# 66 – Livet i en gråzone, RedenUng d. 15. august

Lørdag den 15. august 2015 deltog jeg i et arrangement ved RedenUng med fokus på gråzonefortællinger. Her følger mit oplæg..

Det meste af mit liv har jeg levet i en gråzone.

At vokse op i et hjem, hvor alkohol og vold med jævne mellemrum slog hul i idyllen i en familie med en bror, en mor og en stedfar, gjorde mig til en sårbar pige, som higede efter opmærksomhed og bekræftelse.

Det gjorde det ikke bedre, at min biologiske far på grund af sit misbrug, aldrig rigtig var i stand til at vise mig, hvordan kærligheden mellem en far og hans datter burde udspille sig. For han var ikke i stand til at vise kærlighed på andre måder, end dér hvor den primært kom ham selv til gode. Jeg higede efter hans kærlighed og anerkendelse. Men jeg fik den aldrig. – Desperationen efter opmærksomhed og bekræftelse voksede.

Det spottede de pædofile, og jeg var et nemt offer, for deres seksuelle overgreb. Igen og igen erfarede jeg, at min seksualitet kunne tiltrække opmærksomhed, for det var jo den de pædofile gik efter. Overgrebene fandt sted i det offentlige rum, hvorfor det offentlige rum blev utrygt for mig. De fandt sted på gaden, i en park, på et offentligt toilet, i en bus, i et tog, i en opgang og andre steder, hvor jeg færdedes.

Jeg var kun 12 år, da jeg fik min første kæreste. En kæreste, som havde forventninger, der lå langt udover, hvad man kan forvente af et 12-årigt barn. Men mine grænser var allerede overskredet, og derfor var der ikke noget odiøst i, at tilbyde mig selv på skolens toiletter, klasselokaler eller i skolens kælder.

– Og da det ikke længere var ham, så var det de mange andre drenge, der viste mig opmærksomhed og som gav mig den bekræftelse jeg var så desperat efter, og hvor det syntes som et rimeligt kompromis, at give sex til gengæld.

Som 18-årig havde jeg udfoldet mig seksuelt på stort set alle plan. Min seksuelle udfarenhed blev mit varemærke. Alle ville have Tanja med til festen, for hun dansede på bordene, kyssede med pigerne og havde sex med fyrene. Jeg var da bare seksuelt eksperimenterende. Var jeg ikke? Livet var jo en fest, og jeg fik den opmærksomhed jeg higede efter.

Som 20-årig var det seksuelle blevet så mekanisk, at jeg besluttede mig for at sælge det som en ydelse. – Det syntes som verdens bedste idé, for så fik jeg da i det mindste cool Cash i bytte.

Jeg blev prostitueret og solgte mig selv på bordeller gennem de næste 3 år.

Det var da et frit valg. Var det ikke? Der var jo ikke nogen der vred armen om på mig.

Mit liv var en gråzone. Jeg vekslede mellem 2 forskellige verdener. Den verden, som jeg drømte om at høre til. Og den verden, hvor jeg faktisk følte mig hjemme. Når studenterne kørte gennem byen med deres huer på. Jeg drømte om at høre til i den verden. Med det sammenhold og med troen på, at verden lå for ens fødder og at man kunne blive lige hvad man ville.

Men den verden jeg følte mig hjemme i, var uambitiøs. Her havde vi drømme, men de fleste af dem havde grobund i et lavt selvværd, manglende tiltro til omverdenen og en generel ligegyldighed over for det omgivende samfund. Her havde vi fundet en måde at overleve på, som samtidig gav så stort økonomisk afkast, at vi i lange perioder kunne abstrahere fra det, vi lagde krop til.

Konsekvensen blev, at mistilliden til omverdenen og mænd generelt voksede sig kæmpe stor. For når man konstant blev målt og vejet, vurderet og komplimenteret på sin seksualitet og sin fuckability, så var det svært at se ens egen værdi som menneske, som ligeværdig og som et individ, der fortjente respekt for andet end blot det, som jeg kunne tilbyde på de krøllede lagner på bordellet eller i opgange, porte eller i biler, i mit private liv.

Den følelsesmæssige distance voksede. Det var nødvendigt at blive kynisk. At adskille hoved og krop. Jeg spillede på de tangenter, der sad på rygraden. Men jeg havde ikke mig selv med. Jeg kunne stønne og få de vildeste orgasmer, troede mændene. Men tankerne var et helt andet sted. I en gråzone af dystre tanker og ubehag over de mænd, der igen og igen lagde sig ind over mig.

I starten var jeg sikker på, at jeg var landet på den rigtige hylde. Her var jeg i kontrol. Jeg syntes det var mændene der var idioter. Vi grinede af dem, når de forlod bordellet. Talte om størrelsen på deres kønsdele, og grinede, når de var så nervøse, at de dårligt nok kunne få den op at stå.

Men vi talte sjældent om de mange overgreb der fandt sted. Det var jo bare en del af gamet. Når de brød de aftaler der var indgået. Når de prøvede at gøre mere eller andet end det de måtte. Når de holdt én fast, prøvede at snige kondomet af, prøvede at kysse en eller var så voldsomme eller lagde sig så tungt ned over en, at man ikke kunne trække vejret.

I dag ved jeg, at jeg på trods af det frie valg, i virkeligheden ikke ønskede at være der hvor jeg var – overgrebene og de mange svigt havde været med til at åbne en dør, som aldrig burde have været åbnet.

I dag er det nærmest mere reglen end undtagelsen, at man bruger seksualiteten som en handelsvare. Når vi taler om gråzoneprostitution og sugardating, så er der flere og flere unge, som synes det er okay, at bytte sig til en ny telefon ved at give et blowjob til gengæld. Og det liberale samfund fortæller os at vi er snerper, hvis vi kærer os om andre mennesker. – Hvis vi bekymrer os for denne udvikling.

Men man kan kun sælge sig selv seksuelt i en periode. For på et tidspunkt har det slidt så meget på ens følelser, integritet og selvværd, at man ikke længere kun væmmes ved dem man er sammen med. Man begynder også at væmmes ved sig selv.

I mit tilfælde førte det til et kokainmisbrug, for hvordan kunne jeg ellers fortsætte med at tilbyde mig selv for en 1000-lap? Til sidst kunne kokainen ikke gøre det. Enten måtte jeg forlade den her verden, og ellers måtte jeg genvinde min selvrespekt..

Gråzonen eksisterer i det øjeblik, hvor seksualiteten bliver en adgangsbillet eller et våben, til at opnå noget, som intet har med det seksuelle samspil at gøre.

For mit vedkommende, blev jeg først fri af gråzonen, da jeg valgte at genvinde min selvrespekt og løsrev mig fra ønsket om at opnå accept, bekræftelse og opmærksomhed fra steder, hvor det krævede at jeg forærede mig selv væk, uden at have mig selv med.

http://redenung.dk/graazoner/artikel/hvordan-paavirker-menneske-saelge-krop-penge

Hvad synes du?

Skriv en kommentar

Follow

Get every new post on this blog delivered to your Inbox.

Join other followers: