# 67 – Tale d. 8. marts 2016

Min tale på Københavns Rådhusplads ved 8. marts initiativets demonstration på Kvindernes Internationale Kampdag

 

Hahahaha – din mor var en luder

Hahaha – din mor fik en 20’er for det som 11-årig

Hvem har lavest selvværd, dig eller din mor?

Din mor fik 20 kr. Hvor meget skal du have for det?

Er du dum, du ligner en billig luder

 

Det her er beskeder, der gennem det sidste halve års tid er tikket ind hos min 13-årige datter.. Min datters svar til de pågældende unge mennesker har været et forsøg på at forklare, hvorfor hendes mor havnede i prostitution, og hvordan man næppe kunne tale om et frit valg, baseret på de mange overgreb, hendes mor blev udsat for som ganske ung…

13 år gammel. Og allerede så klog..

Ikke fordi hun tog sin mor i forsvar, men fordi den måde hun forklarede, hvordan det frie valg ikke altid lå lige for, var så velformuleret og eftertænksomt, at hun var klogere og mere indsigtsfuld, end en stor del af befolkningen, som stædigt fastholder, at prostitution for størstedelen af dem der havner der, er baseret på et frit valg.

Situationen med min datter har givet anledning til mange refleksioner..

– Er det det værd? Stod jeg nogensinde offentligt frem, fordi jeg tænkte at det en dag skulle blive på bekostning af min datter?

– Er det rimeligt, at de oplevelser, jeg har med mig og som fandt sted, år før min datter kom til verden, skal bruges på en måde, hvor det har til formål at ramme og såre hende?

– Hvad gør det egentlig ved en ung pubertetspige med en spirende seksualitet at vide, at hendes mor en gang solgte sig selv til fremmede mænd for penge?

– Giver det anledning til respekt? – Giver det anledning til vrede, at moderen lader hele verden vide det? Ville ethvert barn ikke ønske, at det var en eller anden andens mor, og ikke ens egen?

Vi ved alle sammen godt, at det generelt for kvinder kræver mod og et tykt panser, at ytre sig offentligt.. Og uden at ville negligere, at det at ytre sig, også for mange andre, kan have store konsekvenser, så vil jeg alligevel tillade mig at påpege, at det for kvinder med prostitutions-erfaring har kæmpe store konsekvenser, at stå offentligt frem. Det har konsekvenser for resten af ens familie, for ens børn og for ens generelle liv. – At blive ved med at tale om de ting man blev udsat for, – som man oplevede og som man i virkeligheden aller helst vil glemme, er opslidende og nedbrydende.. Derfor kan man det kun i en vis periode.. Og efter en periode er man nødt til at trække sig, og leve et almindeligt liv, væk fra offentligheden og væk fra det emne… Hvor man kan lægge fortiden bag sig.. – For det er retraumatiserende, at blive ved med at genkalde de traumer, som man har arbejdet så hårdt på at lægge bag sig..

Det er 5 år siden jeg stod frem.. I 5 år har jeg gjort mit bedste for at bidrage til debatten, som hende der havde erfaringerne på egen krop. Men i 2014 var jeg ved at bukke under. For man kan ikke blive ved med at påtage sig den rolle som privatperson, at være ”hende den tidligere prostituerede”, som alle medierne gerne vil koge suppe på, når man ofte har brugt mange år på at finde sig selv, slikke sine sår, uddanne sig og skabe en identitet, langt fra det der handler om prostitution.. Få år efter jeg stod offentligt frem fortalte min mor mig, at hun var glad for at hun havde giftet sig, og ikke længere havde det samme efternavn som mig.. For som min mor, fornemmede hun blikket fra omgivelserne, der påpegede, at hun havde været en dårlig mor og hun fornemmede tvivlen der satte spørgsmål ved om hun var dygtig nok til sit arbejde..

Kan jeg bebrejde hende? Og kan jeg bebrejde min datter, når hun i sin teenagevrede svarer igen ved at sige ”Og hvad med dig selv, du har solgt sex for penge”… Og kan man som privatperson klare de mange konsekvenser, når de skal lægges sammen med de udfordringer der er ved at stå offentligt frem og samtidig være en del af arbejdsmarkedet og ikke at forglemme, konsekvenserne, når man som privatperson skal finde fodfæste blandt hadefulde og grove trusler og kommentarer om ens person og private liv – med det formål, at lukke munden på én, få en til at føle skam og for at nedgradere en som menneske, på grund af den fortid og ikke mindst, det køn man har…

Der er grænser for, hvad man skal kunne magte som privatperson og som menneske…

………………

Og derfor blev Netværksgruppen født.. For hvis ikke der kom et Netværk, hvor kvinder med de samme erfaringer som mig selv, kunne støtte op om hinanden, kunne passe på hinanden, kunne aflaste og være der for hinanden, så havde jeg trukket mig tilbage, taget navneforandring og for altid undgået at blive associeret med noget som helst, som har med prostitution at gøre.. For kampen er for hård, og de følelsesmæssige konsekvenser for store… Og når man ikke selv har været i prostitution, så kan det være svært, helt at forstå, HVOR store, konsekvenserne egentligt er, og HVOR ødelagt, man egentlig er, på rigtige mange områder i ens liv…

Og jeg kan under ingen omstændigheder anbefale nogen kvinde at stå offentligt frem, uden at have et godt bagland i ryggen – for eksempel Netværksgruppen… – Til det er konsekvenserne for store, og som menneske med prostitutionserfaring, så har du allerede været nok igennem..

– Kvinder der står frem, har brug for massiv støtte og opbakning.. Ikke bare her og nu, men også på lang sigt.. De fleste kæmper nemlig stadig med svære skadevirkninger af prostitution, blandt andet manglende tillid til omverdenen, problemer med at række hånden ud og bede om hjælp, ensomhed eller et alt for lille netværk, udfordringer med at knytte sig til andre og indgå i venskaber og sociale relationer…

Man kan lære at leve med skadevirkningerne, men noget er for altid gået i stykker, og derfor undrer det os i Netværksgruppen, at det stadig er tilladt at ødelægge mennesker, så længe man betaler for det, og dermed kan undlade at stå til ansvar for sine handlinger..

Kvinder med prostitutionserfaring gemmer sig. De forsøger at leve helt almindelige liv, hvor de undgår samfundets fordømmelse… Men de lever med skammen, fordi vi til stadighed holder kvinden ansvarlig for ”det frie valg” for selvom vi befinder os i 2016, så mener hver 7. mand stadig, at han har ret til at onanere i et andet menneske for penge….

Der er desværre lang vej endnu, før vi opnår reel ligestilling… – Og inden vi når dertil, har mange flere kvinder med prostitutionserfaring været stået frem og har trukket sig tilbage igen, fordi samfundets syn på dem, får dem til at føle, at deres erfaringer ikke har nogen som helst betydning….

I Netværksgruppen forsøger vi så godt vi kan, at passe godt på hinanden, men vi har stadig brug for, at mange flere, også dem uden prostitutionserfaring, tager stilling og viser deres støtte og opbakning, for det er en lang og sej kamp, særligt for dem der har mærket det på egen krop…

Hvis I har taget stilling, så håber jeg at I vil vise det ved at stille op til vores billedkampagne lige her nede… – Der kan I få taget et billede til vores kommende kampagne, hvor I støtter op om et forbud mod køb af seksuelle ydelser…. Vi har brug for jeres støtte.. Ikke kun 8. marts, men hele året…

Rigtig god kampdag..

 

Hvad synes du?

Skriv en kommentar

Follow

Get every new post on this blog delivered to your Inbox.

Join other followers: