fordi det var for fristende selv at tage det, når det lå i min fryser… Det holdt ikke… Og ham jeg solgte for, lavede byttehandler med min krop… Jeg fik narko… Til gengæld lagde han sig ned på mit stuegulv… Jeg satte mig overskrævs på ham, red ham til han kom, rejste mig og gik videre i dagens program… Ingen selvrespekt.. Ingen grænser… Kun selvhad…

I den periode brugte jeg nok det meste af Amagers vandforsyning… Jeg kunne sætte mig under min bruser og sidde der i timevis.. Som et forsøg på at vaske mændene og lugten af mig.. Ind imellem var det som om deres særlige lugt borede sig ind mig, og når jeg for eksempel skulle sove, kunne jeg pludselig fornemme lugten af en bestemt kunde, selvom jeg havde siddet under bruseren i timevis… Så måtte jeg stå op, sætte mig under bruseren igen, og endnu en gang forsøge at vaske ham væk..

Jeg skulle prøve det hele.. almindelige klinikker, Saunaklubber, Escort.. Til sidst var mine grænser så flydende, at jeg tog nogle af de faste kunder med hjem hos mig selv… I mit eget soveværelse… I min egen seng… Et soveværelse, som nærmest var indrettet som et bordel… Igen måtte jeg forbi Kommunehospitalet… Med depression, selvmordstanker og nedtrykthed…

Jeg valgte at stoppe på klinikkerne, præcis 3 år efter jeg var startet.. Men inden jeg stoppede helt, tog jeg med på mit livs sidste Escorttur… Vi var 5 piger der skulle ind på SAS-hotellet i Kbh. 5 fyre havde lejet en suite og 2 af dem hentede os i lobbyen.. I elevatoren på vej op, havde jeg allerede kig på den ene af fyrene… ”Ham tager jeg”, tænkte jeg.. På bordet var der linet op med sprut og stoffer.. Og jeg holdt mig ikke tilbage… Folk begyndte at strippe, smide tøjet og fjolle rundt på kryds og på tværs.. Det var en verden, som kun de færreste kan forholde sig til.. Jeg havde sendt min udvalgte øjne der signalerede, at han og jeg skulle være sammen, så da en af de andre kom over for at lægge armen om mig, rejste han sig op og bad ham om at skride.. Han tog min hånd, og tog mig med ud på badeværelset… Han gav mig en pose kokain, tændte for hanen og begyndte at fylde vand i badekarret… Jeg skyndte mig at line baner op på toiletbrættet, og han rakte mig en tusindkroneseddel, hvorefter vi sniffede rub og stub… Han tog mit tøj af, tog min hånd og førte mig op i badekarret… Jeg lå med ryggen op af ham, men da han lagde armene om mig, og flettede sine fingre med mine, forsvandt jeg ind i en drømmeverden… En drøm, hvor jeg var elsket og respekteret… Jeg glemte alt om Malou… Vendte mig om mod ham, kyssede ham og havde sex med ham uden kondom… Nu var alle grænser overskredet… – Aldrig, aldrig mere…

I perioden som prostitueret forsvarede jeg det med næb og kløer.. – Troede på det frie valg.. Men det var først senere det gik op for mig, at prostitution ikke var et frit valg for mig.. Nogen havde banet vejen for mig, og min manglende tro på, at jeg var noget værd, degraderede mig til at sælge ud af mig selv.. I dag har jeg lært at leve med mine valg.. – Og jeg ser ikke skidt tilbage på det.. I så fald kunne jeg ikke nyde min fremtid.. Men jeg ønsker ikke for nogen, at de skal lægge krop til de oplevelser og erfaringer, som jeg fik i løbet af mine 3 år som prostitueret. I den periode vil jeg tro, at jeg på mine ca. 2 vagter om ugen, uden at medregne, at jeg i perioder var indlagt, holdt pauser og var på ferier, tjente ca. 1 – 1 ½ million i hånden… Hvis du synes det lyder fristende, så kan jeg fortælle dig, at det krævede cirka 1.500 kunder.! 1.500 mænd, der i løbet af 3 år brugte min krop til at dække deres seksuelle lyster.. Uanfægtet den gravide kone, det kommende bryllup eller det lange ægteskab.. Mænd, som alle sammen var af den overbevisning, at sex var en menneskeret, og at man, hvis man ikke havde let adgang til det i sit privatliv, blot kunne betale sig fra det… I løbet af mine 3 år i prostitution mødte jeg ingen Richard Gere.. Ingen prins på den hvide hest… Jeg udviklede mig ikke.. Jeg gik nærmest i stå, både i min intellektuelle og i min følelsesmæssige udvikling.. Det lave selvværd der fik mig til at starte, voksede i løbet af de 3 år.. – Til en dybtfølt oplevelse af, at være et sexobjekt, som ikke fortjente kærlighed eller respekt, med mindre hun indfriede mænds seksuelle lyster og fantasier…

En overbevisning der forfulgte mig i mange år frem, indtil jeg gik i cølibat for første gang, og overlevede et halvt år, uden seksuel bekræftelse..

Hvad synes du?

Skriv en kommentar

Follow

Get every new post on this blog delivered to your Inbox.

Join other followers: