# 36 – Mediernes magt

 

Inden for de sidste fem måneder er to vigtige rapporter blevet offentliggjort. Ingen af dem har fået synderlig meget opmærksomhed her i Danmark.

Den 5. marts 2014 offentliggjorde Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) en rapport om vold mod kvinder i Europa. Rapporten  viste at 32 % af de adspurgte danske kvinder havde oplevet vold eller overgreb fra en tidligere eller nuværende partner. I alt blev 42.000 kvinder interviewet, med ca. 1.500 informanter repræsenterende hvert af de 28 EU-medlemslande. Gennemsnittet for kvinder der på (medlems-)europæisk plan havde oplevet vold eller overgreb var på 22 %, hvilket vil sige at Danmark lå bekymrende langt over gennemsnittet. Ikke desto mindre var bl.a. Politiken lynene hurtige til at gøre rapporten utroværdig. Det gjorde de med overskriften: ”Forsker tror ikke på EU-rapport om vold mod kvinder”. Her havde de interviewet seniorforsker Karin Helweg-Larsen, som mente at rapporten var både grotesk og utroværdig. Det blev sagt af en forsker, som selv i årevis har beskæftiget sig med forskning i bl.a. kærestevold. For det første kan man undre sig over, at en forsker ansat ved Statens Institut for Folkesundhed, som i en lang årrække har beskæftiget sig med voldsproblematikker, uden at have nærstuderet rapporten, kan have så snæver en opfattelse af så omfattende et forskningsprojekt, og samtidig taler så negativt om så betydningsfuld en undersøgelse.

Som forsker inden for samme felt kunne det forventes, at Karin Helweg-Larsen i det mindste var i stand til at argumentere sagligt for sin kritik, og i stedet for at angribe resultatet af undersøgelsen, rettede sin opmærksomhed mod måden rapporten metodologisk var grebet an. Uanset dette, står jeg undrende tilbage, ikke alene på grund af Karin Helweg-Larsens metodologisk ubegrundede kritik, men også fordi det er tankevækkende, at Politiken alene vælger at interviewe en person, som kritiserer rapportens deprimerende resultat, og ikke kombinerer artiklen med henholdsvis for og imod, som de ellers i stor udstrækning plejer at gøre.

Rapporten havde til hensigt at skabe debat. En debat, som Politiken og mange andre medier sørgede for at undgå ved udelukkende at forholde sig afvisende til rapporten. Rapporten fik altså ikke nogen nævneværdig opmærksomhed, og har heller ikke dannet baggrund for et større fokus på vold mod kvinder i Danmark. Tværtimod blev der i den nye handlingsplan som blev offentliggjort i juli i år, rettet stor opmærksomhed mod voldsudsatte mænd. Dette skal ikke ses som en kritik af opmærksomheden rettet mod denne gruppe, men som en kritik af måden hvorpå dette blev præsenteret:

” Omkring 10.000 mænd bliver hvert år udsat for vold af deres kæreste eller ægtefælle. Men ofte er det et tabu, ligesom hustruvold var for 20 år siden”

Kilde: http://sm.dk/nyheder/regeringen-hjaelper-mandlige-ofre-for-partnervold

Nu er det faktisk ikke 20 år siden at hustruvold var tabu. Det er det faktisk stadig i høj grad, men formuleringen i sig selv har et manipulerende diskursivt formål. Den vil nemlig have os til at tro, at vold mod kvinder ikke længere er tabu, og at problemet med vold mod kvinder ikke længere er så stort et problem. Ikke desto mindre er der ifølge LOKK 29.000 kvinder der hvert år udsættes for vold i Danmark.

Men tilbage til rapporten og Karin Helweg-Larsen. Helweg-Larsen påpeger nemlig, at kvinder i Danmark finder sig i mindre, og derfor i højere grad definerer hændelser som voldelige. Helweg-Larsen påpeger også, at Danmark i undersøgelsen læner sig op af lande som Sverige, Finland og Holland, der ligesom Danmark, har en høj grad af ligestilling mellem kønnene. Ligestilling er altså ifølge Helweg-Larsen afgørende for, at kvinder i Danmark i højere grad end f.eks. Kroatien er opmærksomme på volden, fordi kvinder i Kroatien på grund af deres borgerkrig (hvilket helt reelt er det eksempel Helweg-Larsen bruger), i højere grad har oplevet vold. Personligt kan jeg ikke se hvordan Helweg-Larsen kan komme frem til den konklusion. I min optik er det nærliggende at antage, at en lang række mænd i Danmark i højere grad har svært ved at rumme den store udvikling omkring kvinders selvstændighed, og derfor i højere grad tyer til vold end i lande som eksempelvis Kroatien, fordi mænd i Danmark kan have svært ved at finde fodfæste i et samfund hvor de ikke længere har den samme status. Danmark har et voksende antal singlekvinder, kvinder lader sig inseminere, vælger mænd fra og etablerer sig i højere grad på måder, hvor de ikke er afhængige af mænd, hverken økonomisk, socialt eller seksuelt. Kvinder har udviklet sig milepæle gennem de sidste 30-40 år, og hvor kvinderne har kæmpet om ligeløn, ret til bestyrelsesposter, fair fordeling af hjemmets huslige opgaver og børneopdragelse, stiller krav, siger fra og søger skilsmisse, så har mændene set passivt til. De fleste mænd har gudskelov støttet op, anerkendt og hjulpet på vej, mens andre har følt sig truet på deres eksistens og maskulinitet.

Men Helweg-Larsen er ikke kun usaglig. Hun er også fordomsfuld og efter min opfattelse temmelig racistisk. Jeg er ikke særlig stor tilhænger af BT, og har selv nogle temmelig dårlige erfaringer med journalister fra forskellige nyhedsmedier, hvorfor jeg naturligvis tager højde for, at journalisten kan have fortolket Helweg-Larsens udtalelser negativt, men jeg vil alligevel bringe et citat fra BT’s artikel ”Forsker: Piger, pas på udlændige” fra den 27. Juli 2012:

”Danske piger skal tænke sig om når de omgiver sig med drenge fra andre kulturer, ellers risikerer de at blive voldtaget.”

Det må da siges at være en fordom der vil noget. Nu findes der jo mange forskellige kulturer, tilmed i Danmark, som er kendt for at rumme en hel del subkulturer tilmed. og hvor BT refererer til en artikel der påviser, at mere end halvdelen af i alt 66 som blev dømt for voldtægt i 2010 i Danmark, var enten indvandrere eller efterkommere af en indvandrer, så antager jeg, at BT i den artikel henviser til muslimere, og ikke eksempelvis jøder, ateister eller buddhister. Vi kan altså konkludere, at BT gerne vil fremstille mænd fra andre kulturer som potentielle voldtægtsmænd, og for at gøre deres artikel mere valid, får en forsker til at bekræfte denne påstand. – Og dette skal altså ses i lyset af, at det kun var omkring halvdelen af disse voldtægter, som var begået af mænd fra andre kulturer. Vi må altså tage med i vores betragtning, at den anden halvdel, altså lige omkring 30 af voldtægterne, blev begået af danske mænd, hvorfor artiklen bliver aldeles misvisende, idet danske mænd kan være mindst ligeså potentielle voldtægtsmænd som mænd fra andre kulturer. Men galskaben stopper ikke her. Følgende citat er fra samme artikel fra BT den 27. Juli 2012:

”Karin Helweg-Larsen (…) siger, at piger bør ændre deres opførsel efter, hvem de er sammen med. Hun understreger dog at man som kvinde altid bør tænke over, hvilke signaler man udsender, når man er sammen med mænd – uanset om det gælder danske eller udenlandske mænd.”

En forsker ansat ved Statens Institut for Folkesundhed som står bag flere store forskningsprojekter i Danmark mener altså, at piger og kvinder i nogen grad har en andel i de voldtægter de risikerer at blive udsat for. Og netop den groteske påstand får hendes udtalelser vedrørende EU-rapporten om vold mod kvinder til at falde fuldstændig til jorden. Og artiklen fortæller da også at en universitetslektor offentligt havde frabedt sig, at Helweg-Larsen kaldte sig forsker. Og det kan jeg kun tilslutte mig. For volden har haft en foruroligende udvikling i 2014. Indtil videre er 12 kvinder blevet dræbt. Syv af dem blev dræbt af danske mænd, og kun fem af dem blev dræbt af mænd med anden etnisk baggrund. Og her skal det nævnes, at et af drabene blev begået i Madrid af en derboende mand.

Hvis du er i tvivl om, om det nu også kan være sandt, så læs selv listen HER

 

Men udgangspunktet for dette blogindlæg er mediernes tendens til at ”bestemme” hvad vi skal mene, tænke og tro.

Jeg tror ikke der er nogen der er i tvivl om, at prostitution er min mærkesag. I det halve år der er gået af 2014 har emnet prostitution fået en hel del opmærksomhed. Det har været glædeligt, at bl.a. Jyllandsposten og DR uafhængigt af hinanden kørte et større tema om emnet. Og der er da heller ikke noget som gode historier. For der er ingen der skal være i tvivl om, at medierne ikke alene søger at oplyse, men i høj grad søger at optimere, øge seer- og læsertal og dermed profitere fedt på reklamepenge. De ved også udmærket, at de med deres patriarkalske magtstruktur har afgørende betydning for hvad den enkelte skal mene om forskellige emner. Det er da heller ikke uden grund, at historierne om tilfredse sexarbejdere har fået så meget spalteplads. Artiklerne har haft til hensigt at manipulere folk til at tro, at prostitution var frigørende og dejligt. Derfor har tilfredse sexarbejdere ikke behøvet at fortælle om opvækstvilkår eller deres baggrund for at gå ind i prostitution, hvorimod tidligere prostituerede med dårlige erfaringer, konstant er blevet interviewet om deres forfærdelige barndom. På den måde har man kunne udstille tidligere prostituerede med negative erfaringer som kvinder der allerede var ødelagt før de gik ind i prostitution, hvorimod tilfredse sexarbejdere har fået status som stærke og selvstændige kvinder.

Ekstra Bladet som er Politikens lillebror tjener styrtende med penge på prostitueredes annoncering. En lille annonce kostede (da jeg selv var i det miljø) i omegnen af 450 kr., og prøv så lige en gang at tæl hvor mange annoncer der dagligt florerer på de bagerste sider i avisen. Gang det med 450 kr., og regn på, hvor mange gange Ekstra Bladets lønomkostninger bliver dækket dagligt. Dette skal ses i lyset af, at rufferi er ulovligt i Danmark. Ikke desto mindre er det lykkedes Ekstra Bladet at snige sig uden om den paragraf, på trods af, at de tjener penge på, at andre ernærer sig gennem prostitution, hvilket ikke kan udelukkes, også at omhandle handlede kvinder. Hvem har været med til at manipulere befolkningen til at ignorere dette faktum? Det har bl.a. medierne og politikerne, hvor sidstnævnte er dybt afhængige af førstnævnte. Når jeg omtaler dette, er det i et forsøg på at få folk til at forstå, at medierne hver dag har en skjult agenda.

Hvor Se og Hør anvendte en kilde for at skaffe gode historier, så gør andre medier det på andre og mere skjulte måder. Og måske er der en grund til det hele. Tager man f.eks. et kig på bestyrelsesmedlemmerne i JP/Politikens hus, så består denne af otte mænd og af fire kvinder og redaktionerne på Politiken består af 21 mandlige redaktører og af 5 kvindelige redaktører. Uden at kunne vide det med sikkerhed, så efterlades jeg med en antagelse om, at mændene er dem der stædigt ønsker at fastholde deres sexkøbsprivilegium, og for at få støtte fra en lang række kvinder, som de ved vil stå stærkere end dem selv i den debat (du ved, catfight – kvinder der bekæmper kvinder, så mændene kan læne sig tilbage og lade andre om det hårde arbejde), så manipulerer de med dem gennem stupide artikler om prostitutionens utallige lyksaligheder. Dette er ikke et udtryk for, at kvinder skulle være nemmere at manipulere med end mænd. Det er heller ikke et udtryk for, at mænd ikke i ligeså høj grad lader sig forføre af tåbelige overskrifter som ”Lykkelig luder: Jeg elsker mit job” ligesom det heller ikke er ment som en forestilling om, at kvinder skulle være mindre i stand til at gennemskue mediernes skjulte magt, men medierne HAR en skjult magt, og de HAR skjulte agendaer, hvad enten det drejer sig om at få dig til tage afstand til bestemte politiske partier, eller vække empati hos dig i andre af mediernes mærkesager. Og medierne er gode til det, i hvert fald indtil du bliver opmærksom på, at medierne ikke alene skal have lov til at danne dine holdninger, men at det også kan være en god idé, at stikke næsen ned i de emner, som du er i gang med at tage stilling til, i den kontekst hvor de forekommer, og ikke alene er beskrevet af journalister der vinkler deres artikler på bestemte måder, selvom det umiddelbart kan se ud som om, at de fremstår ganske neutrale.

Og hvor vil jeg så hen med det her.

Jo nu skal du høre. Den 11. august i år kom den længe ventede evaluering fra Norge om effekten af den norske sexkøbslov. Evalueringen blev udarbejdet af et uafhængigt analyseselskab Vista Analyse, som gennem omfattende forskningsarbejde afdækkede et stort område af prostitutionen i Norge. Og evalueringen kom med en helt klar udmelding. LOVEN VIRKER. Og hvad vil det så sige? Jo, forskerne arbejdede ud fra følgende arbejdsspørgsmål:

1) I hvilken grad har sexkøbsloven bidraget til at ændre holdninger?
2) I hvilken grad er efterspørgslen efter prostituerede reduceret som følge af sexkøbsloven?
3) I hvilken grad er markedet for prostitution reduceret som følge af sexkøbsloven?
4) I hvilken grad og på hvilke måder har sexkøbsloven bidraget til at forhindre at kvinder og mænd drives til prostitution?
5) I hvilken grad og på hvilke måder har sexkøbsloven bidraget til at forhindre at kvinder og mænd udsættes for menneskehandel?
6) I hvilken grad og på hvilken måde har sexkøbsloven påvirket livssituationen for kvinder og mænd i prostitution?

Disse arbejdsspørgsmål førte til følgende indledning i rapporten:

Forbuddet mod køb af seksuelle ydelser dæmper efterspørgslen og bidrager dermed til at reducere omfanget af prostitution i Norge. Forbuddet i kombination med straffelovens paragraf 202 (rufferiparagraffen) og paragraf 224 (lov mod menneskehandel) bidrager til at gøre Norge til et mindre attraktivt land for prostitutionsbaseret menneskehandel end det  ville have været tilfælde, uden disse tre love og håndhævelsen af dem. De økonomiske vilkår for at drive med prostitution i Norge er blevet dårligere. Dette er i tråd med lovenes formål og dermed tilsigtede virkninger af lovene. Vi finder ingen indikationer på at volden mod prostituerede er øget som følge af sexkøbsloven.

(Frit oversat) Kilde: http://www.regjeringen.no/pages/38780386/Evaluering_sexkjoepsloven_2014.pdf

Rapporten er selvfølgelig blevet kritiseret vidt og bredt af prostitutionstilhængere;

”Der er mange mørketal”
”Prostitution er gemt af vejen nu hvor det er ulovligt”
”Vilkårene for de prostituerede er blevet forringet”

MEN… Der vil altid være mørketal.. Uanset hvilken forskning man udfører. Det er umuligt, i så store undersøgelser, at afdække alting 100 %. Ikke desto mindre peger alting på, at loven har haft en positiv effekt. Hvad tilhængerne ikke forstår er, at ingen forbudstilhængere har en forventning om, at prostitution via lovgivning vil forsvinde. Det er heller ikke formålet. Målet med en lovgivning er, at reducere antallet af prostituerede, at gøre det mindre attraktivt at blive prostitueret, fordi skadevirkningerne for rigtig mange er fatale, fordi volden figurerer i prostitution, selvom der ikke er et forbud, fordi et forbud vil gøre det mindre attraktivt for menneskehandlere at etablere bordelvirksomhed i disse lande, fordi det hovedsageligt er mænd der køber sex, og dermed er med til at fastholde kvinder som uligeværdige, som objekter og som noget man kan købe sig til, hvilket øger uligestillingen, set i et større perspektiv. Loven har derudover til hensigt at skabe en holdningsændring, hvilket har vist sig at lykkes i både Norge og Sverige. Og jeg forstår godt argumenterne med, at vi ikke kan lovgive på alting (selvom jeg personligt ikke er helt enig i den anskuelse). Men man er simpelthen nødt til at kigge på hvad effekten har været i de lande, som har legaliseret prostitution, sexkøb, rufferi og bordeldrift. Og udover at Tyskland, Holland og Thailand har det største antal af prostituerede (primært østeuropæiske og afrikanske kvinder), så har legaliseringen også betydet, at volden mod prostituerede er øget. Alene i Tyskland er der blevet dræbt 39 prostituerede siden de legaliserede rufferi og bordeldrift, men derudover er det primært alfonser der tjener penge på de prostituerede. Udbuddet er så enormt, at der skal pakkeløsninger til for at få mændene til at komme og købe kvinderne på de forskellige bordeller. Det betyder, at du for 100 euro kan besøge de såkaldte Flatrate-bordeller og være sammen med ligeså mange prostituerede du vil. De færreste prostituerede har ansættelseskontrakter, men lejer sig ind på bordeller, hvor de betaler tårnhøje priser for at kunne anvende et lille værelse. I Tyskland er det estimerede antal prostituerede på 400.000. I Norge er antallet af prostituerede faldet med ca. 45 % på de fem år loven har været indført. Og selvom prostitutionstilhængere råber ”MØRKETAL, MØRKETAL”, så oplyser politiet, at de prostituerede annoncerer for deres ydelser, og at når sexkøberne kan finde frem til dem, så kan politiet det naturligvis også. Det behøver man altså ikke en realeksamen for at kunne gennemskue!

Men det interessante ved den evaluering er, at danske medier nærmest er gået i en stor bue udenom. Evalueringen er simpelthen blevet tiet ihjel her i Danmark på blot 4 dage. Og sådan er det jo. Medierne har ingen interesse i at dyrke den norske succes, fordi de helst ikke vil give befolkningen den opfattelse, at et forbud faktisk viser sig, at have en positiv effekt. For tænk hvis det ændrede folks opfattelse. Tænk hvis et flertal pludselig gik ind for et forbud. Tænk hvis loven faktisk blev en realitet, og Politikens hus ikke længere kunne tjene styrtende med millioner på prostitueredes annoncering. Hvis de, deres mandlige bekendtskaber og mandlige læsere ikke længere med loven i hånden kunne luske sig ind i lejlighedskomplekser, kældre og gamle landejendomme og købe en udløsning, før de tog videre hjem til kone og børn. Det ville jo være en katastrofe. De har jo RET til og KRAV på en uforpligtende udløsning i andres kropsåbninger.

SF’s ligestillingsordfører Özlem Cekic stod dagen efter at evalueringen udkom frem og sagde at SF støtter op om et forbud mod købesex. Men har vi fået lov at se hende i Aftenshowet? I Go’ morgen Danmark? I Go’ aften Danmark? I nyhederne? Nej! Kun Berlingske har valgt at bringe en artikel med Özlem Cekic’s udmelding og Radio 24/7 havde et fem minutters kort interview med hende, også den 12, august. Medierne har nemlig ingen interesse i at sætte prostitution på dagsordenen. – Og et stort antal af de danske politikere har det heller ikke. Måske fordi de selv køber sex, kender nogen der gør det, eller også er det fordi de har et yderst nedsættende syn på kvinder, som er reduceret til at være seksuelle objekter, der har til formål at støtte deres egne fantasier om den evigt lystne kvinde, der står til rådighed, om ikke andet, så for en krøllet femhundredekroneseddel!

 

 

Hvad synes du?

Skriv en kommentar

Follow

Get every new post on this blog delivered to your Inbox.

Join other followers: