# 41 – Sugardating, Godt sagt, DR2

I dag den 13. oktober skulle jeg have deltaget i DR2’s program ”Godt sagt” med Anne Sophia Hermansen i spidsen. Der skulle jeg have haft lejlighed til at gøre Hella Joof klogere på sammenhængen mellem sugardating, gråzoneprostitution og prostitution. Desværre valgte DR’s medarbejdere at nedlægge arbejdet pga. fyringen af Niels Lindvig, hvorfor udsendelsen som skulle optages live er blevet aflyst. Men det skal altså ikke afholde mig fra at skrive et indlæg om det jeg havde planlagt at sige til Hella Joof om sugardating, gråzoneprostitution og prostitution.

Sugardating er et forholdsvist nyt, i hvert fald italesat fænomen. Sugardating har som sådan altid eksisteret, men det er først i forbindelse med hjemmesiden sugardating.dk, at vi for alvor og i al offentlighed er begyndt at diskutere, om sugardating befinder sig i feltet gråzoneprostitution.

Når vi diskuterer gråzoneprostitution er det især fordi mange udsatte børn og unge befinder sig i det spændingsfelt, bl.a. for at få husly, alkohol, stoffer eller penge i bytte. Problemet med “sugardating” er så at vi kommercialiserer et kæmpe stort socialt problem, og begynder at gøre det til en legal dating-form, som sugardating.dk jo netop gør det til. De kalder det “dating”, men “sugar” dækker jo netop over det faktum, at der er penge eller privilegier på spil. Vi lever i en konkurrencestat og alting skal effektiviseres – alt skal være til salg. – også menneskers seksualitet! Men hvor går grænsen? For kommercialiseringen bliver nemlig på bekostning af udsatte mennesker, for hvem sugardating, gråzoneprostitution og prostitution er mere nærliggende, end for mennesker som har et sundt forhold til deres egen seksualitet.

Et andet problem er, at der på sugardatings hjemmeside, i hvert fald ifølge de seneste offentlige opgørelser, er registreret 4.000 sugardads, altså mænd der gerne vil betale for at være sammen med en kvinde, og modsvarende er registreret 2.000 sugarbabes, hvilket vil sige kvinder, som vil give sex i bytte for penge, privilegier eller materielle goder. Dem der ikke kan se problemet i netop det, skal altså have deres skolepenge tilbage, for tallene viser med al tydelighed, at efterspørgslen er langt større end udbuddet, og netop det har afgørende betydning for at kvinder rekrutteres ind i prostitution, for netop at kunne betjene efterspørgernes behov.

Og hvorfor er gråzoneprostitution og prostitution så i det store hele det samme?
Fordi det alene handler om definition og ordvalg. Sugarbabes ser ikke sig selv som prostituerede, fordi det har en nedladende klang, men ikke desto mindre afspejler deres handlinger netop en prostituerets handlinger. Hun har sex for penge, privilegier eller materielle goder, præcis som den prostituerede. Sugardating er bare forklædt som en slags luksusprostitution, hvis man da overhovedet kan kalde noget der har med prostitution at gøre, for luksus. For her spiser man sammen, laver ting sammen eller ses over flere omgange. Men det er jo lige præcis det som mange escort-prostituerede også gør.

Derudover har socialstyrelsen været ude og sige, hvilket mange opholdssteder bekræfter, og som jeg også selv ved, fra pædagogisk arbejde og foredrag på forskellige institutioner, at rigtig mange unge, nogen helt ned til 12-13 års alderen, benytter sig af gråzoneprostitution, hvor de med sex bytter sig til materielle goder, og netop gråzoneprostitution er det som har banet vejen for rigtig mange prostituerede, fordi de havde erfaringer med sex som en form for byttehandel, mere end noget der blev udvekslet med tillid, respekt, gensidig tiltrækning eller kærlighed. – Og i prostitution er det netop ofte kvinder, som er vokset op i dysfunktionelle familier, som har haft svært ved at sige fra eller sætte grænser, eller kvinder som har rigtig mange dårlige erfaringer i forhold til overgreb, seksuel chikane eller mislykkede parforhold.

Det store spørgsmål er, hvorfor er vi så bange for at have en etisk holdning til prostitution? Vi har det på så mange andre områder, men lige så snart det kommer til prostitution, så er vi så bange for at blive beskyldt for at være mandehadende frigide feminister. For at undgå det prædikat, og leve op til samfundets forventninger, så giver vi udtryk for at have et liberalt forhold til alt hvad der drejer sig om sex. Men prostitution foregår altså ikke mellem to ligeværdige mennesker, men primært på mandens præmisser, og ikke på baggrund af den prostitueredes lyst eller tiltrækning og det er det man er nødt til at forstå, at i prostitution spiller man en rolle, som manden har betalt én for at spille. Man har ikke lyst til det seksuelle, men man bliver høj af den værdi pengene repræsenterer i forhold til hvad man er værd. Der er udpræget risiko for at blive udsat for vold, seksuelle overgreb og chikane, og skadevirkningerne bliver først tydelige når man er ude af prostitution og erfarer hvilken betydning prostitution har haft på ens forhold til sig selv, tilliden til andre, og særligt tilliden til mænd. Og for rigtig mange har det ført til angst, depression og lavt selvværd. Det er uligevægtigt, og taler så meget imod kvinders frigørelse. Fordi kvinders seksualitet i så høj grad er blevet kapitaliseret, kommercialiseret og objektiviseret.

For mig at se handler det ikke om at modarbejde priviligerede overklassekvinder, som tænder på en “luder”-fantasi. For mig at se handler det om at beskytte dem der ikke har en stemme, bl.a. socialt udsatte, børn og unge, fattige mennesker, og mennesker i misbrug. Der er også mennesker der har overlevet en trafikulykke, selvom de kørte uden sikkerhedssele, men når faktum er, at mange flere er døde af det, så vedtager man jo love og reguleringer, med det formål at beskytte flertallet.

Prostitution som et velovervejet valg
Jeg har aldrig mødt nogen der var i prostitution på baggrund af velovervejede valg, og jeg har trods alt mødt en del, både i mine tre år i prostitution, men også efterfølgende, og særligt de sidste små fire år, hvor jeg selv er stået offentligt frem og er blevet kontaktet af et utal af tidligere prostituerede, og heller ingen af dem beretter om velovervejede valg, men bekræfter mine antagelser om, at flertallet havner i prostitution på grund af et forkvaklet forhold til kærlighed og seksualitet, manglende evne til at sige fra, lavt selvværd eller på baggrund af psykiske/sociale problemer.

Et forbud ville have hjulpet mig
Jeg tror ikke at et forbud ville have ændret på om jeg var gået ind i prostitution. Det havde jeg nok gjort, uanset hvad, fordi forholdet til min egen seksualitet systematisk var blevet nedbrudt af mænd der forgreb sig på mig. Men jeg er sikker på, at jeg var kommet ud af det langt tidligere end tilfældet var, hvis jeg havde haft retten på min side og jeg vidste at det mændene gjorde, var forkert. Jeg påtog mig jo skylden for de mange overgreb. Følte at jeg selv havde sat mig i den situation, og derfor ikke kunne bebrejde køberne. Der var heller ingen støtte eller opbakning fra bordelejerne, i forhold til at komme ud af det, så jeg er sikker på, at et forbud mod købesex ville have hjulpet mig og sendt et klart signal om at købernes handlinger var forkerte. Det nytter jo ikke noget, at vi ser liberalt og frigørende på prostitution, hvis vi samtidig vil hjælpe kvinder ud af det. For hvordan skal de prostituerede kunne gennemskue den voldelige struktur i prostitution, når der hverken er samfundsmæssig eller politisk opbakning i forhold til erkendelsen af at prostitution er voldeligt og skadeligt?

Hvad med de mandlige prostituerede?
Personligt skærer jeg alle prostituerede over en kam, hvad enten det er mænd, kvinder, migranter, transkønnede, homoseksuelle, escort eller gadeprostituerede. For mig handler det ikke så meget om den prostitueredes køn eller seksuelle status, på trods af at der altså er langt flere kvindelige end mandlige prostituerede. Kør en tur gennem Skelbækgade, og se hvor mange mandlige prostituerede du kan få øje på der eller slå op på Ekstra Bladets bagerste sider. – Jeg tror de kvindelige prostituerede er mere synlige, og derfor taler vi nok primært om prostituerede som kvinder. Samtidig forestiller jeg mig, at der kan være en del tabu forbundet med mænd og prostitution, fordi vi tror på myten om at mænd altid har lyst, hvorfor de jo i så fald ikke kan tage skade af at lade sig prostituere. Men igen vil jeg understrege, at prostitution intet har med lyst at gøre, men ene og alene handler om den magtstruktur, hvor køberen har noget, som den anden er villig til at lade sig prostituere for, for at få del i. Og så ved jeg, at man i det pædagogiske og socialfaglige arbejde har ligeså stort fokus på drenge der befinder sig i feltet gråzoneprostitution, som man har fokus på pigerne. Det her er jo ikke noget nyligt opstået problem. Problemet er, som jeg ser det, at journalister ikke synes det er ligeså interessant, og derfor ikke påtager sig det ansvar at oplyse befolkningen, for der hersker jo ingen tvivl om at medierne på det punkt har en kæmpe stor magt. Det er jo også medierne der bringer skrønen om “den lykkelige luder”, ligesom det er medierne der afviser at give tidligere prostitueret mulighed for at tale prostitution og politik, for medierne vil meget hellere høre de personlige historier, hvorefter de gør hovedpersonen utroværdig ved at fremstille hende som et offer, som bare ikke var stærk nok til at klare presset i prostitution.

Men for mig handler det altså om køberne. For hvad enten der er tale om en mandlig eller en kvindelig prostitueret, så er tilfældet sådan, at de fleste købere er mænd, og jeg synes det er tankevækkende at vi konstant diskuterer, om prostitution er et frit valg eller ej, i stedet for at fremhæve og belyse dem, som systematisk udsætter mennesker for vold og seksuelle overgreb. Medierne bringer konstant historier om kvinder der er blevet udsat for vold, ind imellem med døden til følge, om tidligere prostituerede der blev udsat for incest eller pædofiles overgreb i barndommen, eller historier der forfører befolkningen eller vækker en form for personlig sympati med hovedpersonen, frem for at bringe nogle mere samfundsrelevante artikler i forhold til mænds strukturelle og systematiske vold og overgreb mod kvinder. Det er jo ligeså meget samfundsstrukturen den er gal med, som det er de enkelte individer. Men af en eller anden årsag, mener redaktørerne på divers nyhedsmedier ikke at det er relevant eller interessant. – Man kunne være tilbøjelig til at tro, at det handlede om at det primært var mænd der sad på den journalistiske dagsorden.

Der skal dog ikke herske nogen tvivl om, at jeg ser på prostitution på samme måde når det drejer sig om mænd, som når det drejer sig om kvinder. – At prostitution er skadeligt og at de fleste har svært ved at erkende det, fordi det for rigtig mange vil briste illusionen om at det var selvvalgt, frit og dejligt, og samtidig vil stå i kontrast til måden man omtalte prostitution på, imens man var i det. For de fleste var de seksuelle krænkelser i prostitution jo bare en del af hverdagen, og man havde svært ved på daværende tidspunkt at forholde sig til, at det en dag skulle få voldsom betydning for ens videre liv. For penge havde man jo masser af, og i en lang periode var det et afledende plaster på såret…

 

Hvad synes du?

Skriv en kommentar

Follow

Get every new post on this blog delivered to your Inbox.

Join other followers: