# 55 – Oplæg Norge Høyre Ungdom 20. maj 2015

I tre år solgte jeg mig selv for penge. Jeg solgte ikke tøj eller parfumer eller madvarer. Jeg solgte heller ikke rejser, kager eller juridisk rådgivning. Jeg solgte heller ikke pizzaer, biografbilletter eller café latte. Jeg solgte heller ikke rengøring, sygepleje eller blomster.

Til gengæld solgte jeg adgang til mine kropsåbninger. Jeg solgte adgang til min mund, mine bryster og mit underliv. Jeg solgte mig selv for en skilling, for at mænd kunne penetrere mine huller, få udløsning og gå hjem til familien igen.

Et fuldstændig unødvendigt erhverv, fordi manden i stedet kunne have talt med sin kone om sine seksuelle lyster, eller kunne have brugt sin højre hånd.

Der var noget underligt destruktivt i det, når mænd købte seksuelle ydelser. For det første var intimsfæren overskredet. Der var ingen privatsfære, og jeg kunne ikke bare trække mig væk, når han lå ovenpå mig med sine kønsdele inden i mine. Jeg kunne ikke trække mig væk, når han bed så hårdt i min brystvorte, at jeg blev bange for om han ville bide mig til blods, og jeg kunne ikke bare trække mig væk, når han tog kvælertag på mig.

Ja, jeg tjente mange penge den gang. Så mange, at jeg næsten ikke vidste hvad jeg skulle bruge dem på. Til gengæld solgte jeg min værdighed, min selvrespekt og min fornemmelse for egne grænser. Jeg solgte en illusion, der fik mænd til at tro at de var verdensmænd. Jeg solgte mænd retten til at udnytte kvinder og udleve fantasier, som kun de færreste ville have lyst til at indgå i.

Jeg tager ansvaret på egne skuldre, for ingen tvang mig ind i prostitution. I de 3 år jeg befandt mig i prostitution, forsvarede jeg enhver ret til at gøre som jeg gjorde. Jeg bildte mig ind at jeg havde tjek på tilværelsen, at jeg var ovenpå og at valget om at sælge min krop, var frit.

Men ligesom mændene købte en illusion, så købte jeg den også selv. Valget om at gå ind i prostitution var nemlig betinget af manglende valgmuligheder.

Jeg var ikke ude i et misbrug da jeg entrerede prostitution. Men jeg havde lært, at min seksualitet var attraktiv. Så attraktiv, at mænd forbeholdt sig retten til at tage ejerskab over den, hvad enten jeg ønskede det eller ej. De manglende valgmuligheder viste sig ved at jeg fortalte mig selv, at jeg var skabt til at sælge sex. Jeg fik den nødvendige bekræftelse, pengene, som fik mig til at abstrahere for det jeg udsatte mig selv for, og som efterhånden fik mig til at dissociere mig fra mig selv, min krop, mine følelser og mine grænser.

Når folk sammenligner prostitution med andre erhverv, så vidner det om, at de ikke forstår, hvad der foregår i prostitution. I dag ville jeg hellere rense pissoiret på et morgenværtshus, end at sælge ud af min seksualitet og ejerskabet over min egen krop. For prostitution er ødelæggende for størstedelen af dem der befinder sig i prostitution.

Prostitution har intet med seksuel frigørelse af gøre. Tværtimod. Prostitution handler heller ikke om kvinders seksualitet eller kvinders lyst. Tværtimod så handler det om mænds ret til at betale for at have magt og ejerskab over kvinder, og derfor står mænds køb af seksuelle ydelser i vejen for reel ligestilling. Også selvom en meget lille gruppe priviligerede kvinder ønsker anerkendelse for deres valg om at sælge seksuelle ydelser.

Men prostitution består af 3 grupper af sælgere.

En meget lille gruppe priviligerede overklassekvinder, der har reelle valgmuligheder, og som ønsker at udleve en kinky luderfantasi. – Som kan vælge og vrage, og som ser det økonomiske aspekt som en bonus.

En meget stor gruppe, som består af kvinder med psykiske, sociale og økonomiske problemer. Som bruger prostitution som en destruktiv adfærd, et genkendeligt mønster og som ikke kan forestille sig, at der findes andre muligheder.

Og den sidste gruppe af fattige kvinder der handles, tvinges ind i og sælges til prostitution af korrupte organiserede menneskehandlere, for at imødekomme en efterspørgsel der består af mænd helt uden skrupler, når de køber sig adgang til disse kvinder. Kvinder, som ofte bliver gældsat for op mod 450.000 kr., og som handles videre, når bagmændene ikke længere kan bruge dem. Kvinder der tvinges til at servicere op mod 40 mænd om dagen, og som tvinges til at stå til rådighed på alle tider af døgnet, uden muligheden for at sige nej til noget eller nogen.

Jeg repræsenterede den midterste gruppe. Gruppen af kvinder, hvis selvværd ligger på et lille sted, og som alligevel defineres under ”det frie valg”…. Men alt for mange mennesker vælger at tage den mindste gruppe prostituerede i forsvar.

Med rettigheder bliver prostitution meget bedre. Med fagforeningsret og en anerkendelse af prostitution som erhverv forsvinder stigmatiseringen. Med en legalisering forsvinder volden. Hvis vi kriminaliserer kommer der flere voldtægter. Med en kriminalisering går prostitution under jorden.

Der er grænser for, hvor mange tåbelige argumenter man kan udholde, når man selv er en af dem der er blevet voldtaget, forsøgt kvalt, brændt inde, er blevet skubbet, revet i håret, har fået sit tøj revet i stykker, har følt sig truet, har opdaget at manden har trukket kondomet af, gør ting han ikke må, og som konsekvent forsøger at overskride dine grænser, bare fordi han kan. De tåbelige argumenter kommer fra folk, som ikke selv har befundet sig i prostitution. Som ikke kan gennemskue volden, og som ikke forstår, hvad der sker i det lille rum, når døren den er lukket.

I Søndags var jeg med Netværksgruppen inde for at se en teaterforestilling om prostitution i Danmark. En teaterforestilling med det formål, at glorificere prostitution. – Før jeg fortæller om den oplevelse, så er det måske nødvendigt at fortælle jer, hvad Netværksgruppen er.

I November sidste år, lancerede jeg Netværksgruppen – en Netværksgruppe for kvinder med erfaring fra prostitution, som ønsker en kriminalisering af køberne. Jeg gjorde det, fordi jeg ikke længere magtede at stå for skud som privatperson. Fordi jeg vidste at der var mange som mig, og fordi jeg vidste at vi måtte slå os sammen, og støtte hinanden i den svære kamp og konfrontation det er, at stå frem og dele sin historie.

Ved opstarten havde vi lige knap 10 medlemmer. I løbet af 6 måneder er det lykkedes at komme op på 18 kvinder, der alle sammen har været i prostitution, og som alle sammen er af den overbevisning, at det eneste rigtige er, at køberne bliver kriminaliseret, fordi køberne er dem der fastholder, udnytter og voldsudsætter kvinder i prostitution. Netværksgruppen er ikke et socialt projekt, men derimod et politisk aktiv.

Vi arbejder for at udbrede viden om skadevirkningerne af prostitution og vi arbejder på at skabe en større forståelse for de årsager og baggrunde der knytter sig til valget om at gå ind i prostitution.

Udover de 18 medlemmer, så er vi blevet kontaktet af mere end 30 kvinder med prostitutionserfaring, som deler vores holdninger. Kvinder som endnu ikke har modet til at stå frem eller blive en del af et netværk, fordi de frygter den skam, stigmatisering eller fordømmelse de har erfaret, at vi andre udsættes for, når vi vælger at stå offentligt frem.

Netværksgruppen har medlemmer med mange forskellige former for prostitutionserfaring. Nogle har været på luksusklinikker, andre i escort, på barer og stripklubber. Andre igen har lavet pornofilm og nogle har været handlet ind i prostitution. Andre igen har stået på gaden, hvor de har forsøgt at tjene penge til at kunne finansiere et narkomisbrug. Selvom erfaringerne på mange måder er forskellige, så er de alligevel i høj grad identiske.

Volden er nemlig den samme.. Køberne er de samme og angsten, utrygheden og overgrebene er nøjagtig de samme, hvad enten du kører escort, befinder dig på en bar, på et bordel eller på gaden. Voldtægterne er de samme og truslerne og de grænseoverskridende handlinger er nøjagtig de samme.

Netværksgruppen har manglet. De fleste af kvinderne har levet med skammen alene. Nu har de fundet et Netværk, hvor deres viden og deres erfaringer er vigtige og relevante og hvor de hver især kan bidrage til at påvirke den debat, som de fleste er gået udenom, for ikke at blive gennemskuet, angrebet og anklaget for at have været i prostitution.

Netværksgruppen styrker de her kvinder, deres selvværd og deres sociale netværk, og hver og en af dem er uundværlige, fordi de giver os mulighed for at tale på vegne af en gruppe der består af mange kvinder. – Kvinder som alt for længe er blevet ignoreret og underkendt og hvis erfaringer er blevet negligeret til hudløshed.

Men for at komme tilbage til den teaterforestilling, som nogle af Netværksgruppens medlemmer var inde og se i søndags. Forestillingen sluttede af med en debat. Hende der spillede hovedrollen, viste sig at være prostitueret. Og alt imens hun havde travlt med at svine lovgivningen til i Sverige, så åbnede en svensk kvindelig tilskuer munden.

Hun fortalte, at hun havde været prostitueret i Sverige, og at hun ikke kunne genkende det skræmmebillede, som kvinden forsøgte at tegne fordi, for hende og de prostituerede hun havde kendskab til, så havde lovgivningen rent faktisk beskyttet dem. Både imens de var i prostitution men særligt i forhold til at komme ud af prostitution. – Og er det ikke netop det en sådan lovgivning har til hensigt? At beskytte dem der befinder sig i prostitution?

I har I Norge taget et vigtigt standpunkt. Et standpunkt der har fået en stor del af verden til at følge med i betydningen og udviklingen af det standpunkt. I sender nogle stærke signaler til resten af verden. Signaler I kan være stolte af, og som gør jer til et land, som mange mennesker misunder. Et land, som har gennemskuet volden, patriarkatet, den manglende ligestilling og handlen med mennesker til prostitution. Men også et land der har erkendt skadevirkningerne af prostitution, og betydningen af, at køberne og ikke sælgerne kriminaliseres.

Jeg ved, at I, i Norge har haft en lang række udfordringer med sexkøbsloven. Måske fik I ikke tidligt nok sørget for at supplere loven med de rette exitprogrammer og med en tilstrækkelig forebyggende indsats. Men Rom blev ikke bygget på en dag.

I Danmark har vi exitprogrammerne. Men hvad hjælper det, når der ikke er nogen lovgivning, der kan mindske markedet og dermed reducere skaderne? Hvad hjælper det at anerkende skadevirkningerne, hvis voldsmændene ikke får den rette straf for deres handlinger?

I har indført straffen. I har stillet køberne til ansvar, og det er det eneste rigtige at gøre. Det er den eneste måde vi besværliggør den organiserede kriminalitet. Det er en af de vigtige byggepæle, når det kommer til at ændre på et samfunds struktur og på en befolknings handlinger.

Det er sådan vi alle dage har gjort. Indført lovgivning for at beskytte mennesker. Selvom der er få der overlever trafikulykker selvom de kører uden sikkerhedssele, så har vi indført en lov om at man skal have selen på, fordi vi ved det redder liv.

Men når det kommer til prostitution, så er retorikken ofte en anden. Så har kvinden ansvaret for sig selv. Ser vi også sådan på det, når en kvinde bliver i et ægteskab med en voldelig mand? Er det hendes frie vilje? Tænder hun på volden? Eller er hun blevet et nedbrudt menneske?

Prostitution nedbryder mennesker. Vi i Netværksgruppen kan skrive under på, at volden og overgrebene virkede selvudslettende på os. Vi tog skylden og skammen på os. Vi følte os ansvarlige for volden. Når vi i dag kæmper for en kriminalisering af køberne i Danmark, så er det fordi vi ved, at det ville have hjulpet os. Det ville have hjulpet os med at modarbejde skylden og skammen..

Det ville have hjulpet os til at placere ansvaret der hvor det hørte hjemme, og det ville have hjulpet os til at komme hurtigere ud af prostitution.

De prostituerede I hører, som forsvarer prostitution, er en minimal gruppe af den samlede masse i sexindustrien. Dem der råber op om rettigheder og anerkendelse af prostitution som erhverv, er ikke den dominerende gruppe i prostitution. Den dominerende gruppe har nemlig slet ikke noget talerør. De har ikke styrken eller kræfterne til at stå frem. De er ikke stolte af deres valg og de trives ikke i prostitution. Størstedelen af dem lever et dobbeltliv, med så mange forfærdelige skyggesider. I hører sjældent de historier, for det er skamfuldt at vedkende sig de destruktive valg man har truffet i sit liv.

Disse kvinder har ikke behov for en anerkendelse af prostitution, fordi for dem er prostitution en midlertidig løsning på et uoverskueligt problem. Det er ikke en levevej, men en måde at overleve på. Skal vi anerkende prostitution som en nødløsning på psykiske, sociale og økonomiske problemer?

Og i så fald, hvorfor anerkender vi så ikke børnearbejde? Surrogatmødre? Organdonation? Det gør vi ikke, fordi vi ved at det er de svageste i samfundet der ville blive udnyttet. De svageste i samfundet, som ville ty til dette. Og fordi vi møder en enkelt kvinde eller to, som har viet sit liv til at føde børn til andre, så lader vi jo ikke hendes fortælling overskygge den realitet der er, at størstedelen af de kvinder der ville blive gjort til og som allerede i flere lande er, fødemaskiner, er kvinder fra fattige kår.

Den viden og den indsigt kræver en vis menneskelig indsigt, en god portion empati og evnen til at sætte sig i andres sted. – Og måske er det det der efterhånden er problemet. At evnen til at sætte sig i andres sted, er svagt forsvindende. For med den liberale udvikling, så tegner der så også et billede af, at alle er sig selv nærmest. Når vi kan lade så mange flygtninge drukne i Middelhavet, og ikke føler os ansvarlige for mennesker på verdensplan, så tyder noget på, at folk efterhånden lever i en osteklokke.

Når vi taler om inklusion i folkeskolerne, så ekskluderer vi fortsat mennesker på verdensplan. Vi vurderer menneskers værd, menneskers eksistensberettigelse og vi vurderer, hvilken rang mennesker har. Det er sørgeligt, og det gør ondt at vide, at så mange mennesker kun har hjerterum til dem selv og deres egne nærmeste.

Når man ønsker at beskytte samfundets svageste, så skammes man efterhånden ud. Det er blevet umoderne at tage hånd om sårbare mennesker.. Faktisk er det blevet umoderne, at være et sårbart menneske. For den liberale tankegang er centreret om det faktum, at alle har frie valg, at alle må stå til ansvar for deres egne valg og at alle er deres egen lykkes smed.

Men det er en arrogant tankegang. Det er en uempatisk tankegang. Og det er en ødelæggende tankegang. – Ødelæggende, fordi så mange mennesker tabes på gulvet.

I forgårs blev en dansk prostitueret dræbt i sit hjem. I forrige uge blev endnu en prostitueret kvinde dræbt i Tyskland. Hvor mange prostituerede skal miste livet, før folk forstår, hvor stor risikoen er i prostitution? Hvor mange flere skal udsættes for den strukturelle vold, som foregår i prostitution? Hvor mange skæbner skal gå til, før verden indser, at der ikke er noget som helst frigørende ved at prostituere sig?

Det faktum, at der findes et lille antal priviligerede kvinder, som rent faktisk har alternativer og andre muligheder – som ikke er afhængige af pengene og som bruger begrebet prostitution til at udleve deres seksuelle fantasier, må ikke overskygge den virkelighed, som er et faktum for de fleste af de mennesker, som befinder sig i prostitution. En virkelighed der består af kommerciel seksuel vold, grænseoverskridende handlinger, vold og voldtægt.

Konsekvensen ved at sælge seksuelle ydelser, viser sig for de fleste først i det øjeblik de er ude af prostitution igen. Derfor er I nødt til at lytte til de kvinder som har været der, og som er kommet ud på den anden side. For de kvinder fortæller også, hvordan de forsvarede deres valg, imens de befandt sig i prostitution, og først senere blev opmærksomme på, at forsvarstalerne handlede om at overbevise sig selv om, at de valg man havde truffet, var frie.

At der imens man var i prostitution, var tale om en ekstrem grænseløshed, og at man i prostitution var så dissocieret, seksualiseret, objektiviseret og tingsliggjort, at man ikke kunne gennemskue de overgreb, som man blev udsat for undervejs.

Og en ting er, hvad man udsættes for, imens man befinder sig i prostitution. En anden ting er de skadevirkninger, som man skal kæmpe med efterfølgende. I Netværksgruppen har medlemmerne beskrevet, hvilke følger prostitution har haft for dem.

Noget af det der går igen, er angst, depression, flashbacks, socialfobi, lavt selvværd, selvmordstanker, spiseforstyrrelser, misbrug af medicin, stoffer og alkohol, manglende tillid til andre, et forvrænget verdensbillede, en konstant mistro til andres motiver, udpræget mistillid til mænd og massive problemer med intimitet og nærhed. Og derudover er flere af kvinderne i Netværksgruppen diagnosticeret med PTSD – en lidelse, som hovedsageligt rammer soldater der har været i krigsramte områder.

Vi må, som samfund, ikke lukke øjnene for de skader. Vi må som samfund ikke underkende skadevirkningerne og vi må som samfund ikke ignorere den kendsgerning, at mænd er dem der opretholder misbruget af kvinder, når de har lovhjemmel til at bestikke dem økonomisk, for at få adgang til deres mest intime kropsdele.

I Tyskland, hvor prostitution og rufferi er lovligt, har 90 % af mændene købt og betalt kvinder til seksuelle ydelser. I Sverige, hvor køb af seksuelle ydelser er forbudt, går over 80 % af befolkningen ind for et forbud, og mener ikke at det er i orden, at betale et andet menneske for seksuelle ydelser.

Lovgivning påvirker holdninger, og holdninger skaber sunde værdier for et ligestillet samfund. – Og vi kommer ikke udenom, at ligestilling er et kæmpe issue, når vi diskuterer prostitution, for faktum er, at det primært er mænd der køber og primært er kvinder der sælger. Og selvom også mænd sælger seksuelle ydelser, så er det stadig primært mænd der køber seksuelle ydelser.

Da jeg var 11 år gammel, blev jeg udsat for det første seksuelle overgreb. Da jeg var 12 blev jeg voldtaget, og udsat for flere seksuelle overgreb. Da jeg var 13 år gammel, skrev jeg et digt om at være prostitueret. Hvor mange 13-årige børn tror I, forestiller sig et liv i prostitution?

Min historie er ikke unik. Fælles for Netværksgruppen i Danmark er, at størstedelen af kvinderne har været udsat for psykisk, fysisk eller seksuel vold i deres opvækst.

Størstedelen af dem savnede opmærksomhed fra deres forældre. Nogle voksede op i misbrugsfamilier, andre var i familiepleje eller voksede op på institutioner. Nogen voksede op i familier med psykisk syge forældre. Andre blev udsat for overgreb af pædofile mænd.

Der er i det store hele tale om kvinder fra ustabile opvækstvilkår, som søger opmærksomhed, som er desperate, som mangler valgmuligheder, som har været udsat for overgreb eller som er havnet i forskellige former for misbrug.

Som samfund kan vi ikke være bekendt, ikke at beskytte de her kvinder fra den vold som mænd udsætter dem for. Vi må opdrage vores mænd. Vi må lære mænd, at kvinder er ligeværdige, og at man ikke, bare fordi man er mand, har flere rettigheder.

Da jeg voksede op, var det med en alkoholisk og voldelig biologisk weekendfar. Hos min mor var der en voldelig og kvartalsalkoholisk stedfar. I mine veninders hjem var der voldelige fædre, stedfædre og pædofile onkler. Mange af de kvinder jeg har mødt i mit liv, kan fortælle om overgreb i busser, toge, på gaden og i parforholdet.

Men at ophøje mænds seksualitet til noget der skal imødekommes gennem prostitution, for at kunne undgå voldtægter, er aldeles fordummende. Der er masser af mænd, som ikke er voldelige, som ikke begår overgreb og som ikke går til prostituerede.

De mænd skal på banen og de mænd skal være med til at påvirke andre mænd, så vi får skabt et samfund, hvor vi alle sammen siger fra overfor disse afstumpede handlinger.

Men alt for mange mænd forholder sig passive til hele prostitutionsdebatten. Som om de stiltiende accepterer, at mænd har ret til at betale sig fra seksuelle ydelser, på trods af, at de aldrig selv ville gøre det. Eller som om de virkelig VIL tro på illusionen om, at kvinder kan lide at stille deres intime kropsdele til rådighed for mænds lyster.

Men det er en naiv tankegang, for prostitution er et levn af det patriarkalske samfund, nu pakket ind i begreber om det liberale og frie samfund. Et samfund, hvor vi til stadighed holder fast i en undertrykkelse af kvinder.

For prostitution vedrører ALLE kvinder. Ikke blot de prostituerede, men ALLE kvinder. Når nogle kvinder kan købes, så kan de vel alle sammen, og selv kvinder er med til at støtte op om disse undertrykkende idealer, ved at ligge under for patriarkatet. Ved at stille sig til rådighed, ved at lade sig seksualisere og ved at lade sig objektivisere til glæde for mænd.

Norge har taget et vigtigt skridt. I Danmark bruger vi jer i argumentationen, i forhold til at vække de danske politikere. For I har vist, at flertallet har en sund fornuft. At flertallet ønsker at beskytte de svageste, de mest udsatte og de mest sårbare.

I Frankrig arbejder man lige nu på en lovgivning, der skal kriminalisere de prostituerede. Som skal give dem bøder for at prostituere sig. Hvordan vil det ikke efterlade de kvinder, der udsættes for vold og overgreb? Hvilken magt vil det ikke give køberne, når de på ingen måde skal stå til ansvar for deres voldelige handlinger? Det er dybt bekymrende, og dybt, dybt tragisk…

Da jeg blev forsøgt brændt inde på et bordel i Danmark, kom politiet mig til undsætning. Hvad skal en prostitueret i Frankrig gøre i det tilfælde? Hvad skal hun gøre, når kriminelle bander overfalder hende og stjæler hendes penge? Hvad skal hun gøre, når en køber tager kvælertag på hende eller truer hende med en kniv?

I Tyskland har man legaliseret prostitution og rufferi. 90 % af de prostituerede i Tyskland består af kvinder fra Østeuropa og Afrika. 1 % består af mænd, og 9 % består af tyske kvindelige prostituerede. Og hvorfor nu det, hvis prostitution er så frigørende, dejligt og bekvemt?

Intet kan forsvare denne fordeling. Intet kan forsvare, at man accepterer, at kvinder fra fattige kår må ty til det mest nederdrægtige valg i verden, hvor de må stille sig til rådighed for mænds seksuelle fantasier. Med mindre man virkelig har overbevist sig selv om, at kvinder fra Østeuropa bare er mere vilde med at stille sig selv til rådighed for mænd? Og med den opfattelse, så har man et fuldstændig forvrænget menneskesyn.

Da jeg gik ind i prostitution, var det hverken af lyst, nysgerrighed eller en særlig interesse i at tilfredsstille fremmede mænd. Det var en måde at overleve på. En måde at skabe kontrol over min egen seksualitet, som var blevet frarøvet mig fra jeg 11 år.

En gang troede jeg det var min egen skyld. At jeg sendte nogle signaler, som fik mænd til at tro at det var okay. Med tiden er jeg blevet klogere. Jeg er nemlig langt fra den eneste, som blev frarøvet en blomstrende seksualitet.

De såkaldt ”tilfredse sexarbejdere” påpeger, at ikke alle prostituerede har været udsat for overgreb i deres opvækst, og at der findes prostituerede, som har været i stand til at træffe et velovervejet valg. Der findes også masser af rygere, som ikke dør af lungekræft, ligesom der findes masser af alkoholikere, som ikke dør af skrumpelever.

Men jeg ved hvad der foregår i prostitution. Jeg ved hvad man gør for de penge man modtager. Jeg ved hvor mange grænseoverskridende mænd der køber disse seksuelle ydelser. Jeg ved hvor ofte man oplever det utrygt at være i den situation. Ingen ”tilfreds sexarbejder” kan bilde mig ind, at miljøet ikke er farligt, præget af overgreb, krænkelser, grænseoverskridende handlinger, vold og voldtægter.

Jeg ved det, for jeg brugte tre år af mit liv i det miljø.

Når den tilfredse sexarbejder definerer prostitution, så gør hun det ved at påpege de gevinster der opleves gennem prostitution. Friheden, det at være selvstændig, at kunne bestemme selv, at kunne sætte sine egne rammer, at rejse, købe nyt tøj, nye bryster og at kunne finansiere en uddannelse.

Men ovenstående er ikke prostitution. Prostitution er det der foregår, når du sætter dig ned på hug og tager en fremmed mands kønsdele i munden, og ikke ved, om han vil presse dit hoved i bund, så du ikke kan trække vejret. Prostitution er, når du bliver smidt om på alle 4, og en fremmed mand trænger op i dig, og er så brutal, at det smerter i hele din krop. Prostitution er, når han i smug lister kondomet af, for at få udløsning i dig, selvom det ikke er tilladt. Prostitution er, når han holder dig fast, river dig i håret, og du håber, at det trods alt ikke kommer til at gøre mere ondt, end det allerede gør.

Og det faktum, at der en sjælden gang imellem skulle komme en mand, som ikke overskrider dine grænser, ændrer ikke på den kendsgerning, at angsten fra den tidligere køber, forfølger dig, og giver dig angst overfor alle køberne, for hvornår kommer den næste krænkende, voldelige eller grænseoverskridende køber?

Jeg håber, at I holder fast i den lovgivning, der sender så stærke signaler til resten af verden, og at I sørger for at lukke munden på den lille bitte gruppe af mennesker, der rent faktisk har andre alternativer. – For det er ikke de stærkeste vi som samfund skal beskytte, men de svageste.

 

Hvad synes du?

Skriv en kommentar

Follow

Get every new post on this blog delivered to your Inbox.

Join other followers: