# 51 – Året der gik – 2014

Årets sidste uge går på hæld, og som altid lægger det op til refleksion og tanker om året der gik. For et år siden kom jeg hjem efter et længere praktikophold i England. Et ophold der bød på store udfordringer og ”hår på brystet”, om man så må sige. Og det var, uden at jeg på det tidspunkt var klar over det, et belejligt tidspunkt at få det, da jeg kort efter min hjemkomst, landede midt i en mediestorm. Den 3. januar offentliggjorde jeg nemlig det blogindlæg, som skulle vise sig at vende op og ned på år 2014. Et år som ellers stod i uddannelsens tegn, fordi jeg udover at skulle skrive bachelor, også havde besluttet mig for at tage en kandidatuddannelse. Og i årets løb er jeg endt med at komme hjem fra både Norge, Scotland, Finland, Tysk-land, England, Frankrig og New York, samtidig med at jeg afsluttede min bachelor, læste suppleringsfag og i september på-begyndte min kandidatuddannelse. Ind imellem rejser og uddannelser har jeg holdt oplæg ved diverse arrangementer i det danske land og den 18. november lancerede jeg Netværksgruppen for kvinder med prostitutionserfaring. Der er vel ikke noget at sige til, at man i årets sidste måned har været en kende træt.

Og hvad har året så budt på?
Ude i verden har kampen om den nordiske model båret frugt. Flere lande har fået øjnene op for prostitutionens vold, og i årets løb har både Nordirland, Canada og Litauen vedtaget en kriminalisering der læner sig op af den nordiske model. De har tilsluttet sig Sverige, Norge og Island, som har erkendt, at prostitution og sextrafficking ikke kan adskilles, at prostitution knytter sig til kriminelle miljøer, at legalisering af bordeldrift øger handlen med mennesker til sexindustrien, at prostitution er en del af et patriarkat som undertrykker kvinder og står i vejen for reel ligestilling, at en liberal holdning til prostitution gør det svært for kvinder at forlade prostitution og samtidig er med til at bane vejen for sårbare unge. Og flere lande har prostitution på dagsordenen. Bl.a. Frankrig, som er tæt på at vedtage den nordiske model og dermed kriminalisere køberne.

Årets løb i Danmark
Men i Danmark sover regeringen. Her handler det mere om vælgertal end om sunde værdier, etik og moral. Det på trods af, at der var en gang, hvor politik netop handlede om at gøre Danmark til et bedre sted. Det var derfor vi var det første land i verden der indførte den såkaldte ”Velfærdsstat”, fordi vi ville sikre alles ret til et trygt økonomisk liv. I 1683 blev ægtemandens revselsret ophævet. Mænd måtte ikke længere slå deres koner. I 1930 blev det forbudt at voldtage sin kone og i 1997 blev det forbudt at slå sine børn. Love der havde til hensigt at sikre kvinder og børn mod vold og voldtægt. Men når vold og voldtægt er kapitaliseret, så er det åbenbart en anden sag. Den slags vold og overgreb skal der ikke gribes ind overfor, heller ikke selvom det i Danmark har resulteret i, at der i årets seks første måneder er blevet identificeret 29 ofre for sextrafficking – altså kvinder der er blevet solgt af menneskehandlere, blandt andet til danske bordeller, med det formål at servicere hver 7. danske mand, hvoraf hver 7. er ligeglad med om den kvinde der servicerer ham er købt til formålet. For i Danmark skal alt åbenbart kapitaliseret, også kvinders seksualitet. Det er vel derfor, at medier med overskrifter som sexovergreb (som ikke handler om sex, men om voldtægt), børneporno (som ikke handler om porno, men om voldtægt af børn), sexkrænker (som ikke er sexkrænker, men pædofil eller voldtægtsmand) og jalousidrab (som er en formildende måde at omtale et koldblodigt drab), konstant er med til at fordreje en virkelighed, hvor kvinder fortsat er undertrykt, fordi de qua deres medfødte genitalier må acceptere at være et seksuelt servicerende organ, der kan krænkes, voldtages og voldsudsættes, uden de store følger for overgrebsmanden.

Og når Danmark så tilmed kan råbe op om, at der faktisk findes tilfredse sexarbejdere, så får det lov til at overskygge en barsk virkelighed som kun få vil se i øjnene. En virkelighed der handler om, at 80 % af de prostituerede, ifølge eksperter på verdensplan, har været udsat for vold og/eller seksuelle overgreb inden de gik ind i prostitution, at den mest udbredte form for vold er seksuel vold, at seksuel vold er en af de mest traumatiserende former for vold, men at dissociation kan føre til at den prostituerede kan smile, imens hun udsættes for overgreb, at op mod 80 % af de prostituerede lider af PTSD, at op mod 90 % af alle prostituerede har oplevet seksuelle overgreb i prostitution, at 84 % af de prostituerede ville forlade prostitution, hvis de kunne, at 70 % af alle traffickere er mænd og 90 % af alle traffickede er kvinder (Tallene stammer fra den franske ekspert Muriel Salma, som holdt oplæg ved konferencen i München i december i år – og som desuden har skrevet følgende artikel i 2010).

Men i Danmark handler det som sagt mere om vælgertal og falske løfter. Og da halvdelen af vælgerne er mænd, hvoraf størstedelen ønsker at fastholde deres sexkøbsprivilegium, så undlader de danske politikere at tage officielt stilling. For det første er der ingen tvivl om, at det standpunkt vil resultere i færre vælgere og ramaskrig fra misogyne mænd og ekstremister, og for det andet ville det kræve, at politikerne gad at sætte sig ind i, dels hvad der sker på verdensplan, men også fandt det relevant, at forstå de strukturer der knytter sig til prostitution og de følger prostitution har. Men det synes ikke at have nogen særlig interesse. Og i så fald klinger det hult, at lovgive om vold og voldtægt af sin hustru, når mænd stadig har retten til at betale sig fra den vold andetsteds. Ægtefolk skulle sikres, men de mennesker der går under det, der defineres som et socialt problem, har tydeligvis ikke gjort sig fortjent til den form for sikkerhed eller tryghed i Danmark.

Og sådan spildte Danmark endnu et år. Et år, hvor kvinders generelle tryghed ikke syntes at have nogen særlig politisk relevans. Som vores ligestillingsminister har udtalt, så er der jo også mænd der udsættes for vold, og jeg tænker, at det er den generelle politiske undskyldning for, ikke at gribe ind mod mænds vold mod kvinder. For det er jo også synd for mændene.

Året der kommer – 2015
Og nu venter endnu et år i prostitutionens tegn, med håbet om at 2015 bliver året, hvor politikerne vågner op af deres tornerosesøvn og gør politik til politik, der ikke alene handler om valgkamp og tomme valgløfter, men også handler om at vise danskerne og resten af verden, at Danmark tager ansvar og indfører lovgivning på de områder, hvor det kommer flest muligt til gode. Ligesom man har gjort det med så megen anden lovgivning i Danmark som har til hensigt at sikre et civiliseret samfund, hvor mænd og kvinder sikres lige rettigheder, hvor vold og overgreb straffes, hvor man sætter ind overfor kriminelle miljøer, hvor man beskytter samfundets mest udsatte, hvor man komplicerer organiseret menneskehandel, hvor man styrker prostitueredes forhandlingsposition, hvor man tager skadevirkninger af prostitution alvorligt og straffer dem der efterspørger og opretholder prostitutionsmarkedet, hvor man erkender at værdipolitik har til hensigt at ændre patriarkalske strukturer og skæve diskurser, med ønsket om at ændre befolkningens holdning til køb af seksuelle ydelser, og som ser lovgivningen som et af flere tiltag, der har til hensigt at styrke de kvinder, der ønsker at forlade prostitution. Og det parti der har politisk stolthed til at sætte en kriminalisering af sexkøb på deres principprogram, får mit kryds ved det kommende valg.

I januar holder Netværksgruppen for kvinder med prostitutionserfaring deres første møde. Det ser jeg frem til, for det møde vil være med til at sætte dagsorden for mit og medlemmernes kommende arbejde i forhold til at rykke ved danskernes holdning til køb af seksuelle ydelser. Alt for mange mennesker er uvidende når det kommer til prostitution, og selvom jeg til tider har forvekslet det med dumhed og naivitet, så er jeg klar over, at de fleste af disse mennesker er blevet forblændet af mediernes årelange manipulation, og derfor ikke ved nok om prostitution og skadevirkningerne af prostitution og samtidig kan være indoktrineret til at skulle tænke i liberale tankebaner, for at undgå at blive dømt som moraliserende kværulanter.

Men derudover venter der endnu et hårdt år på min kandidatuddannelse, som skal gå op i en højere enhed med de oplæg, jeg skal holde i årets løb. Jeg har lovet mig selv, at mit primære arbejde vil foregå i Danmark i 2015, og at udlandsrejserne derfor ikke får lov at fylde i samme grad som i året der er gået. For noget tyder på, at resten af verden er ved at vågne op, men at det kræver hårdt arbejde at vække de danske politikere, som vender det blinde øje til den seksuelle vold, kvinder fortsat ligger under for. Det kan man jo undre sig over, særligt når kvindelige politikere forarges over, hvordan de udsættes for sexistisk chikane på de sociale medier, når de ytrer sig i den offentlige debat. At de ikke kan regne ud, at den liberale holdning og den stigende seksualisering og objektivisering af kvinder i al almindelighed, får negativ betydning for mænds generelle syn på kvinder, er mildest talt bekymrende. Det samme er det faktum, at de selvsamme politikere ikke kan gennemskue, at sexisme og den seksuelle vold har til hensigt, fortsat at undertrykke kvinder og fratage kvinder muligheden for at blive set som ligestillede individer. For kvinder har alle dage måtte ligge under for mænds magt og kontrol, og selvom vi i dag betoner at være så ligestillede som aldrig før, så ligger kvinder stadig under for patriarkalske strukturer, der fastholder kvinder som seksuelle objekter. Og når vi feminister tager nej-hatten på, så køber disse misogyne mænd sig til fattige kvinder i udlandet, som ikke sjældent ender på landets krisecentre for voldsramte kvinder. Og ellers køber de sig til sex hos prostituerede, hvoraf nogle ganske få prostituerede støtter op om hegemoniske idealer og fremhæver ”det frie valg”, og dermed er med til at undertrykke deres eget køn. For mediernes manipulation af både befolkningen og politikerne er lykkedes. Prostitution er jo noget man selv har valgt, ikk’?

                                     Rigtig godt nytår..

Hvad synes du?

Skriv en kommentar

Follow

Get every new post on this blog delivered to your Inbox.

Join other followers: