# 13 – Prostitution i et moderne samfund

Debatten er skinger, og det var åbenbart det, og 11 års afstand der skulle til, før jeg valgte at stå frem. Når jeg har valgt det, handler det ikke om mine personlige erfaringer, men om min holdning til, at prostitution ikke alene handler om den enkeltes ret til at bestemme over egen krop, men i ligeså høj grad handler om etik og moral i forhold til samfundets udvikling. Det handler om vores børn, børnebørn og fremtiden for dem og deres børn. Udover en praktisk erfaring, har jeg også en faglig erfaring, fordi jeg gennem mit terapeutiske virke, er stødt på mange kvinder, der efterfølgende har været styret af konflikter i nære relationer, mangel på tillid til egne evner, manglende sexlyst, underlivssmerter og orgasmeproblemer.

Personligt håber jeg, at flere tidligere prostituerede vil stå frem og fortælle om årsagen til deres valg, om tiden i branchen og om følgerne af prostitution, så der kan komme fokus på det, som mange af de aktive prostituerede endnu ikke har taget stilling til, fordi det ville tvinge dem til at tage stilling til deres egen livssituation, fordi det er nødvendigt, at være stoppet, før senfølgerne for alvor sætter deres spor, fordi miljø, og venskaber fastholder dem i et forum, hvor prostitution forsvares til fulde eller fordi en lille gruppe af de prostituerede har taget valget på et tidspunkt i deres liv, hvor de ikke har været motiveret af enten selværds-, psykiske eller sociale problemer.

Et af de store konfliktpunkter går på, om prostitution skal kriminaliseres eller om det skal gøres til et anerkendt erhverv. Men spørgsmålet er, om anerkendelsen af erhvervet, nogensinde ville give de prostituerede den respekt de efterspørger. Personligt tvivler jeg på det, ligesom jeg tvivler på, at begreber som perker, taber og tudefjæs, nogensinde vil få en anden betydning, end den flertallet lægger i dem. Prostitution bliver aldrig anerkendt, i den sammenhæng, hvor prostituerede får respekt og anerkendelse for det de laver. Det har nemlig stor betydning, at begrebet luder, flyver gennem luften på de danske folkeskoler. Unge piger forsøger at følge med samfundets udvikling, påvirket af alt det kommercielle skidt, der er med til at skabe fokus på sex, egoisme og ”bad ass attitude”. Og ”luderen” er ikke mere respekteret i folkeskolen. Det er fedt, når hende den lækre fra 9. lægger krop til. Hun bliver misbrugt og svinet bag hendes ryg. Hun er ”en fucking luder”, men fyrene knalder hende alligevel, når ingen andre byder sig. Så meget respekt har man for hende, som tillægger sin egen seksualitet så ringe værdi og som tillader, at andre bruger hende, i håb om, at hun kan føle accept eller bare oplever, at hun i det mindste har en lille ting, som andre mennesker finder interessant ved hende.

Der er forskel på, at have empati og respekt for de prostituerede kvinder. Det betyder ikke nødvendigvis, at jeg har ondt af dem, men der er immervæk en stor chance for, at andre kan gennemskue ting, som mange prostituerede ikke selv kan gennemskue. Ligesom kvinder i voldelige forhold, der ikke evner at forlade deres voldelige mænd, men som må have hjælp udefra, fordi de ikke selv har styrke til at tage det endelige skridt. Når jeg føler empati for prostituerede kvinder, så handler det ikke om, at jeg tror de føler sig tvunget til at prostituere sig. Men jeg tror på, at de 1) ikke er i stand til at se et alternativ, fordi det miljø de bevæger sig i, enten har præferencer til miljøet, og det derfor er nærliggende, at de bliver en del af det, 2) føler en ekstrem tilfredsstillelse i, at kunne bruge den vinderformular, som de tidligere har udviklet omkring deres egen seksualitet, 3) kommer fra et socialt lag, hvor prostitution er normaliseret og hvor det anerkendes, at mænd har krav på sex, uden hensyn til, at dette skal forekomme på baggrund af lyst fra kvinden, 4) at de i deres opvækst har oplevet forskellige situationer, hvor deres egne grænser blev overskredet eller behov blev overset eller tilsidesat og de derfor ikke vægter deres egen individualisme særlig højt, eller 5) har så mange følelsesmæssige problemer, at en måde at ”få magt over deres egen krop”, er at tage en beslutning om, at sælge den, fordi de enten ikke stoler på, at nogen kan elske dem for det, de i virkeligheden er, eller fordi de oplever at få et kick ud af, i situationen med kunden, at føle, at de har magten. – At de kan levere en vare, som enhver mand vil kunne blive forført af.

Men personligt kan jeg ikke tolerere, at prostituerede er med til normalisere og gøre det åbenlyst muligt, at vores mænd kan være utro. ”Hvis vi ikke kan levere varen, så kan de bare komme til jer og få lettet trykket”… og jeg kan ikke respektere, at prostituerede sælger en illusion om, at de er hvad de udgiver sig for at være. I virkeligheden er de nemlig ligesom os andre. I har også vasketøjskurven fuld af sure sokker. I vil også have kæresten til at deltage i de praktiske gøremål og I kan også gå i seng med hovedpine og være ved at brække jer over madpakker og nullermænd. Min anerkendelse får I heller ikke. Men I har min empati. Fordi jeg ved hvilke ar, størstedelen af jer får på sjælen.

Prostitution er ikke længere forbeholdt kvinder i misbrug eller kvinder fra lavsociale samfund. Til gengæld er det blevet almindeligt, at unge piger eksperimenterer med forskellige former for sex, inklusiv prostitution, swingersex og onenightstands. Pigerne har ikke nødvendigvis været udsat for pædofili eller incest, og derfor kan det være svært at pege på de eksakte faktorer, der får pigerne til at prostituere sig.

Jeg har gennem de sidste 6 år modtaget mails fra unge piger, helt ned til 13-års alderen, der tydeligt gav udtryk for, at de ikke følte sig berettiget til at sige fra og sætte grænser. I samme periode har jeg undervist folkeskoleklasser i seksualundervisning, og har flere gange forladt klassen med en klump i halsen. Fordi pigerne beskæftiger sig med seksuelle præferencer, som tydeligt er blevet proppet ned i halsen på dem, mere end det er deres egen naturlige udvikling og nysgerrighed, der har ført dem derhen.

Problemet med ”moderne prostitution er, at de unge stifter bekendtskab med denne ”verden”, i en alder hvor de langt fra er modne nok til, at forstå hvilke følgevirkninger det kan få. De forestiller sig, at tilværelsen som prostitueret er forbundet med status og respekt og de sluger det råt, når Anni Fønsby tager på Hollywood-tur og bliver forført af en milliardær. I dag kan vi gå i Netto og købe en stripperstang. Vi kan gå til poledance og forsvare vores stripperevner med, at det er god motion, hvor vi har det sjovt samtidigt. Essensen er, at værdierne har flyttet sig og har fået et overfladisk og unuanceret udfald, hvor de baseres på evnen til at præstere og skille sig ud, i en udstrækning, hvor punkerhår, steroider, silikone, tatoveringer og piercinger bliver dråber i havet, i forhold til, hvordan de unge behandler hinanden og omgås deres medmennesker.

Der er ingen tvivl om, at det er 50’er-, 60’er og 70’er generationen, der holder fast i fordommene om, at prostitution finder sted under snuskede og beskidte forhold. Men virkeligheden er, at mange bordeller efterhånden opererer på lige fod med andre klassiske virksomheder, hvor nogle bordeller er så anerkendte, velrenommerede og populære, at pigerne står i kø, for at få en vagt på dem. Nøjagtig som frisører der ved, at det kan være et plus på cv’et, hvis de har stået i lære ved Gunbritt Zeller. Problemet er bare, at man ikke udvikler sig personligt, eller fagligt uanset om man så havde stået i lære ved selveste mr. Hugh Hefner. Det er nøjagtig de samme vilkår, der er på alle bordellerne. Pigerne har sex for penge, og uanset hvor luksuriøse forholdene er, ændrer det ikke på den kendsgerning, at det de sælger, er et kynisk og pengebaseret seksuelt forhold. Har man bare et lille begreb om psykologi, lader det sig ikke gøre, at knytte nære følelsesmæssige relationer, hvor sex udelukkende er en handelsvare. I det tilfælde, hvor den prostituerede forsvarer sit valg med, at hun elsker sex, må det altså primært være baseret på begær. Men definitionen af begær, er grådighed og griskhed, og når vi i den forbindelse vælger at bruge vores seksualitet, er det hovedsageligt baseret på, at vi har en stærk længsel, der ofte baserer sig på noget helt andet, end blot den seksuelle forløsning.

Vi kan ikke længere pege på incest, pædofili eller misbrug, som entydige faktorer på pigernes valg, men må åbne øjnene for, at der ligger andre psykologiske og sociologiske faktorer til grund, og det er på tide at disse belyses. Ikke fordi det nødvendigvis gør en forskel på pigernes beslutning, men fordi det er relevant, i forståelsen for, hvad der får piger til at overveje, at bruge deres seksualitet i forretningsøjemed.

Set fra et sociologisk perspektiv, så er der ingen tvivl om, at kulturen har ændret sig radikalt. Vi skal ikke mange år tilbage, før det ikke var særlig velset eller respekteret at se porno eller gå i swingerklub, men mediernes kommercielle fremføring af tv-programmer, musikvideoer og seksuel subkultur, har været en af de største årsager til, at porno, sexmesser og meget andet, har fundet vej ind i de små hjem. Se blot Bubber, der for nylig tog på besøg i en swingerklub og som var med til at instruere en pornofilm. Medierne normaliserer de ”afvigelser”, som er med til at forstærke egocentriciteten i samfundet, og som samtidig forstærker den individuelles overbevisning om, at sex er en menneskeret, der uafhængig af andres ønsker og behov, kan forventes tilfredsstillet. Men virkeligheden er således, at manden er udstyret med to hænder. Har han brug for udløsning, står det ham frit for, at skifte mellem den højre og den venstre.

Det er som om den del af befolkningen, der fortsat ønsker at fokusere på fællesskab, sammenhold og ”kerneværdier”, enten betragtes som fastgroede 60’er-børn, rødstrømper eller mandschauvinister. Det forlanges, at vi skal acceptere og tolerere alle former for forskelligheder, subkultur og afvigelser og enten er frigide feminister, græde- eller hattekoner, hvis vi rent faktisk tager stilling til de følger og konsekvenser, som accepten og tolerancen af disse forskelligheder kan medføre. Den holdning finder jeg rent faktisk langt mere 60’er-oerienteret, end den kendsgerning, at vi er en stor gruppe, som tænker længere end til vores egen næsetip og ikke har nogen interesse i, at samfundet skal udvikle sig til at blive en stor swingerklub, hvor unge teenagere kan komme i praktik på et bordel, kan købe amfetamin på dåse, bliver mødre når de er 17 år, fravælger uddannelse, fordi man hurtigere får råd til guld og Gucci, ved at sælge sig selv på et lagen, får øgenavne som Dildo-Jill og ”Ulven” Peter, og pludselig finder sine udskejelser på youtube og først senere i livet erfarer, at de rent faktisk godt kunne have været langt de fleste ting foruden.. – Se, det kalder jeg næstekærlighed…

Hvad synes du?

Skriv en kommentar

Follow

Get every new post on this blog delivered to your Inbox.

Join other followers: