# 65 – Kære mor…

Kære mor..

Onsdag den 19. august fik vi den værst tænkelige besked.. Vi var kommet ind i et lille samtalerum på Slagelse sygehus og sad ved siden af hinanden på en rød og alt for blød madras.. Beskeden vi fik var, at du havde kræft i bugspytkirtlen og at den havde spredt sig til din lever og dine lunger.. Der gik en klap ned for øjnene af mig.. – Og også for dig.. Særligt med beskeden om, at dit liv ikke stod til at redde.. Jeg, der var med for at skulle passe på dig, var ikke den store hjælp.. For den besked vi fik, var den værst tænkelige af alle.. Tanker og billeder drønede forbi.. Billeder af dig, dit liv og vores oplevelser sammen.. Billeder af Amalie og jeres tætte relation.. Tanken om, at jeg altid har sagt, at jeg aldrig ville kunne klare mig uden dig.. Følelser var ved at få min krop til at springe i tusind stykker.. Angst, magtesløshed, kærlighed og afmagt.. Alt sammen i et stort virvar..

Du ved.. – Alle ved…. Hvilken betydning du har for mig.. For mit liv og for Amalie… Du har altid været min livline, på alle punkter i livet.. Tanken om, at den livline snart er væk, får det til at svimle for mig.. Tanken om, at jeg snart ikke længere vil kunne trykke på ”Mor” i telefonen, og høre din opløftende stemme, tage imod dine råd og gode vejledninger.. Kunne grine og græde og søge trøst hos dig, gør så ubegribeligt ondt..

Jeg har altid talt om mig selv, som familiens sorte får.. Som problembarnet… – Men jeg ved, at du aldrig har set mig sådan… Vi har været igennem så mange ting, og vores samhørighed er så ualmindeligt stor, at ingen nok helt vil kunne forstå det… Når jeg har været nede, så er der kun ét menneske, som jeg har haft lyst til at betro mig til.. Kun en, som jeg havde lyst til at vise min sårbarhed til.. Kun en som jeg virkelig stolede på og kun en, som kunne gennemskue mig, selvom jeg forsøgte at holde facaden.. Når jeg ringede, så behøvede jeg kun at sige at det var mig.. Du kunne med det samme høre, om der var noget galt, og hver gang havde du ret…

Selvom jeg var en vred teenager, så har jeg altid vidst, at du havde de bedste intentioner.. Du har altid viet dit liv til at gøre så meget for andre, og jeg ved nu, at den opvækst du gav mig og David, var betinget af de bedste forestillinger om en kernefamilie.. Du har, qua dit vigtige og betydningsfulde arbejdsliv gjort en kæmpe forskel for så mange mennesker.. Hvad enten det var børn, forældre eller familier.. Da du lærte mig om det narrative, lærte du mig også, hvordan livsfortællinger kan forandre sig over tid.. – Min har forandret sig på et splitsekund.. Der er fortællinger, jeg aldrig vil se tilbage på, som jeg gjorde en gang.. – For det er lykkedes mig, at se udover mig selv og blive bedre til at kigge på andres hensigter, intentioner og motiver.. – Det har jeg lært, takket være dig.. – Og fra nu, vil mit fokus ligge på alle de gode ting, der var i min barndom og i min opvækst.. – I dit forsøg på at nå mig, da jeg som teenager lukkede ned, da du igen og igen forsøgte at styrke vores relation og indtil det for alvor lykkedes, da jeg var i starten af 20’erne.. – Den weekend, hvor vi lå i haven i Vemmetofte, står som et stærkt minde og som de dage, der forandrede vores relation.. Indtil da havde jeg set på mig selv som et offer, og på alle andre som de skyldige. Jeg var vred på verden og på dem der havde gjort mig ondt, men da vi for alvor fandt hinanden, forandrede mit livssyn sig…

Det lykkedes mig at huske på de mange fantastiske oplevelser og den tryghed, der også var i min opvækst.. Din kærlighed, som altid har været så afsindig stærk, både i forhold til mig og til David.. Din omsorg og din evne til at skabe gode rutiner, stabilitet og masser af hyggestunder..

Du var altid elsket af mine venner og veninder.. Alle sammen sagde de, at jeg havde verdens bedste mor.. Du tog dem til dig, som var de dine egne, og vores hjem var altid åbent.. Som teenager var det svært at se, for jeg var jo allerede så vred over en masse ting.. Men du kæmpede for at skabe ro, da vi fik vores egen lejlighed.. Jeg glemmer aldrig, hvordan du rensede stuk i lejlighedens lofter.. Alle sammen skulle de renses helt ned, for det var vigtigt for dig, at ting blev gjort ordentligt.. Og sådan har du alle dage været.. Når vi andre ville springe over, hvor gærdet var lavest, så løftede du en pegefinger, for ting skulle gøres med omhu.. – Og det er så kendetegnende ved dig.. Du er et menneske med en kæmpe sans for detaljer, og du har aldrig gjort noget halvt.. Det har været så lærerigt, og det er noget af det jeg vil tage med mig, når jeg en dag vil tale til himlen, og forestille mig, hvad du vil svare mig..

Da jeg fødte Amalie på Hvidovre hospital, var du og morfar til stede.. Hun blev taget med akut kejsersnit, og du fik Amalie i dine arme, før jeg selv havde haft det.. Den kærlighed der er udsprunget af jeres stærke forhold, har været så unik og smuk… Amalie er næsten lige så tæt knyttet til dig, som jeg selv er, for du har været der på alle tider af døgnet.. Hjulpet mig, når jeg var bange for ikke at slå til, aflastet mig, når rollen som enlig mor blev for hård og bidraget til en god og sund opdragelse, som har gjort Amalie til det fantastiske menneske hun er i dag..

Hvor jeg ind imellem har været spontan og uden hæmninger, har du igen og igen været der til at samle mig op og rede trådene ud.. Jeg har været stædig, og holdt fast i de tossede idéer jeg fik, og selvom du flere gange har taget dig til hovedet, så har du været der, støttet mig igennem alting og hjulpet mig ud på den anden side… Senest var da jeg besluttede at tage min sidste praktik i England, og ingenting var faldet på plads.. Amalie trivedes ikke, og med det samme var du på pletten og hjalp mig med at løse de store udfordringer.. Du flyttede ind hos os, Amalie kom hjem og du sørgede for hendes hverdag, imens jeg fik afsluttet mit praktikforløb.. Og det har været så kendetegnende for dig.. Dine børnebørn betyder så meget for dig, og der er ikke grænser for, hvad du ville gøre, for at kunne være der, passe dem og nyde tiden sammen med dem.. Jeg har ofte tænkt, at vi trak for meget på dig, særligt når du måtte omrokere i din kalender, for at kunne være der for os.. Men jeg ved også, at når du lige nu sidder og tænker tilbage på, om du fik brugt dit liv rigtigt, så er det noget af det der vil gøre, at du kan sige ja.. – For du har i så høj grad prioriteret dine børn og dine børnebørn, og jeg ved, at de altid har været det allervigtigste for dig..

Men alligevel kan jeg ikke lade være med at tænke på, at det liv du har haft, som dog har været mest fyldt med gode oplevelser, alligevel har gjort, at jeg havde undet dig at kunne gå på pension om nogle år.. At kunne trække dig tilbage og nyde dit otium, som du har brugt de sidste 9 år på at bygge op.. Dit dejlige lille hus og dit fantastiske paradis af en have.. Et sted, hvor Amalie og jeg de sidste 9 år har kunne trække os tilbage, finde ro og slappe af.. Hvor du har serviceret os med dejlig mad, godt selskab og bløde senge, hvor man sover så godt og trygt.. Hvor vi har haft de bedste snakke, som har inspireret mig så meget, til at være den bedste udgave af mig selv og samtidig kunne være den bedste mor for Amalie… – Alt sammen, takket være dig og din klogskab.. – Din empati og din evne til at sige ting på måder, som bidrog til refleksion og udvikling..

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg er en smule socialt handicappet.. Det liv jeg har levet, har i høj grad været op af bakke.. – Det hverken kan eller vil jeg bebrejde dig, for de valg jeg har truffet, har jeg truffet på egen hånd… – Men det har betydet, at jeg ikke havde hverken ønske om eller behov for, at have mange mennesker i mit liv.. Jeg har været en huleboer, og har nydt det, fordi det har givet mig så meget ro.. – Du, og selvfølgelig også Amalie og morfar har gjort, at jeg aldrig har følt mig ensom.. Tværtimod.. Du har været grundpælen og fundamentet i mit liv.. Så længe jeg havde dig, behøvede jeg ingen andre.. – For du var den eneste, som jeg turde og ønskede at vise mit sande jeg.. Et sandt jeg, som du igen og igen har fortalt mig, er godt nok… – Nu kommer tiden, hvor jeg er nødt til at tro på dig, og måske også bliver nødt til at lukke andre mennesker helt ind.. – For når du ikke længere er hos mig, så vil ensomheden tage over.. Du har været min mor, min bedste ven, min mentor og min støtte… Du har altid været der til at lytte, har løftet mig når jeg har været nede og har bidraget til så ufattelig mange gode oplevelser.. Jeg ved simpelthen ikke hvordan jeg skal kunne leve videre uden dig…

Selvom jeg er voksen, og selvom man skulle tro, at båndene på det her tidspunkt var kappet, så er det bare ikke tilfældet her.. Jeg føler mig ikke stærk nok, til at kunne leve uden dig.. Jeg ved, at du har tillid til, at jeg nok skal klare mig godt, og sådan har det altid været… At du havde mere tillid til mig, end jeg selv havde.. – Nu kommer mit livs største prøvelse.. – At tro på, at du også denne gang, har ret…

Fra nu af, har jeg kun Amalie at spejle mig i.. – Og hun er et godt spejl.. For når jeg kigger på hende, så bliver jeg stolt.. Hun er det mest vidunderlige menneske jeg kender.. Så klog, så begavet, så empatisk og så stærk.. Hun har den mest fantastiske humor.. – Der afspejler dig, men også morfar.. Alle de ting I har lært hende, og har bidraget med af gode oplevelser.. Jeg er dig så evigt taknemlig, og er knust over, at jeg aldrig får lov til at gøre det, som jeg i så mange år har set frem til.. – At flytte ind hos dig.. – At passe dig, når du blev gammel.. At køre dig rundt i din oase, når du en dag havde brug for det.. At vaske og pleje dig, give dig dit bedste tøj på, flette dit hår og smøre dig ind i din yndlingscreme.. Det er så uretfærdigt.. – For jeg føler at du har givet og givet hele dit liv.. – Og selvom du ikke ser sådan på det, så ville jeg så gerne have haft mulighed for at give dig noget tilbage…

Det vil jeg gøre nu.. – Men med en helt anden smerte, end hvis du var blevet en skøn gammel kone.. Jeg vil være der hvert eneste sekund i det stykke tid du har tilbage, og jeg vil gøre hvad jeg kan, for at gemme tårerne, til den dag du ikke længere er hos mig.. Jeg vil forsøge at hjælpe dig til at få de bedste oplevelser og den bedste afslutning på dit liv.. – Du har gjort en forskel i den her verden.. Dit liv har givet mening og været af betydning for så ufattelig mange mennesker.. – Jeg ved, at mange mennesker er i sorg nu, og at mange mennesker har brug for at fortælle dig, hvad du har betydet for dem.. – Men jeg tror ikke at der er nogen der er i tvivl om, at den der lider det aller største tab, er mig…

Det er så uvirkeligt og så urimeligt.. Jeg er fuld af afmagt.. – Hele mit liv har du fortalt mig, at der altid er en løsning og at alting løser sig.. Det har været mit mantra i så mange år.. – Og det har ført mig så langt.. – Din anerkendelse, kærlighed og støtte, i forhold til de ting jeg har opnået i mit liv, har været uvurderlige for mig.. Din kærlighed og anerkendelse har betydet alt for mig, for jeg ville så gerne gøre dig stolt.. Jeg ville så gerne vise dig, at jeg var på rette vej, og at jeg ville lande et godt sted i livet.. Det ved jeg, at du tror på… – Men det gør så ondt at vide, at du ikke vil være der til at følge mig det sidste stykke på vej….

Jeg ved, at du ikke er det mindste sekund i tvivl om min kærlighed til dig.. Du ved også godt, hvor ondt det her gør på mig.. – Og jeg ved, at du dybest set er bekymret for mig.. – Ikke for, om jeg lander et godt sted i livet, men i forhold til hvordan jeg vil tackle det, når du ikke længere er min livline… – Jeg ville ønske at jeg kunne skrive noget opløftende.. at jeg tror på, at det hele nok skal gå, at jeg nok skal klare mig igennem det og at jeg har gode mennesker omkring mig.. – Men smerten er så stor lige nu, at jeg selv har svært ved at tro på det.. For det gør simpelthen så ondt, at ord ikke kan beskrive det.. – Lige nu føles det som om den smerte aldrig nogensinde vil forsvinde, og tanken om det store tab, gør min verden uoverskueligt.. – Men jeg skylder dig at gøre det godt.. At være verdens bedste mor.. At passe godt på mig selv og at nå derhen, hvor du har tillid til, at jeg nok skal nå hen… – Det må være min mission, selvom jeg lige nu har svært ved at se vejen, fordi sorg og smerte står i vejen…

Du er det smukkeste og mest fantastiske menneske jeg kender.. Jeg elsker dig så ufattelig højt og der er så mange ting, som jeg vil komme til at savne.. ”Så så man lige mig”, når vi sender billeder til hinanden, imens vi er i fuld gang med at male eller gøre andre praktiske ting.. Når du kommer med skønne grøntsager fra drivhuset.. Når du har fundet gode ting i genbrugsbutikken.. Når du lytter og giver gode råd.. Når vi griner, så vi er ved at falde ned af sofaen.. Når vi har dybe samtaler, og du hjælper mig til at tage ansvar og blive på egen banehalvdel.. Der er så mange ting.. Med garanti endnu flere, når du ikke er her længere, og man så småt begynder at opdage, hvor mange ting man tog for givet, og ikke fik fortalt, at man satte så stor pris på.. Men der er også mange minder, som jeg vil holde for mig selv, og som luner i erindringen og ikke mindst, i mit hjerte.. – Vores seneste samtale, den morgen, før du blev indlagt om aftenen.. Den om kærlighed, og hvilke kompromisser man ikke må gå på.. Jeg hørte det hele, og det hele er taget til efterretning.. – Og jeg sætter så stor pris på, at vi nåede at have den dybe snak, for måske bliver det den sidste af sin slags, og forhåbentlig vil den snak bidrage til, at jeg for alvor tør at åbne mit hjerte, og være autentisk i mødet med kærligheden…

En ting er sikkert.. Og det skal du vide… Jeg er stolt af mig.. Og det kan jeg være, fordi du har gjort mig til den jeg er.. – Jeg elsker, når andre mennesker fortæller, hvor meget vi ligner hinanden.. For hvis der er et menneske jeg gerne vil ligne, så er det dig.. Både når det gælder det ydre og det indre… For med bare en brøkdel af dine kvaliteter og gode egenskaber, så kan det ikke gå helt galt….

Tak for dig, og alt det vi har nået sammen indtil nu.. – Den periode vi skal igennem nu, bliver en anden.. – Men også en periode, hvor jeg i langt højere grad vil værdsætte timerne, minutterne og sekunderne… Og jeg vil gøre alt hvad der står i min magt for, at din sidste tid bliver god.. – At du mærker, hvor elsket du er og hvor savnet du vil være, når du ikke er hos mig mere…

Jeg er så fyldt op med ord og tanker.. Hvis jeg ikke når at få fortalt det hele imens du stadig er her, så ved jeg, at der vil være et sted hvor jeg kan tage hen, og hvor jeg vil kunne høre din stemme, dit grin og dine dansetrin… – Og ikke mindst, så ved jeg, at du altid har og har haft tillid til, at jeg var på rette vej, og at det ville gå mig godt….

Jeg elsker dig…

Kys, knus og kram
din datter….

Hvad synes du?

Skriv en kommentar

Follow

Get every new post on this blog delivered to your Inbox.

Join other followers: