# 23 – Amnesty International

 

Prostitution er oppe og vende i Amnesty Int. Et flertal taler for en afkriminalisering af prostitution, uden at AI har fokus på de sexkøberne, som bør kriminaliseres. Hvis Amnesty Int. går ud og glorificerer prostitution, så hylder de også bagmænd, ruffere og alfonser. I den forbindelse har jeg sendt dem en mail, og jeg opfordrer alle andre til at gøre det samme.

Du finder deres udmelding og deres kontaktoplysninger ved at følge linket:

http://www.amnesty.dk/artikel/afkriminalisering/hvad-mener-amnesty-om-prostitution

Nedenfor finder du det brev, som jeg har valgt at sende afsted til dem. Du er mere end velkommen til at kopiere afsnit fra mit brev og bruge det i din egen henvendelse til dem.

_________________________________________________________________

 

Til rette vedkommende.

Vedrørende debatten om hvor vidt prostitution skal kriminaliseres eller afkriminaliseres.

Først vil jeg gerne sige, at jeres tilgang til diskussionen om, hvor vidt prostitution skal kriminaliseres eller afkriminaliseres, har et helt forkert afsæt. For som jeg ser det, så handler det ikke om at kriminalisere eller afkriminalisere prostitution. Det handler om, hvor vidt sexkøberne skal kriminaliseres eller ej. Og der er en verden til forskel.

I Danmark defineres prostitution som et socialt problem. Mange danske kvinder er kommet ud af prostitution med mange ar på sjælen. Flere af dem har PTSD, angst, depression og kæmper med misbrug, lavt selvværd og store problemer med tilknytning og seksuelle relationer. Mange af de kvinder, som gik ind i prostitution, gjorde det, fordi deres grænser allerede var overskredet i en grad, hvor de havde tingsliggjort dem selv, og ikke så sig selv som et subjekt, men som et objekt.

I Danmark, hvor det hverken er ulovligt at prostituere sig eller er ulovligt at købe sex, har kvinderne mulighed for at tilkalde politiet, hvis de bliver udsat for seksuelle overgreb. Ikke desto mindre, så gør kvinderne det ikke. Årsagen er, at man for at kunne prostituere sig selv, må lukke ned for sin krops signaler og ikke mindst sine følelser. Og når man først har gjort det, så negligerer man også de overgreb man udsættes for i prostitution. For hvordan skulle man være i stand til andet, når man allerede har negligeret sin krops signaler og følelser?

De prostituerede kvinder står allerede i en sårbar situation. Selvfølgelig skal de ikke kriminaliseres. Hver dag løber de en risiko. En risiko for at blive udsat for vold, overgreb, krænkelser og voldtægt. Og selvom mange prostituerede kvinder forsvarer deres valg om at lade sig prostituere, så ændrer det ikke på den kendsgerning, at mange af kvinderne først har været i stand til at gennemskue prostitutionens konsekvenser, når de havde forladt prostitution. Det er nemlig først efterfølgende, at alle de mange flashbacks, volden og overgrebene for alvor viser sig og kommer til udtryk gennem angst og depression.

Det handler om at kriminalisere mændene. Dem som begår overgrebene. Dem som benytter sig af de prostituerede. Dem som udsætter dem for de mange seksuelle overgreb. Samtidig har vi flere gange fået påvist, at det er samme køn, som udnytter de prostituerede, som også står for at rekruttere dem, tvinge dem ud i prostitution og er med til at fastholde dem i prostitution. Og hvorfor? Fordi bagmænd, alfonser og ruffere tjener styrtende med penge på andre menneskers prostitution. Med en afkriminalisering vil menneskehandlen blive øget. Vi ser det allerede nu, hvor lettiske, afrikanske og rumænske kvinder bliver fløjet til Danmark, smidt ud på gaden eller ind i en lejlighed for at prostituere sig. Ingen ved med sikkerhed, om disse kvinder er her frivilligt. Samtidig har sexkøberne i en spørgeskemaundersøgelse gives klart udtryk for, at de ikke bekymrer sig om, hvor vidt den kvinde de køber til sex, er handlet eller ej. Det finder jeg dybt problematisk.

I Sverige, hvor det er kriminelt at købe sex, har det vist sig, at de prostituerede ikke føler sig mere udsat. Volden er heller ikke eskaleret, ligesom intet tyder på, at de prostituerede har fået forringet deres levevilkår. Derimod oplever de prostituerede, at loven har givet dem mere magt over deres situation, fordi de kan anmelde truende sexkøbere for sexkøb. Samtidig har loven gjort det nemmere for de prostituerede, at stoppe i prostitution, ligesom der er blevet færre sexkøbere, og dermed er efterspørgslen blevet mindsket.

Jeg er fuldt ud bevidst om, at det store spørgsmål handler om, hvor vidt man fratager kvinder muligheden for at bestemme over deres eget liv og deres egen krop, og om hvor vidt prostitution for nogen kan være seksuelt frigørende. Omvendt kan man med en kriminalisering skabe nye kår for ligestillingen, hvor intet menneske lovligt kan købe et andet menneske til seksuelle ydelser. Og jeg må her understrege, at prostitution er med til at skabe ulige vilkår for mænd og kvinder. For fakta er, at det primært er mænd der køber seksuelle ydelser, og det er primært kvinder der sælger dem. Dem der efterspørger de prostituerede, efterspøger derfor også en fortsat ulighed mellem kønnene. Og dem der sælger dem, er underlagt samfundets norm og kulturens skævvridning, i forhold til hvordan kvinder skal udstilles og bruges på baggrund af deres køn.

Med en kriminalisering af sexkøberne, fratager man netop ikke kvinderne muligheden for at bestemme over deres egen krop. De kan stadig prostituere sig. Det vil de ikke blive straffet for. Til gengæld sender man et stærkt signal om, at vold, menneskehandel og overgreb ikke er tilladt, og derfor vil blive straffet. Målet med en kriminalisering må være, at gøre op med glorificeringen af prostitution. Det må være at mindske både udbud og efterspørgsel og det må være, at sende nogle helt klare signaler om, at sex ikke er en menneskeret, men noget man må opbygge gennem en ligeværdig og gensidig relation, hvor pengene ikke er et bindeled.

Der findes så mange myter om prostitution. Blandt andet;

Prostitution kan sammenlignes med andre typer af erhverv

SIO (Sexarbejdernes Interesseorganisation) bruger dette postulat til at forsvare prostitution og bordelvirksomhed. Sandheden er, at prostitution på ingen måde kan sammenlignes med andre erhverv. I så fald var det vel nærliggende for langt flere, at gå ind i prostitution? Selvom der i andre typer af erhverv kan forekomme vold eller seksuelle overgreb, så forekommer de sjældent i en sådan grad, at de fører til udpræget vold eller voldtægter. Samtidig har arbejdspladser, hvor disse ting forekommer, både handle- og beredskabsplaner, således at medarbejderen kan få krisehjælp, sparring og/eller supervision. Disse ting forekommer ikke i prostitutionsmiljøet, og vil heller aldrig forekomme, idet prostitution er en del af et kriminelt miljø, hvor empati og medmenneskelighed ikke er en selvfølge. I Tyskland, hvor prostitution og sexkøb er lovligt og et anerkendt erhverv, og hvor der findes mere end 400.000 prostituerede kvinder, har kun ca. 100 af dem fået en ansættelseskontrakt.

 

Hvis der ikke er prostitution, så vil der være flere voldtægter

Det er en myte, at der vil ske flere voldtægter, fordi sexkøb kriminaliseres. Ofte finder voldtægterne sted, fordi køberne ikke ser de prostituerede som ligeværdige mennesker. De betragter dem som en vare, som de kan behandle som de vil. De ser ned på dem, taler nedsættende om dem og evaluerer dem på nettet gennem mandschauvinistiske gloser. De skriver blandt andet i disse vurderinger, hvordan de er ekstra voldsomme, hvis den prostituerede ikke lever op til køberens forventninger. Sexkøberne er ofte ganske almindelige familiefædre, som lever et helt almindeligt borgerligt liv. Men fordi prostitution er alment og kulturelt accepteret, så benytter de sig af disse tilbud, og udnytter den sårbare situation, som den prostituerede står i. Når respekten for den prostituerede ikke er til stede, er det derfor heller ikke nærliggende, at behandle hende respektfuldt. Retorikken i den offentlige debat viser tydeligt hvilket syn mange mænd har på prostituerede. Derfor kan det virke uforståeligt, at de alligevel køber sex med prostituerede. Men retorikken er også et tegn på, at det ikke nødvendigvis afspejler mændenes generelle menneskesyn, men blot afspejler deres syn på prostituerede. Derfor er der intet der skulle indikere, at disse mænd, i tilfælde af at sexkøb blev kriminaliseret, ville gå ud voldtage andre kvinder.

 

Handicappede har også ret til sex

Ingen mennesker har ret til eller krav på sex. Heller ikke handicappede mennesker. Der er intet der påviser, at mennesker som ikke har et aktivt sexliv, skulle have ringere livskår eller livsglæde. Det der er fundamentalt og tvingende nødvendigt for alle mennesker, er kærlighed, omsorg og respekt. At vi føler os afholdt af andre mennesker, og at andre mennesker trøster os når vi er triste, viser omsorg når vi føler os sårbare og bringer glæde ind i vores liv ved, at have lyst til at tilbringe tid sammen med os. Det kan plejere og familiemedlemmer utvivlsomt sikre og sørge for. Derudover findes der et hav af seksuelle hjælpemidler, som andre handicappede, som fint lever uden at benytte sig af prostitution, bruger og glæder sig med. Derudover er det tankevækkende, at det hovedsageligt er mandlige handicappede, som skulle have brug for at have sex med prostituerede. For hvordan ser det så ud for kvindelige handicappede, som må leve uden sex?

 

Et forbud fjerner ikke prostitution

Nej, et forbud fjerner ikke prostitution. Det ville være en meget naiv tanke. Men målet med et forbud måtte være, at mindske både udbud og efterspørgsel. At sende et signal om, at sexkøb ikke er ligeværdigt, anerkendt eller acceptabelt. Samtidig kunne det påvirke vores kultur, således at nye generationer voksede op med en anden holdning, end den der præger vores samfund og vores kultur nu. Det viser sig tydeligt i rapporter om den svenske sexkøbslov, hvor en stor andel af de 76 % der ønsker at holde fast i sexkøbsloven, er unge mennesker. Samtidig ville en sexkøbslov gøre det både besværligt, dyrt og problematisk, at bedrive rufferi, bordelvirksomhed og menneskehandel, da man på grund af sexkøbsloven ville være nødsaget til, konstant at flytte ”virksomheden”, for ikke at blive taget af politiet. Det ville samtidig komplicere en mulig kundekontakt, således at de handlede kvinder ikke var så nemme at ”afsætte” og tjene penge på. Den eneste måde man kan minimere rufferne og deres udnyttelse af prostituerede, er altså ved at indføre et forbud mod købesex.

 

Mænd har brug for sex

At mænd har brug for sex, er noget opreklameret sludder, og faktisk synes jeg den udmelding er med til at gøre mænd dummere og mere neandertaleragtige end de er. Der er masser af mennesker, både mænd og kvinder, som lever fint og tilfredsstillende, uden at have sex. Sex er blevet ophøjet, og har fået status som noget livsnødvendigt. Men for de fleste mænd handler det om, at de ofte kanaliserer negative følelser, afmagt og frustrationer ud gennem deres seksuelle bedrifter. At købe sex med en prostitueret kan altså bunde i, at andre følelser undertrykkes. Mænd kan sagtens leve uden sex. Men mænd skal lære, hvordan de mere hensigtsmæssigt skal handle på og forholde sig til egne følelser. I Norge har man med PRO-centret givet mænd mulighed for at komme og få rådgivning anonymt. Her kan de komme og tale om deres udfordringer, nu hvor de ikke længere lovligt kan købe sex med en prostitueret. Det har givet mændene mulighed for, gratis, diskret og anonymt, at få hjælp til at bruge deres seksualitet på en mere hensigtsmæssig måde og samtidig tale om de udfordringer de oplever, når købesex ikke længere lovligt, er inden for rækkevidde.

Den 3. Jan. 2014 skrev jeg blog-indlægget ”Til dig der køber sex”, hvor jeg uddybede de følelser der knytter sig til et liv som prostitueret. Indlægget fik overraskende meget medieopmærksomhed, og blev desuden trykt i både Sverige Norge, Island, Tyskland og Canada. På en uge havde det fået næsten 22.000 Likes, og det jeg fandt mest interessant i hele den mediestorm, var retorikken, som mit indlæg affødte. En retorik, som tydeliggjorde især mændenes syn på prostituerede og tidligere prostituerede. At tro, at en anderkendelse og lovliggørelse vil ændre på det syn, er for mig at se voldsomt naivt og helt ude af proportioner. En lovliggørelse vil i stedet gøre det mere kulturelt acceptabelt, at fastholde et fornedrende syn på kvinder, og et ophøjet syn på mænds ret og seksuelle krav. I kan læse mit blog-indlæg her: http://tanjarahm.dk/14-til-dig-der-kober-sex/

Jeg håber at jeg med mit brev, har formået at tydeliggøre, hvilke problematikker der vil være på spil, hvis Amnesty International opfordrer til at gøre prostitution og bordeldrift lovligt og anerkendt. Jeg håber også at I kan gennemskue konsekvensen for de tusindvis af kvinder, som hver dag udnyttes og slavehandles ind i prostitution. Til sidst håber jeg at I vil benytte jer af muligheden for, at lytte til alle os kvinder, som er kommet ud af prostitution, kender miljøet indgående, kan fortælle om følgerne, konsekvenserne og livet, efter at have været i prostitution, for vi er mange.

Jeg står gerne til rådighed, hvis I ønsker mere viden om, hvordan det er at have været prostitueret.

Med venlig hilsen
Tanja Rahm

 

kontakt@tanjarahm.dk
www.tanjarahm.dk

 

Hvad synes du?

Skriv en kommentar

Follow

Get every new post on this blog delivered to your Inbox.

Join other followers: