# 24 – Myter om prostitution

 

Der findes et hav af opslidte og glorificerende myter om prostitution, om køberne og om de prostituerede. Prostitutionstilhængere har det med at kaste de samme dårlige argumenter ind i debatten om prostitution, og ofte har de til hensigt at lukke munden på dem der er tilhængere af en sexkøbslov.

Personligt magter jeg næsten ikke at gentage mig selv mere, hvorfor jeg har valgt at skrive et blog-indlæg, som et for et, river de tåbelige argumenter fra hinanden. Fremover vil jeg henvise til denne side, eller kopiere direkte herfra, når jeg igen og igen finder mig selv i diskussioner med mennesker, som trækker de samme gamle argumenter frem. Du er velkommen til at gøre det samme, hvis du finder dig selv i lignende diskussioner.

 

Prostitution kan sammenlignes med andre typer af erhverv

SIO (Sexarbejdernes Interesseorganisation) bruger dette postulat til at forsvare prostitution og bordelvirksomhed. Sjovt nok driver SIO’s talspersoner selv bordelvirksomhed, hvorfor det kan være usikkert, hvor vidt de tænker på de prostitueredes rettigheder, eller om de i bund og grund plejer deres egne interesser som er, at kunne tjene penge på andres prostitution. Og sandheden er, at prostitution på ingen måde kan sammenlignes med andre typer af erhverv. I så fald var det vel nærliggende for langt flere, at gå ind i prostitution? Selvom der i andre typer af erhverv kan forekomme vold eller seksuelle overgreb, så forekommer de sjældent i en sådan grad, at de fører til udpræget vold eller voldtægter. Samtidig har arbejdspladser, hvor disse ting forekommer, både handle- og beredskabsplaner, således at medarbejderen kan få krisehjælp, sparring og/eller supervision. Disse ting forekommer ikke i prostitutionsmiljøet, og vil heller aldrig forekomme, idet prostitution er en del af et kriminelt miljø, hvor empati og medmenneskelighed ikke er særlig udpræget. I Tyskland, hvor prostitution og sexkøb er lovligt og et anerkendt erhverv, og hvor der findes mere end 400.000 prostituerede, har kun ca. 100 af dem fået en ansættelseskontrakt. De fleste af de adspurgte forklarede det med, at de ikke ønskede en ansættelseskontrakt, fordi de kun så prostitution som en midlertidig løsning på et pengeproblem, og gerne ville ud af det hurtigt igen. Samtidig var de bekymrede for, om en ansættelseskontrakt kunne betyde, at de så ikke længere var herre over deres egen situation, og måske ikke længere ville have tilladelse til at afvise købere. Derudover findes der ikke et andet erhverv, hvor et køn i så udpræget grad er tingsliggjort og anvendes som objekt i en lyssky og fordækt ”forretning”.

 

Hvis der ikke er prostitution, så vil der være flere voldtægter

Det er en myte, at der vil ske flere voldtægter, fordi sexkøb kriminaliseres. Ofte finder voldtægterne sted, fordi køberne ikke ser de prostituerede som ligeværdige mennesker. De betragter dem som en vare, som de kan behandle som de vil. De ser ned på dem, taler nedsættende om dem og evaluerer dem på nettet gennem mandschauvinistiske gloser. De skriver blandt andet i disse vurderinger, hvordan de er ekstra voldsomme, hvis den prostituerede ikke lever op til køberens forventninger. Sexkøberne er ofte almindelige familiefædre, som lever et almindeligt borgerligt liv. Men fordi prostitution er alment og kulturelt accepteret, benytter de sig af disse tilbud, og udnytter den sårbare situation, som den prostituerede står i. Når respekten for den prostituerede ikke er til stede, er det derfor heller ikke nærliggende, at behandle hende respektfuldt. Retorikken i den offentlige debat viser tydeligt hvilket syn de fleste, og især køberne har på prostituerede. Derfor kan det virke uforståeligt, at de alligevel køber sex med dem. Men retorikken afspejler ikke nødvendigvis mændenes generelle menneskesyn, men hovedsageligt deres syn på prostituerede. Derfor er der intet der indikerer, at disse mænd, i tilfælde af at sexkøb blev kriminaliseret, ville gå ud voldtage andre kvinder. Der findes desuden ingen dokumentation for, at mænd der voldtager kvinder, begår færre voldtægter, fordi de har adgang til prostituerede.

 

Handicappede har også ret til sex

Dette er et af de mest tåbelige argumenter overhovedet. Det er nemlig påvist, at den typiske sexkøber er en mand i fast forhold/ægteskab, ofte med små eller større børn. Der er altså intet der påviser, at handicappede er den primære forbruger af prostituerede. Tværtimod, så bliver dette brugt som et argument, der kan dække over alle de utro ægtemænd. Desuden har ingen mennesker ret til eller krav på sex. Heller ikke handicappede mennesker. Der er intet der påviser, at mennesker som ikke har et aktivt sexliv, skulle have ringere livskår eller livsglæde. Det der er fundamentalt og tvingende nødvendigt for alle mennesker, er kærlighed, omsorg og respekt. At vi føler os afholdt af andre mennesker, og at andre mennesker trøster os når vi er triste, viser omsorg når vi føler os sårbare og bringer glæde ind i vores liv ved, at have lyst til at tilbringe tid sammen med os. Det kan plejere og familiemedlemmer utvivlsomt sikre og sørge for. Derudover findes der et hav af seksuelle hjælpemidler, som andre handicappede, som fint lever uden at benytte sig af prostitution, bruger og glæder sig med. Derudover er det tankevækkende, at det hovedsageligt er mandlige handicappede, som skulle have brug for at have sex med prostituerede. For hvordan ser det så ud for kvindelige handicappede, som må leve uden sex? Igen vidner det om, at sexkøb skal være et privilegium for mænd, som de kan dække ind under påskud af at ville tage hensyn til andre grupper i samfundet.

 

Et forbud fjerner ikke prostitution

Nej, et forbud fjerner ikke prostitution. Det ville være en meget naiv tanke. Men målet med et forbud er, at mindske både udbud og efterspørgsel. At sende et signal om, at sexkøb ikke er ligeværdigt, anerkendt eller acceptabelt. Samtidig vil det påvirke vores kultur, så nye generationer vokser op med en anden holdning, end den der præger vores samfund og vores kultur nu. Det viser sig tydeligt i rapporter om den svenske sexkøbslov, hvor en stor andel af de 76 % der ønsker at holde fast i sexkøbsloven, er unge mennesker. Samtidig gør en sexkøbslov det både besværligt, dyrt og problematisk, at bedrive rufferi, bordelvirksomhed og menneskehandel, da man på grund af sexkøbsloven vil være nødsaget til, konstant at flytte ”virksomheden”, for ikke at blive taget af politiet. Det vil samtidig komplicere en mulig kundekontakt, så de handlede kvinder ikke er så nemme at ”afsætte” og tjene penge på. Den eneste måde man kan minimere rufferne og deres udnyttelse af prostituerede, er altså ved at indføre et forbud mod købesex.

 

Mænd har brug for sex

At mænd har brug for sex, er noget opreklameret sludder, og faktisk synes jeg den udmelding er med til at gøre mænd dummere og mere neandertaleragtige end de er. Der er masser af mennesker, både mænd og kvinder, som lever fint og tilfredsstillende, uden at have sex. Sex er blevet ophøjet, og har fået status som noget livsnødvendigt. Men for de fleste mænd handler det om, at de ofte kanaliserer negative følelser, afmagt og frustrationer ud gennem deres seksuelle bedrifter. At købe sex med en prostitueret kan altså bunde i, at andre følelser undertrykkes. Mænd kan sagtens leve uden sex. Men mænd skal lære, hvordan de mere hensigtsmæssigt skal handle på og forholde sig til egne følelser. I Norge har man med PRO-centret givet mænd mulighed for at komme og få rådgivning anonymt. Her kan de komme og tale om deres udfordringer, nu hvor de ikke længere lovligt kan købe sex med en prostitueret. Det har givet mændene mulighed for, gratis, diskret og anonymt, at få hjælp til at bruge deres seksualitet på en mere hensigtsmæssig måde og samtidig tale om de udfordringer de oplever, når købesex ikke længere lovligt, er inden for rækkevidde. Samtidig tydeliggør det endnu en gang de store forskelle mellem mænd og kvinder, for hvad gør kvinder, når de ikke har adgang til sex? De finder på noget andet, og ellers så onanerer de. Mænd har de helt samme muligheder.

 

Prostitution er et frit valg

Muligvis! Men spørgsmålet er, om det valg baserer sig på en psykologisk frihed, og en velovervejet beslutning, eller om det bliver en mulighed, fordi en række omstændigheder har peget i den retning. Jeg tror ikke på, at en eneste med selvværdet i behold, vælger at lade sig prostituere. Selvom en del prostituerede forklarer det med, at de elsker sex, så handler prostitution på ingen måde om kvinders seksualitet eller lyst. Det handler alene om mandens magt. Andre fortæller, at de gør det for pengenes skyld, hvorfor der igen er tale om livsomstændigheder, der kan gøre det nødvendigt, at lade sig prostituere, enten fordi man ikke ved hvordan man ellers skal kunne betale sine regninger, eller fordi man gør sit liv op i materialistiske goder, fordi ens selvtillid vejer mere end selvværdet. Størstedelen af dem der prostituerer sig, er vokset op under kår, hvor de tidligt lærte at tilsidesætte egne behov, blev objekt for andre, eller på forskellig vis skulle tilpasse sig eller indordne sig under dysfunktionelle rammer. De har ikke nødvendigvis været udsat for seksuelle overgreb, men overgreb kan bestå af mange ting. Det kan være utrygheden i at vokse op i familier med misbrug, det kan være at vokse op med en psykisk syg forælder, det kan være at vokse op i en familie hvor man blev underkuet, eller hvor ens følelser ikke blev anerkendt eller respekteret. Samtidig spiller kulturen en stor rolle. Kulturen udstiller kvinder og gør dem til brugsgenstande. Piger lærer tidligt, at de skal udstille sig selv, for at gøre sig interessante. For nogen strækker det sig så langt, at de til sidst ender i prostitution og skjuler det i udtalelser om, at de er tilfredse. For hvordan skulle de sige andet? Det ville jo være et nederlag at erkende, at de ligger under for psykologiske lænker og kulturelle kønsforskelle. Mange er kommet ud af prostitution med store ar på sjælen. Flere har PTSD, angst, depression og kæmper med misbrug, lavt selvværd og store problemer med tilknytning og seksuelle relationer. Mange gik ind i prostitution, fordi deres grænser allerede var overskredet i en grad, hvor de havde tingsliggjort dem selv, og ikke så sig selv som et subjekt, men som et objekt.

 

Jeg kender en lykkelig luder

Dette argument bruges igen og igen, for at modargumentere for en sexkøbslov. Men det ændrer altså bare ikke på, at prostitution er et globalt problem, og at man er nødt til at se ud over sin egen næsetip, og forholde sig til de problemer der er på verdensplan, hvor kvinder, ofte fra fattige lande, udnyttes i prostitutionsbranchen. Og disse kvinder udnyttes også i både Holland, Tyskland og New Zealand, hvor prostitution er lovligt og anerkendt. Derudover er det efterhånden et velkendt fænomen at de fleste prostituerede føler sig enormt lykkelige, når de forsvarer deres liv i prostitution, men først efter de forlader prostitution, bliver i stand til at se objektivt på det miljø de har befundet sig i, og samtidig rammes af depression, angst og voldsomme problemer med tillid, tryghed, seksualitet og nære relationer. Desuden kan det være enormt forblændende at opleve en prostitueret, som lever det vilde, frie og spontane liv, som kaster om sig med penge, jævnligt besøger skønhedsklinikker, og har økonomisk frihed til at pynte både sig selv, sin bolig og sine omgivelser. Men når man lige abstraherer fra forblændelsen, så ser man jo ikke ligefrem hvordan den prostituerede har det, når hun sidder alene i taxaen hjem fra bordellet, man ser ikke hvordan hun tvangsvasker sig i badet, når hun kommer hjem, hvordan hun bliver liggende under dynen og mangler overskud, så snart hun er alene i sit eget selskab. Oftest ser man hende kun når hun er på, og helt bogstaveligt, har malet sin facade på med sort eyeliner og rød neglelak. Ofte er den prostituerede en fantastisk performer. Hun performer jo konstant. Er sød, smilende, imødekommende og flirtende – det SKAL hun jo være, hvis hun gerne vil tjene penge. Og lige præcis den facade anvender den prostituerede i mange andre sammenhænge også.

 

Kvinder tager ikke skade af at prostituere sig

Om dette argument anvendes, for at forsvare købernes hang til købesex, det ved jeg ikke. Jeg ved bare at det er en lodret løgn. Der er efterhånden så mange tidligere prostituerede, som alene i Danmark har taget mod til sig, og fortalt om deres oplevelser i og med prostitution. Alle sammen fortæller de om manglende selvrespekt, lavt selvværd, ubehag, seksuelle krænkelser, vold og overgreb i tiden som prostitueret, og om depression, angst, PTSD, søvnproblemer, misbrug, selvhad, manglende evne til at sige fra og sætte grænser, problemer med tilknytning, tillid og nære relationer, efter de er kommet ud af prostitution. En psykolog, som har arbejdet med prostituerede og tidligere prostituerede kvinder fortæller, at de mange kvinder hun har mødt, stort set alle sammen har en række fælles træk, og at hun er overbevist om, at de kvinder der har været i prostitution, generelt er mere krænkede, end de var da de gik ind i prostitution. Psykologen sætter tilmed spørgsmålstegn ved det såkaldte ”frie valg”. Hun nævner, at fællestræk fra kvinder der er kommet ud af prostitution er ”lavt selvværd, vanskeligheder ved tilknytning, vanskeligheder med at kende og opretholde egne grænser, skyld og skam. 
At nogle har flashback i form af billeder og lugte. Nogle hader deres krop, og har ikke lyst til sex. De kan ikke finde ud, hvordan de skal være i kontakten under den seksuelle akt. De er jo vant til at simulere og klæde sig ud for manden. De er ikke vant til at mærke sig selv. For mange af dem bliver det tydeligt efter prostitutionens ophør, at de har forvekslet ydelser i prostitution med intimitet og kontakt, som de altid har længtes efter. Der, hvor de har følt sig anerkendt og bekræftet, er nu erstattet med følelsen af tomhed og hulhed”.
 Men det er ikke kun i Danmark, at kvinder vælter frem og fortæller sandheden om prostitution. Hvert land har efterhånden fået en række modige offentlige figurer, som tør at kaste lys over det forrående miljø, som pyntes med løgne og røde lamper. – Og noget tyder på, at flere og flere endelig står frem og bakker op om den sandhed det er, at prostitution er vold mod kvinder.

 

Prostitution er kvinders ældste erhverv

Prostitution er IKKE kvindens ældste erhverv. Det er landbrug, og man kunne nemt forestille sig, at kvinder blev voldtaget af mænd, når de netop udøvede deres landbrugserhverv, og derigennem oplevede, at mænd tiltvang sig adgang til dem, hvorfor de begyndte at kræve penge for det. Og den frihed har mænd jo haft igennem århundreder, at de var dem i den stærkeste økonomiske position, som spillede en afgørende rolle for, om kvinder kunne få mad på bordet. Og sådan har mange mænd gennem evig tid følt sig berettiget til at voldtage kvinder, og søge tilfredsstillelse, også mod kvindens vilje. De ytrer sig i nær og fjern, laver jokes om det, og holder sig ikke tilbage, når de får muligheden for at tilsvine eller nedgøre kvinder. – Og især tidligere eller nuværende prostituerede. Og på en eller anden måde giver det mening. Selvom jeg på ingen måde finder det ok. For prostitution er fornedrende. Her underlægger kvinder sig samfundets norm om, at mænd altid skal have adgang til sex. Til gengæld er prostitution undertrykkelse, så hvis prostitution virkelig er så gammelt, som tilhængerne siger det er, så er det omvendt mænds ældste form for seksualiserende vold mod kvinder. At bruge argumentet ”Det er kvinders ældste erhverv” er en nedgørende måde at banalisere prostitueredes lidelser på, og samtidig fralægge sig ethvert ansvar, bare fordi det skulle være kvinders ældste erhverv. Omvendt må det i så fald, være mænds ældste undskyldning.

 

Prostitution har altid eksisteret

Det samme har slaveri, prostatakræft og mord. Men det er jo ikke ensbetydende med, at vi så vender det blinde øje til, og stopper med at handle på det. Før i tiden var det også tilladt at begå vold mod sin hustru. Og for knap så længe siden var det tilmed tilladt at slå sine børn. I dag har vi ændret holdning til mange af de ting. Vi må ikke længere slå hverken voksne eller børn, og hvis vi gør det, så bliver vi straffet for det. Omvendt, så sker det jo stadig, men vi forsøger jo netop med lovgivning, at ændre holdningen til det og styrke indsatsen imod det. Vi forsøger at oplyse, lave kampagner, og vi gør hvad vi kan, for at forebygge både vold, seksuelle overgreb, slaveri, prostatakræft etc. Uanset hvad, så er det kun et spørgsmål om tid, før lande som Holland, Tyskland og New Zealand indser, at deres lovliggørelse og anerkendelse af prostitution som erhverv, har været medvirkende til at sexindustrien og den tilhørende vold er eskaleret, at de ikke har noget som helst overblik over den, og de derfor erkender at det var en fejl. Selv EU har sat prostitution på dagsordenen, fordi de kan se hvordan den seksuelle vold eskalerer, og samtidig spiller ligestilling jo netop en stor rolle, fordi den magtfulde, ham med pengene, er mand, og objektet, den der sælger varen, er kvinde. Det handler om oplysning og viden. – Og om at erkende, at prostitution har for mange negative følger, både for den der mener at have taget et frit valg, men i endnu højere grad de kvinder, som bliver tvunget ud i prostitution. Det handler også om at kaste lys over de lyssky mænd, som konstant lægger ansvaret over på de prostituerede, og derfor kan skjule sig i lumske baggårde, inden de lister sig op på første sal, betaler for et kommercielt overgreb, og derefter går hjem og ignorerer det faktum, at den kvinde han lige har betalt for sex, kan være et offer af årelange seksuelle overgreb, kan være en kvinde i misbrug eller med voldsomme psykiske problemer, eller kan være en kvinde, som bliver truet ud i prostitution, uden at vide hvordan hun kan slippe væk.

 

Mange organisationer arbejder på at gøre prostitution til et anerkendt erhverv

Sjovt nok, så er det primært organisationer, som er stiftet af bordelejere, escortbureau-ejere eller andre mennesker, som tjener penge på andres prostitution og derfor er drevet af et ønske om at få ophævet den omstridte rufferiparagraf. Årsagen til at de ønsker rufferiparagraffen ophævet er, at de på nuværende tidspunkt kan blive straffet som ruffere, fordi det ikke er tilladt at drive bordelvirksomhed. Hvis den lov blev ophævet, så kunne de kalde sig direktører, og tjene lovlige penge på andres ulykke. De kunne lave bindende kontrakter, som de prostituerede ikke kunne løbe fra, hvis erhvervet pludselig blev dem for meget. De kunne påtvinge dem at tage på arbejde, selvom de havde en dag, hvor de ikke kunne finde den rette facade og de kunne fastsætte høje beløb, som de prostituerede skulle betale for at lade sig prostituere på deres bordeller. Det er yderst sjældent, at det er de prostituerede selv, der ønsker at prostitution bliver et anerkendt erhverv, for de fleste af dem har nemlig ikke noget ønske om, at fortælle hverken venner eller familie, at de ernærer sig gennem prostitution. Samtidig ville en anerkendelse af prostitution gøre det endnu sværere for dem at komme ud af prostitution, fordi man kunne slå op på side ”et-eller-andet” og gøre det klart for den prostituerede, at prostitution jo ikke var værre end noget andet erhverv, og at hun derfor måtte tage sig lidt sammen, og gå tilbage til bordellet. – Hun havde jo trods alt selv valgt det. Samtidig bliver det mere og mere tydeligt, at de prostituerede bliver yngre og yngre når de går ind i prostitution, og derfor ikke er klar over konsekvensen af deres såkaldte ”frie valg”. Og de fleste stopper igen inden for en årrække, fordi de til sidst ikke kan holde ud at lægge sig på lagnet mere, og samtidig ofte er tynget af gentagne krænkelser, som det kan være svært at fordøje mens man er i prostitution, men som alligevel manifesterer sig i ens indre, jo længere tid man er i miljøet, og som derfor gør det sværere og sværere at blive i miljøet.

 

Kvinder har ret til at bestemme over deres egen krop

Det her argument bliver brugt til hudløshed. Men nu handler det jo altså ikke bare om den enkeltes bestemmelse over egen krop, men om hvilken betydning det har for et samfund, hvis man anerkender det ene køns ret til at købe et andet menneske, som ikke blot sælger en vare eller leverer en ydelse, men som i stedet underkender sin egen krops tegn, signaler, lyst og dømmekraft, for at tjene penge – og som samtidig kan involvere så mange forskellige prostitutionsbaggrunde, at vi ikke med garanti kan vide, om den prostituerede rent faktisk er afklaret med sit valg. Vi kunne jo i så fald sammenligne det med aktiv dødshjælp. – Hvorfor har vi ikke aktiv dødshjælp i Danmark? Der kan jo være mange gode grunde til, at et menneske ønsker at dø. Så når et menneske så forsøger at tage sit eget liv, skal vi så bare vende ryggen til og sige ”det må vedkommende selv om, det er jo hans/hendes eget valg”! Eller har vi som samfund og som borgere i det her land et ansvar for at hjælpe, rådgive og støtte det menneske bedst muligt? Tager vi ansvar for noget, som vi måske dybest set slet ikke burde blande os i? Tilkalder vi en ambulance, når vi opdager, at et andet menneske har slugt et glas sovepiller? Og i så fald, er vi så enormt krænkende, fordi vi træder ind over privatsfæren? Eller gør vi det, som vi mener er bedst, kærligst og mest omsorgsfuldt? Personligt mener jeg, at et forbud mod købesex er bedst, kærligst og mest omsorgsfuldt. Det handler ikke om at forfølge den lille bitte gruppe af kvinder, som er glade og tilfredse med deres valg, men om at beskytte de tusindvis af andre kvinder (bare her i Danmark), som ikke er ligeså glade og afklarede, som lider under deres valg, som jævnligt udsættes for vold og overgreb, som har en lang række af psykiske lidelser, som er i misbrug, eller som endnu værre, er tvunget af bagmænd til at prostituere sig.

 

Hvis vi forbyder prostitution bliver kvinder tvunget til at trække på gaden

Hvis det skulle være gået forbi din næse, så er det faktisk allerede tilfældet nu, at kvinder trækker på gaden. Det sker især omkring Skelbækgade og i Istedgade. Men derudover, så er der intet der tyder på, at gadeprostitution skulle eskalere, fordi sexkøb blev kriminaliseret. Faktisk viser det sig, at den teknologiske udvikling også har haft stor betydning for prostitutionens kår, således at meget af det arrangeres over internettet. Det gælder blandt andet escort, som jo allerede nu ville kunne defineres som fordækt, hvilket det med garanti vil blive fremhævet som af pro-tilhængere, når et forbud bliver indført. Men sjovt nok, beskriver mange ”tilfredse sexarbejdere” escorten som en ekstra frihed, hvorfor et forbud mod sexkøb ikke umiddelbart ville influere på deres såkaldte arbejde. Derudover har det blandt andet i Sverige vist sig, at et forbud har haft den effekt, at efterspørgslen er blevet mindre, hvilket jo i den grad må siges at have en præventiv effekt.

 

Og så den modsatte: Hvis vi forbyder prostitution bliver det gemt væk i skumle baggårde

Øhh… Prostitution er allerede gemt væk i skumle baggårde! Det er jo ikke sådan, at vi går forbi bordeller, der blinker med store neonlys. Vi ser heller ikke stolte sexkøbere, der med rank ryg og hovedet hævet, vandrer ind i disse skumle baggårde. Prostitution er ikke alment accepteret i offentligheden, og derfor er prostitution gemt så godt af vejen, at mennesker med deres fornuft i behold, ikke bliver konfronteret med det og stødt over det. Det er jo heller ikke uden grund, at naboer har klaget over bordeller, som blandt andet har været placeret i opgange, hvor beboere har oplevet af blive antastet af liderlige sexkunder! Samtidig ville sexkøberne i langt højere grad snige sig omkring, hvis det var åbenlyst, at de gik ind på et bordel. Som det er nu, gemt i opgange, skumle baggårde og små landejendomme, så kan sexkøberne i højere grad skjule deres bordel-besøg, uden offentlighedens hævede øjenbryn. Og igen må jeg gøre opmærksom på, at mange af sexkøberne er mænd i forhold, ægtemænd og fædre, som ikke kun betaler sig fra kommercielle overgreb, de er også utro og fordækte omkring deres adfærd.

 

Prostituerede får ringere arbejdsvilkår, hvis sexkøbere kriminaliseres

Der er intet der tyder på, at den prostituerede får ringere arbejdsvilkår, hvis sexkøberen kriminaliseres. Tværtimod. Undersøgelser fra Sverige viser, at flere prostituerede faktisk føler at de har langt større magt over deres situation nu, hvor de kan anmelde en sexkøber, uden selv at blive straffet, og at de samtidig oplever at de bliver taget alvorligt og samtidig møder respekt af politiet. Det er sandt, at handlen ikke kunne foregå i det åbenlyse, af hensyn til sexkunden, men jeg må endnu en gang påpege, at handlen allerede nu, hvor sexkøberen ikke er kriminaliseret, er fordækt og foregår i det skjulte. Præcis som narkohandel, som også foregår i skjulte koder over sms, på luskede gadehjørner, fra lejligheder og med masser af skjulesteder. Intet tyder på, at narkohandleren er mere udsat, fordi narkohandel er ulovligt. Til gengæld er både prostitution og narkohandel noget der knytter sig til kriminelle miljøer, hvorfor den prostitueredes arbejdsvilkår allerede nu er ringe. Hvis prostitution blev et anerkendt erhverv, ville netop rockere og bandemiljøer se prostitution som et lukrativt marked, som de kunne tjene endnu flere penge på. Det er nok de færreste ”fornuftige” mennesker, der ville gå med tanke på at åbne et bordel, hvor de skulle tjene penge på andres prostitution, fordi de fleste med en stor grad af empati, ville have meget svært ved at være vidne til de overgreb, som prostituerede bliver udsat for i det miljø, som allerede nu er fordækt og foregår i det skjulte. Samtidig er der meget der tyder på, at de prostituerede selv, ikke umiddelbart ønsker denne anerkendelse af prostitution som erhverv. De fleste lever et dobbeltliv, og har intet ønske om at fortælle familie eller bekendte hvad de beskæftiger sig med. Ikke alene af frygt for fordømmelse, men i ligeså høj grad, fordi de ikke selv er særlig glade eller stolte over det de laver. De fleste ser prostitution som en midlertidig løsning på økonomiske problemer, og ikke som noget de har ønske om at beskæftige sig med i særlig lang tid.

 

Prostitution er ikke anderledes fra kvinder i baren, som får drinks i bytte for sex

Jo, prostitution er meget anderledes. Den prostituerede udvælger ikke selv hvem hun har sex med. Pengene er en drivkraft, og derfor bliver køberne ofte lagt under én kam, således at pengene er en motiverende faktor, i forhold til at tage imod køberen. I byen udvælger kvinden selv hvem hun ønsker at tage hjem sammen med. Samtidig har kvinden i byen i de fleste tilfælde, kun sex med den udvalgte i baren, hvorimod den prostituerede ofte har op mod 6-8 købere på en vagt. Når en kvinde i byen tager hjem sammen med en fyr, så finder de ud af løbende, hvad de har lyst til, og her er LYSTEN en væsentlig drivkraft, som ikke spiller ind hos den prostituerede. Hos den prostituerede ”bestiller” køberen en cocktail, som alene imødekommer køberens behov. Dette behov indfrier den prostituerede, mod de penge, der ligger forud for aftalen. I byen er parterne i de fleste tilfælde jævnbyrdige, der findes altså generelt en gensidig respekt. Denne respekt er ikke på spil i handlen med den prostituerede, hvor køberen, ham med pengene, har den overordnede magt. Den prostituerede er altså underlagt køberens seksuelle præference, fordi pengene reducerer den prostituerede til en vare.

 

Prostitution er ikke anderledes end gifte koner, som får gaver i bytte for sex

I parforhold findes der mange gensidige aftaler. Det er det parforhold handler om! Hos nogen sørger manden for den daglige madlavning, mens kvinden sørger for at rengøre badeværelser og toiletter. Hos andre er det omvendt. At sidestille det med, at sex skulle være en byttehandel, viser hvor lidt viden nogle mænd har om kvinder. Virkeligheden er nemlig den, at også kvinder har sexlyst, og nogen har tilmed stor appetit på sex. Når kvinder i parforhold mister lysten, er det som regel nogle helt andre faktorer der er på spil. Det kan være at manden ikke formår at spille på de rigtige tangenter, men i stedet er så optaget af sin egen seksuelle drivkraft, at han ikke formår at se sexlivet som et gensidigt samspil, hvor begge parter har ønsker og behov, som man må finde kompromisser omkring. At nogle kvinder forbarmer sig, og har sex med ham, fordi han kommer med blomster, er nok i højere grad et udtryk for, at hun forsøger at undgå en konflikt, som kan handle om hendes manglende sexlyst, på trods af, at denne ofte er udløst af mandens manglende forståelse for hendes behov. At sidestille det med prostitution, er et ualmindeligt dårligt argument. I parforholdet er der gensidighed, tryghed og respekt. Faktorer, der ikke som udgangspunkt er til stede i prostitution. Blomster i parforhold reducerer ikke konen/kæresten til en vare. Pengene der er bindeled i prostitution, gør det til gengæld.

 

Forbud har ingen effekt mod noget som helst

Nu er det sådan, at lovgivning har til hensigt at skabe rammer for et godt, trygt og sikkert samfund. Derfor har vi blandt andet lovgivning omkring spirituskørsel, fartgrænser, seksuel lavalder, rufferiparagraffen, narkobesiddelse, vold og meget mere. Staten har derudover beføjelser til at tvangsfjerne børn der mistrives, til at tvangsindlægge mennesker der er til fare for dem selv, til at anmelde en voldsmand, selvom offeret ikke ønsker at anmelde volden og meget meget mere. Er lovgivning lig med at alle overholder loven? Nej, for syv-sytten.. Da slet ikke på nogen måde. Jeg ser da jævnligt folk der taler i telefon mens de kører bil, folk der kører uden sele osv. Jeg kender da også flere, som var under den seksuelle lavalder, da de mistede deres mødom, som har været i besiddelse af hash og/eller narko og jeg har da også med min tid i prostitution, mødt flere der kunne være dømt under rufferiparagraffen. Men fordi nogen ikke har respekt for autoriteter, ikke overholder gældende lovgivning og måske kører over for rødt, er det så ensbetydende med, at vi skulle ophæve al lovgivning? Kan nogen med deres sunde fornuft sige, at et samfund, med så mange forskellige individer, kunne hænge sammen, uden en gældende lovgivning? Selvfølgelig er der brug for lovgivning. Lovgivningen giver jo netop mulighed for at straffe dem, som sætter andre mennesker i fare. Tænk hvis der ikke var en lov mod spirituskørsel. Skulle vedkommende så ikke kunne straffes, når han kørte en mor og et barn ihjel? Eller rækker din empati kun til, at det skal gælde i tilfælde hvor der er deciderede dødsfald? Den meste lovgivning har til hensigt at beskytte bestemte mennesker. At køre med sele har til hensigt at redde én selv, at undlade spirituskørsel har til hensigt at redde andre, at have en seksuel lavalder har til hensigt at beskytte børn, at have lovgivning mod vold, har til hensigt at beskytte dem, der bliver udsat for den. Og det samme bør gælde prostitution. Det er et mindretal, der siger at de trives i prostitution, og har taget et selvstændigt valg. Langt flere ved, at kvinder med prostitutionserfaring er kommet mere skadet ud af prostitution, end de var, da de gik ind i prostitution. Og netop derfor skulle lovgivningen beskytte kvinder, som i prostitution er blevet udsat for krænkelser af forskellig karakter. Signalværdien ville have til hensigt at mindske udbud og efterspørgsel, og ligesom nogen på trods af lovgivning, stadig sælger stoffer, begår røverier og kører uden sele, så ville prostitution naturligvis ikke ophøre. Men en sexkøbslov ville signalere, at en sexindustri, hvor flere kvinder udnyttes, mistrives og skades, ikke var retsmæssigt accepteret, og derfor ville blive straffet, for netop at beskytte den store gruppe, som ikke trives i prostitution.

 

Er du stødt på flere tåbelige argumenter, så er du velkommen til at sende dem til mig.. – I så fald vil jeg pille dem fra hinanden og tilføje dem her.. – Der findes nemlig ingen gode argumentationer for mænds kommercielle overgreb mod kvinder!

 

Hvad synes du?

Skriv en kommentar

Follow

Get every new post on this blog delivered to your Inbox.

Join other followers: