# 31 – Er det farligt at tage officielt afstand til prostitution?

 

Jyllandsposten bragte for nylig en serie af artikler, som vedrørte prostitution. Samtidig har EU-parlamentet den 26. Februar i år vedtaget en anbefaling der opfordrer deres medlemslande til at kriminalisere sexkøberne. En anbefaling, der ikke tyder på at blive taget alvorligt af den danske regering. Jyllandsposten valgte da også at slutte deres serie af med en leder, som lod hånt om dem der netop havde fortalt deres barske historier fra deres tid i prostitution.

Debatten har  ellers hvilet i det offentlige rum, siden Anne-Grethe Bjarup Riis på TV2 d. 16. Feb. 2011 diskuterede prostitution med SIOs talskvinde Susanne Møller og DFs ligestillingsordfører Pia Adelsteen. Det Riis gjorde, var modigt. Hun stillede sig nemlig frem til offentlig skue med sin markante holdning til købesex.

Både før og efter Riis optræden, har tidligere prostituerede fortalt om prostitutionens kommercielle vold. Alligevel drukner stemmerne i den offentlige debat, måske fordi det er lykkedes pro-lobbyen at forføre både forskere og politikere, og fordi disse med deres flotte cv’er kan tage patent på sandheden om prostitution, og dermed påvirke den brede befolkning. Andre politikere undlader helt at tage officielt stilling, måske af frygt for repressalier fra kollegaer og vælgere.

Men hvad er det der gør det så farligt, at tage officielt afstand til prostitution? Er det frygten for at blive kaldt en moralist eller en mandehader? Er det mediernes glorificering af prostitution der forblænder og gør det svært at se sandheden i øjnene? Er det frygten for at være konservativ, fordi det forventes, at vi skal være liberale, når det kommer til sex? Er det fordi prostitution defineres som frigørende, og modstanden til det defineres som frigiditet?

At tingsliggøre seksualitet, er samfundsmæssigt uetisk, amoralsk og krænkende. Prostitution defineres som et socialt problem. Hjælpen kaldes Exit-programmer, og netop derfor er diskussionen så selvmodsigende. Vi har jo ikke Exit-programmer for noget andet erhverv, hvorfor det er logisk, at man ikke kan anerkende prostitution som erhverv, da det kræver dygtige fagfolk og veludviklede programmer at få tidligere prostituerede tilbage til et normalt liv.

Kunden har altid ret
Et argument for at anerkende prostitution som erhverv er, at rettigheder vil gøre det mere trygt at være prostitueret. Men hvad er det så der gør, at kun 44 prostituerede i Tyskland har meldt sig ind i en fagforening? Stigmaet sørger de sexkøbende mænd for. De beskriver dem i grove vendinger og evaluerer dem bl.a. på eroguide-dk hvor de i sjofle gloser udtrykker deres syn på dem. Seksualpolitisk Forum mener ikke disse anmeldelser er repræsentative for de generelle sexkøbere, på trods af, at der siden hjemmesiden blev oprettet i 2012, er skrevet mere end 67.000 anmeldelser på siden.

Som anerkendt erhverv, kan jeg ikke lade være med at tænke på,  hvordan man f.eks. skal forholde sig til reklamationsret. Kan man få pengene tilbage, hvis varen ikke lever op til ens forventninger? Og hvordan skal erhvervet beskrives i arbejdsmiljøloven. Skal der være et maks. for, hvor mange gange man må have analsex om dagen, før det er sundhedsskadeligt? Skal der være restriktioner for, hvor mange kunder man må tage om ugen, før det er fysisk belastende?

Retten til ikke at lade sig prostituere
Det handler ikke om, at fratage kvinder deres frie valg. Hvis kvinder vil sælge sig via datingsider o.a., er det deres valg, men som klinisk psykolog Birgitte Lieberkind udtalte i Politiken den 29. Marts 2013, så forlader de fleste prostitution mere krænkede, end da de begyndte. Hun nævner at der ofte er tale om lavt selvværd, vanskeligheder ved tilknytning og ved at kende og opretholde egne grænser. Noget tyder på, at prostitution for mange er skadeligt, ødelæggende og nedbrydende. Og netop derfor, bør man se på sexkøb som skadeligt, ødelæggende og nedbrydende. Og handlinger, der har det til følge, bør være kriminelle ligesom partnervold m.m. Eller skal vi pludselig anfægte, at der er kvinder, som nyder at blive udsat for vold, fordi de går tilbage til en voldsudøver? Og skal det tilfælde gøres repræsentativt for de kvinder, som har et ønske om at komme væk fra volden?

Tilhængere af prostitution argumenterer med, at der er kvinder, for hvem det er et gode, at kunne brødføde sig gennem prostitution, da de ellers ikke kunne brødføde sig overhovedet. Jeg er ikke i tvivl om, at fattige kvinder prostituerer sig af nød. Men gør det det bedre? Og hvorfor er det primært kvinder der prostitueres? Måske er det netop fordi prostitution er købers marked, og det marked består af mænd. Og når det kommer til fattige kvinder, som må prostituere sig af nød, så vender en stor del af befolkningen ryggen til. ”For det er nemlig bare et gode, at hun kan prostituere sig, og få mad på bordet”. ”Prostitution er normalt, og bør anerkendes som erhverv, for det tager ingen skade af”. Er det stadig svært at se det ambivalente i det her prostitutionsspørgsmål? Det handler om retten til ikke at prostituere sig.

Findes der stærke og svage prostituerede?
Er der virkelig nogen, der er så seksuelt frigjort, at de uden mén kan sælge seksuelle ydelser? Jeg tvivler. Grunden er, at de fleste, imens de var i det, forsvarede deres valg. Dog viste det sig for de fleste først senere, hvilke følger det havde haft. Både Liva Rehab og Svanegrupperne som arbejder med kvinder der ønsker at forlade prostitution, ved en del om hvilke følger prostitution har. Men de bliver ikke hørt, når der udarbejdes rapporter, og jeg kan ikke lade være med at tænke, om dem der udarbejder disse, har en interesse i at glorificere prostitution. Betvivler jeg vores danske forskere? Ja, det gør jeg. Det er da heller ikke uden grund, at Rasmus Horn Langhoff (S) langer ud efter den seneste undersøgelse om klinikprostitueredes sundhed fra SIF. En økonomistuderende angriber en lang række tilgange i undersøgelsen, bl.a. antallet af de adspurgte, de udvalgte bordeller, og aldersfordelingen af de adspurgte og dem der sidestilles med. Og også Inge Henningsen har i samarbejde med 8. Marts Initiativet påpeget de mange fejl og mangler i rapporten.

Et forbud kan ikke stå alene
Jeg går ind for et forbud mod sexkøb. Men det er ikke nok. Det er bare det sværeste at få indført. Men sådan har det alle dage været, når det omhandlede kvinder. Når jeg tænker på kvindernes kamp, i forhold til at beskytte kvinder mod vold, så kommer det ikke bag på mig, at partnervold stadig efter 35 år er tabu. I dag findes der 39 kvindekrisecentre under LOKK i Danmark. Der findes kun et for prostituerede (Hanne Marie hjemmet i Roskilde). I dag har vi mange tilbud, som kan hjælpe voldsudsatte kvinder. En dag, når flere får øjnene op, vil det samme gøre sig gældende for prostituerede. Men de tiltag synes unødvendige, så længe man anskuer prostitution som et almindeligt arbejde. For i det tilfælde skulle man jo ikke mene, at der var brug for støtte. Tiltagene kan først finde deres rigtighed i det øjeblik vi anerkender, at prostitution er vold. Når det sker, må vi på alle måder, tilbyde den nødvendige hjælp, f.eks. gratis terapi, gældseftergivelse m.m. Men også mændene skal have støtte. Der skal, som i Norge, oprettes behandlingstilbud til dem, når det ikke længere er tilladt at købe sex. Så kommer de forebyggende kampagner, som skal oplyse børn og unge om følger af prostitution. Der skal være fokus på udsatte unge, som er i risiko for at vælge den vej, så de tidligere kan leve et mindre risikofyldt liv. Og så skal politiet undervises i, hvordan de bedst muligt beskytter de prostituerede, som vil komme i klemme, pga. et forbud. De skal lave opsøgende arbejde, hvor de skaber positive relationer til de prostituerede, så de der fortsat prostituerer sig, ikke føler sig forfulgt, men beskyttet af politiet. Sværere er det sådan set ikke.

Og med den vinkel, så handler diskussionen slet ikke om, om kvinder har ret til at bestemme over deres egen krop. I stedet handler diskussionen om, hvor vidt vi vil acceptere, at så mange kvinder i prostitution kommer ud på den anden side med en lang række skadevirkninger, som står i vejen for at de kan leve et værdigt psykisk og socialt liv. Skadevirkninger som opstår, fordi sexkøbende mænd ikke ser prostituerede som kvinder, men som en vare de kan bruge og smide væk, hvad enten de er gift, enlige, handicappede eller socialt inkompetente. Forbuddet skal ikke handle om at forbyde prostitution, men om at forbyde objektiviseringen af kvinder.

For de mænd der føler sig truede af kvinders selvstændighed, så forstår jeg godt hvorfor de er imod et forbud mod købesex. Prostitution er nemlig degraderende, og med en degradering af kvinder, så kan mænd stadig tydeliggøre deres magt. Det er der ikke noget tankevækkende i. Det tankevækkende er, at der tilmed er kvinder, som bakker op omkring dette. Kvinder, som helt lukker øjnene for de massive verdensomspændende problemer, som prostitution medfører. Der kan ikke herske nogen tvivl om, at deres IQ må være langt højere end deres EQ. For retten til at bestemme over sin egen krop, bør i mine øjne ikke gå forud for evnen til at sætte sig i andres sted. Men mon ikke, at de forskelle er årsag til mange af de krige der har været igennem tiden. Det er bedrøveligt, at IQ til stadighed rangerer højere end EQ.

Det handler ikke om at fratage nogen retten til at bestemme over egen krop. Det handler om at tage hånd om dem, som ikke har haft retten til netop dette.

 

 

Hvad synes du?

Skriv en kommentar

Follow

Get every new post on this blog delivered to your Inbox.

Join other followers: