# 12 – Emneuge Folkeskolen

Kære elever.

Jeg modtager rigtig mange henvendelser fra folkeskoleelever, som viser stor interesse for emnet prostitution. Det synes jeg er helt fantastisk, og jeg håber at jeres mange undersøgelser giver jer viden om, at prostitution er uværdigt og et overgreb mod kvinder, og at det er skammeligt, at mænd betaler sig fra sex med et andet menneske, når sex med et andet menneske, ikke er en menneskeret.

Jeg har taget mig selv i, at besvare de mange spørgsmål fra jer, igen og igen, og da min tid er sparsom, har det ind imellem betydet, at jeg har måtte afvise nogen, fordi jeg ikke kunne finde tiden til det. – Hvor end jeg gerne vil det.

Derfor har jeg valgt at lave en samling her, hvor jeg har samlet de mange gode spørgsmål, som der gennem tiden er blevet stillet i forhold til mine erfaringer med prostitution.

Som folkeskoleelever, med det formål, at arbejde med det i en projektmæssig sammenhæng, har I hermed tilladelse til at bruge alt hvad der står i denne artikel, så længe I husker rigtig kildehenvisning. Eks:

Kildehenvisning: http://tanjarahm.dk/12-emneuge-folkeskolen/

Jeg ønsker jer rigtig god fornøjelse med projektet, og vil lige tilføje, at jeg nederst i artiklen her, har linket til nogle artikler, som måske kan være relevante for jer i jeres undersøgelser.

God arbejdslyst,
og en stor hilsen fra Tanja..

 

– Fortæl kort om din fortid som prostitueret (hvor gammel var du, hvad fik dig i gang)

Som 20-årig havde jeg allerede begået mig i et miljø, hvor lettjente penge og det at overskride egne grænser, havde ført til erotiske billeder, både i Se & Hør og i Ekstra Bladet. Tidligt i mit liv fandt jeg ud af, at sex kunne bruges på en måde, hvor jeg kunne opnå enten accept, kærlighed eller opmærksomhed og da en veninde startede i miljøet som telefondame, og jeg blev bevidst om, hvad der foregik disse steder, var det nærliggende for mig, at sælge den del af mig, som kunne forsøde tilværelsen og give mig noget mere målbart, der definerede, hvor meget jeg var værd. Derfor startede jeg som prostitueret, da jeg var 20 år gammel.

Jeg husker tydeligt den første gang jeg satte mine ben på den klinik, hvor jeg startede. I sofaen sad en tynd blondine, meget let påklædt, og ved siden af sad en ung telefondame, som skulle være med under ”ansættelsessamtalen”. Bordelmutter var en solariebrun kvinde i 40’erne, med afbleget hår og lange røde negle. Faktisk følte jeg mig voldsomt godt tilpas lige der, og tænkte at jeg var som født til det erhverv. På et tidspunkt bankede det på døren, og bordelmutter, blondinen og jeg gik ind i et lille rum, mens telefondamen lukkede manden ind i ”bollerummet”. Blondinen gik ind til ham, og imens hamrede mit hjerte, inde i det lille aflukkede venteværelse. Blondinen kom ud lidt efter, med 500 kr. i hånden, satte sig ned, røg en smøg, drak en tår kaffe og gik så ind til ham. 10 minutter efter kom hun ud igen, nøgen med sit undertøj i hånden og jeg kunne se, at kuverten hvor hun lagde de 500 kr. ned, var fyldt med sedler.

Jeg havde besluttet mig. Det var mit kald, og jeg ærgrede mig over alle de elendige engangsknald, som jeg kunne være blevet betalt for, hvis jeg tidligere var startet i branchen.

 

– Hvad var grunden til at du startede i branchen?

Allerede som 11-årig, blev jeg udsat for et seksuelt overgreb af en mand i 50’erne. Jeg fortalte det aldrig til nogen, da jeg troede at det var min egen skyld, og jeg var bange for at få skæld-ud over at jeg havde mødtes med ham. Som 12-årig blev jeg udsat for endnu et overgreb, denne gang i en opgang. Denne gang fortalte jeg det til min mor, og vi kontaktede politiet. De fandt ham dog aldrig. Over en årrække blev jeg udsat for forskellige overgreb af forskellige mænd. Derudover voldtog en kæreste mig, da jeg var 12 år gammel. Ham var jeg kæreste med i 10 måneder, uden at vide, at han misbrugte mig seksuelt, og blandt andet pressede mig til at give ham oralsex, selvom jeg ikke ville. Med de mange dårlige erfaringer med mænd, betragtede jeg mere og mere mig selv som et objekt, som mænd kunne bruge. Derfor var det heller ikke unaturligt for mig, at jeg som 17-årig valgte at blive nøgenmodel for bl.a. Se & Hør og Ekstra Bladet. Jeg havde opdaget, at min seksualitet var attraktiv, og at jeg ved at bruge den, kunne opnå forskellige goder, hvad enten det var kærlighed, opmærksomhed, bekræftelse eller mere materielle goder. Så da min veninde fortalte mig, at hun arbejdede som telefondame på et bordel, tog jeg beslutningen om at blive prostitueret. Egentlig havde jeg haft tanken tidligere, men da jeg ringede til et bordel første gang som 18-årig, afviste de mig, og sagde at jeg skulle ringe tilbage, når jeg var 21 år. Jeg ringede til en anden klinik da jeg var 20 år, og bildte dem ind, at jeg var 21 år.

 

– Hvordan var miljøet?

Der var stor forskel på de forskellige klinikker. På nogle klinikker var der et okay miljø og en forholdsvis god stemning. Det afhang både af bordelmutters tilgang, og kemien med telefondamen. Samtidig kunne der være forskel på, hvilken type mænd, klinikkerne tiltrak. På nogle klinikker var man helt alene, uden en telefondame. Og det kunne være både ensomt og utrygt. Når man kørte escort var det som oftest på hoteller, men også ind imellem i private hjem. At komme i private hjem kunne var også utrygt, fordi man ikke helt vidste hvad man kom ind til. På hotellerne var det som regel anderledes. Ofte var det forretningsfolk og ofte fra andre lande. Men det ændrer nu ikke på den kendsgerning, at et af mine voldsomme overgreb foregik på et hotel.

Stemningen blandt de prostituerede vekslede også meget. Nogle var tætte, og så hinanden uden for klinikken. Andre så hinanden som konkurrenter, og talte dårlig om og til hinanden. Personligt havde jeg ikke lyst til at involvere mig med nogle af de andre på klinikkerne, da jeg ikke ville blande mit privatliv og mit skjulte liv sammen.

Jeg har ikke som sådan arbejdet på klinikker, hvor rockerne kom. Men jeg har været på klinikker, hvor det gik op for mig, at det var rockere der ejede klinikkerne, men hvor bordelmutter skulle skjule den kendsgerning. Da jeg aldrig har ønsket at involvere mig med rockere, er jeg altid stoppet på de pågældende klinikker, når det er gået op for mig. Men jeg har besøgt en klinik nogle gange på Fyn, som var ejet af en mand. Det havde jeg det lidt ambivalent med, hvorfor jeg kun var der nogle få gange. Jeg har også været på en klinik, som lå på en stor grund, hvor ejeren havde sit eget store hus og en stor hundekennel, men hvor hun så havde lavet en af laderne om til et bordel. Det var en lidt mærkværdig konstellation, da hende der ejede det, ikke virkede som en typisk bordelmutter, men mere var en sød madmor, som kom over med mad omkring spisetid, og spurgte om man var okay.

I miljøet skal det dog siges, at der florerer mange stoffer. Mange af pigerne tager stoffer. Ikke sådan som man tænker det om heroinmisbrugende piger i Skelbækgade, men som en slags luksusforbrug. Samtidig er miljøet ofte forbundet med kriminalitet, da man stort set kan anskaffe sig hvad som helst på det sorte marked, og der er altid er nogen i den branche, som kender nogen, som kan skaffe forskellige ting, hvad enten det er en telefon, et tv eller noget helt tredje.

 

– Hvilken slags prostitution arbejdede du med og hvilken slags sex solgte du?

Jeg arbejdede kun med blide former. Det vil sige, at jeg ikke havde analsex, s/m eller noget i den stil. Det var alt for unaturligt for mig, Til gengæld kunne man få massage, ligesom man kunne købe halve og hele timer, hvor der også var mulighed for at tale sammen. Nogle mænd ville gerne have at det skulle foregå som forskellige former for rollespil og andre igen ville gerne have at man var iført noget forskelligt undertøj. Men alting foregik med kondom, og den gang kyssede man aldrig med sexkøberne, hvilket er blevet mere almindeligt i dag, på grund af den store konkurrence og det stigende antal udenlandske prostituerede/handlede kvinder. Personligt havde jeg ikke den store interesse i, at tale med sexkøberne. Jeg syntes det gav dem mulighed for, at komme for tæt på mig, når de stillede forskellige spørgsmål om mit liv. Jeg havde nemlig ikke lyst til at de skulle vide noget om mig.

Jeg arbejdede primært på massageklinikker, men kørte også i den sidste periode, en del escort. Jeg har aldrig været gadeprostitueret, men har altid været på forholdsvis “pæne” klinikker. Nogen betegner dem som luksusklinikker, men personligt synes jeg ikke der er ret meget luksus over at sælge sin krop til mænd.

 

– Havde du en alfons?

Nej, jeg har aldrig haft en alfons. Det er som oftest handlede kvinder eller gadeprostituerede, som har en alfons. De fleste piger, som selv har taget et valg om at gå ind i prostitution, har ikke noget ønske om at have en alfons, da de skal have andel af de penge man tjener. Til gengæld begyndte en række kriminelle at opsøge forskellige klinikker, for at afpresse klinikkerne til at betale beskyttelsespenge, for ikke at blive berøvet. Men det har jeg aldrig oplevet. Til gengæld var jeg en gang på en klinik i Rønnede, hvor der dagen efter var et groft overfald, hvor en prostitueret og hendes telefondame blev bagbundet, voldtaget og bestjålet dagens indtjening. Det var kort efter denne episode, at jeg valgte at stoppe.

 

– Hvordan havde du det med at være i miljøet – dengang du var aktiv?

Faktisk gjorde jeg mit aller bedste for, ikke at begå mig i selve miljøet. Jeg kom, passede mine vagter, men ønskede ikke at have noget med de andre prostituerede at gøre. Selvom vi lavede det samme, så følte jeg mig anderledes end dem. Jeg ønskede ikke at blive sat i forbindelse med det miljø, fordi jeg ved siden af, levede et liv, hvor ingen vidste hvad jeg lavede. Jeg var på intet tidspunkt stolt af det jeg lavede. Vidste, at jeg et eller andet sted havde nået bunden, men følte mig afhængig af den bekræftelse der lå i at mænd havde lyst til at gå i seng med mig for penge. Pengene var den primære motivationsfaktor. De gav mig mulighed for at købe mig fra de følelser jeg havde indeni, og i takt med det, gik det op for mig, hvor mange syge, løgnagtige og ubehagelige mænd, der var i Danmark. Den del af dem var tilforladelige, men der var ingen af dem, hvor jeg på nogen måde havde lyst til at have sex med dem. Det gjorde jeg udelukkende, fordi de betalte mig for det. Men det største problem var ikke de søde af kunderne. Problemet var, at man ikke kunne undgå, at der ofte kom nogen, som på ingen måde respekterede ens grænser, som udelukkende gik efter, at gøre de ting, som man ikke ville ha’, hvorfor man konstant skulle sige ”det må du ikke” eller ”det vil jeg ikke ha’’”, eller som sagde nedladende ting, pruttede om prisen på ens krop, eller som gjorde en så utryg, at man kunne blive usikker på, om han ville voldtage en eller gøre andre ting.

For eksempel var der en, som på et tidspunkt lagde sine hænder om min hals og klemte til. Jeg forsøgte at fjerne hans hænder, men han holdt fast, og spurgte mig, om jeg blev bange. Lige efter fjernede han hænderne, grinede og sagde, at han da aldrig kunne finde på at gøre mig noget og at jeg skulle lære at stole lidt mere på folk.

Alt i alt, var hver og en af de oplevelser med til, dels at gøre, at jeg på ingen måde stolede på mænd. Jeg tillagde dem alle sammen, at være perverse og utilregnelige, og ikke kunne finde ud af, at være deres koner og kærester tro. Derudover var det eneste jeg opnåede, at blive rost for mit udseende eller mine seksuelle evner på et lagen og selvom jeg i en lang periode sugede det til mig, og fik følelsen af, at jeg var noget værd, så viste det sig på sigt at få den betydning, at jeg til sidst ikke troede på, at jeg duede til noget som helst andet.

Jeg forstod ikke, hvorfor jeg fik det dårligere og dårligere. Jeg havde penge, arbejdede max et par gange om ugen, havde frihed, rejste, kunne gøre hvad jeg ville. Men alligevel blev jeg mere og mere nedtrykt. Faktisk blev jeg så nedtrykt, at jeg måtte holde op til flere pauser, fordi jeg blev ramt af angst og depression og flere gange havde lyst til at tage mit eget liv. Jeg følte, at folk på gaden kunne se hvad jeg lavede, men jeg ønskede ikke at de skulle finde ud af det. Jeg havde nemlig allerede selv en forestilling om, at årsagen til at jeg var havnet der, handlede om, at jeg ikke stolede på mig selv og på ingen måde vidste, at jeg var mere værd, end at mænd tømte sig i mig.

Det sidste år jeg var i prostitution, kunne jeg stort set ikke holde det ud. Jeg spiste slankepiller og var så bange for at blive tyk, fordi mændene jo roste mig for, at jeg var så lille og tynd. Jeg begyndte at tage stoffer, fordi det var den eneste måde jeg kunne abstrahere fra lugten af mænd og sæd og jeg væmmedes, når mændene forsøgte at søge nærhed også. De skulle ikke kramme mig, for de havde ikke betalt for den del også. De havde kun betalt for den seksuelle ydelse, og det var det eneste de skulle ha’ af mig. Flere gange forsøgte jeg at sige til bordelmutter, at jeg ikke kunne klare det mere, og at jeg ønskede at stoppe, men hver gang grinede hun af mig og sagde, ”ja ja, den har jeg hørt så mange gange før, og I vender altid tilbage”.

 

– Hvad fik dig til at stoppe?

En morgen da jeg vågnede, var jeg så depressiv, at jeg overvejede, at springe ud af et vindue fra 3. sal. Der var 2 muligheder. Enten skulle jeg tage mit eget liv. – For jeg ville ikke leve mere, som jeg havde gjort det de sidste 3 år og ellers skulle jeg tage mig sammen og få styr på mit liv. Alting sejlede. Min økonomi, stofferne, venskaberne og en familie, som jeg havde lukket helt ude af mit liv. Man kan sige meget om min far, men en ting har han givet mig, og det er fandenivoldskhed. Jeg kravlede ned fra vindueskarmen, græd i 7 timer og tog så kontakt til min familie, som har støttet mig 100 % lige siden. De sørgede for, at rydde op i min økonomi, så det ikke var det økonomiske aspekt, der kunne få mig til at falde tilbage og de støttede mig, så jeg kunne komme i gang med at tale med en terapeut. Forude ventede en lang terapeutisk rejse, hvor jeg måtte pege på de årsager, der havde været medvirkende til, at jeg gik ind i prostitution.

 

– Hvad var det værste ved at være prostitueret?

Det var svært at se de slemme ting, imens man var i det. På det tidspunkt brugte man mange ressourcer på at forsvare sine valg overfor sig selv. Hvis man skulle pege på de dårlige ting, ville det være svært at holde til det. Men efterfølgende gik det op for mig, at de mange hænder der havde rørt ved min krop, havde gjort at jeg havde lukket mere og mere af for mine følelser. Det havde jeg været nødt til, for ikke at gå helt ned. Det hedder også at dissociere sig, så man nærmest er ikke-tilstede, i hvert fald mentalt, og hvor kroppen i stedet fungerer som et hylster, afskåret fra ens følelser. Samtidig tog det flere år, at slippe den lugt af duftspray, sæd, kaffe og tobak, som dominerede på bordellerne. Lugten sad i mine næsebor i mange år, og jeg kan stadig væmmes ved lugten af forskellige duftspray, fordi de minder mig om bordellerne.

Derudover var noget af det værste, at så mange mænd troede, at bare fordi de havde betalt nogle penge, så kunne de tillade sig hvad som helst. Det betød, at mange forsøgte at overskride ens grænser, ved for eksempel at prøve at kysse en, trække kondomet af, for at komme ud over en, stikke fingre op i en eller bruge langt mere tid, end der var aftalt på forhånd.

Derudover var det værste nok, at en kunde begyndte at følge efter mig. Jeg havde mødt ham, da jeg var ude og handle ind, og opdagede ham, fordi han stod helt oppe i nakken på mig, imens jeg stod og ventede i køen. Jeg skyndte mig at betale, men han fulgte efter mig, så jeg ikke turde at gå hjem, fordi jeg ikke ville have at han skulle vide hvor jeg boede. Derudover skulle jeg en dag med en taxa ud på bordellet. Taxachaufføren begyndte at spørge ind til hvad jeg lavede, og jeg snakkede bare udenom. Men så sagde han, at han godt vidste hvad jeg lavede ude på den adresse, og om vi ikke skulle lave en aftale om, at han kunne komme og have sex med mig på min privatadresse, nu hvor han vidste hvor jeg boede. De oplevelser gjorde det utrygt for mig, og var med til at gøre, at jeg fik angst.

 

– Hvad har de 3 år i prostitutionsmiljøet betydet for dit senere liv?

Personligt har mit liv med prostitution, haft rigtig mange senfølger. For det første stolede jeg ikke på nogen mennesker. Jeg havde ikke tillid til nogen mænd overhovedet og al min vrede og frustration, gik ud over de mænd, som jeg mødte i mange år efter jeg var ude af det.

Jeg har ikke valgt at stå offentligt frem med min fortid før 11 år efter jeg stoppede som prostitueret. Og det betyder, at der er mange mennesker, også nogle af dem der egentlig står mig nær, som ikke har vidst noget om det. Jeg har nemlig ikke ønsket at være kendt for hende, som også havde det med i bagagen. Jeg orkede ikke at besvare folks spørgsmål, ligesom jeg egentlig ikke havde lyst til, at skulle forsvare eller forklare hvorfor jeg havde gjort det. Det ville nemlig kræve, at jeg konstant skulle fortælle om, hvor lavt selvværd jeg havde haft, hvor meget selvhad jeg følte, hvor lidt jeg mente jeg var værd og hvor misforstået jeg havde følt mig, i forhold til min følelser. Men det at holde det skjult, har betydet, at jeg i 11 år, har været bange for, at det skulle slippe ud. Jeg har frygtet, at folk der måske så sig sure på mig, kunne finde på at bruge det imod mig, og måske bevidst ville forsøge at ødelægge noget for mig, fordi det var en grim mærkat at have på sig. Og jeg er flere gange blev truet med det.

Samtidig har det været en hurdle, hver gang jeg har mødt en ny kæreste, at jeg hver evig eneste gang blev i tvivl om, hvor vidt jeg nu skulle fortælle det. Fordi jeg frygtede, at vedkommende måske en dag ville opdage det, og så ville blive vred over, at jeg ikke havde fortalt det, og samtidig på den anden side, havde brug for at vide, at vedkommende ville elske mig, på trods af min fortid. Men problemet er, at det for rigtig mange mænd, er svært at forholde sig til, at ens kæreste har været brugt af så mange andre mænd. Og hver gang har jeg skulle overveje, hvornår jeg skulle gøre ham opmærksom på det. Jeg ville jo gerne vente, indtil han havde lært mig at kende, og ikke ville dømme mig ud fra det, og på den anden side følte jeg, at jeg førte ham bag lyset, ved på manipulerende vis at vente, indtil jeg vidste at han havde forelsket sig i mig. Og hver gang jeg så skulle fortælle det, var det et forstyrrende element i forelskelsesfasen. Alle de mænd jeg har kendt, er blevet kede af det og har følt sig ubehageligt tilpas over det, og det har betydet, at der hver gang ville være en masse oprydningsarbejde, hvor jeg skulle forsvare, at jeg aldrig kunne finde på at gøre det igen. Og i takt med det, gik forelskelsen ligesom over.

Jeg har kun en gang oplevet, at en mand gik fra mig, på grund af det. Han blev så dårlig, da han fik det af vide, at han gik ud og kastede op, skred bagefter og aldrig lod høre fra sig igen.

En anden ting er, at jeg altid har følt, at jeg på grund af min fortid, havde mere at bevise. Jeg ville ikke være en af ”dem”. Jeg ville være et af beviserne på, at man kunne nå rigtig langt i livet, hvis man blot kæmpede for det. Derfor måtte jeg som 23-årig begynde at tænke i uddannelse, drømme og ambitioner. Jeg kæmpede og kæmpede. Læste og læste, blev mor som 25-årig, men læste videre, aften efter aften. Fik min kontoruddannelse, læste merkonomfag og ville ikke være nøjsom. Jeg havde været nøjsom hele min ungdom og ville det ikke mere. Jeg svor overfor mig selv, at bordelmutter på ingen måde ville få ret i sin påstand, når det gjaldt mig og jeg lovede mig selv, at jeg en dag ville skrive en bog, i håb om, at hun kunne se mit navn på hylden i en boghandel og ville tænke, at jeg var en af dem, som skilte mig ud. Bogen skrev jeg i 2010 “A-Z Kærlighed og Seksualitet”, og i dag har jeg rigtig mange forskellige uddannelser bag mig, bl.a. en lang række terapeutuddannelser, en pædagoguddannelse og er pt. i gang med en kandidatuddannelse på RUC.

 

hvad tror du at den største grund til at unge piger (og drenge), vælger at blive prostituerede?

Jeg tror at der er sket et skred i kulturen, som i dag gør det mere fristende eller nærliggende, at lade sig prostituere. Før i tiden var det primært kvinder (og mænd), hvis grænser var blevet overskredet, bl.a. gennem seksuelle overgreb, vold, opvækst i dysfunktionelle familier med mere. Men i dag er seksualiseringen en stor del af årsagen til, at flere og flere lader sig friste til at prostituere. Mange unge vil gerne have adgang til materielle goder som mærketøj, dyre telefoner, computere og meget andet. Andre forsøger at finansiere et misbrug, det kan være hash eller hårdere stoffer. Og da medierne påvirker de unge gennem meget seksualiserede tv-programmer, musikbranchen påvirkes gennem seksualiserede musikvideoer og seksualiseret sprogbrug, så præger det de unge, som risikerer at få et ambivalent forhold til seksualitet. Samtidig har de unge i dag meget nem adgang til pornografi, og mange unge henter inspiration derigennem, på trods af, at pornoen er fiktion, nøjagtig som at se en actionfilm. Pornoen skildrer ikke virkeligheden, men fastholder kvinder som objekter, som underkaster sig mænds seksuelle ønsker og behov. Og det kan være svært for de unge at navigere rundt i. Samtidig er seksualundervisningen på skolerne så ringe og utilstrækkelig, at de får svært ved at finde ud af, hvordan det følelsesmæssige præger det seksuelle aspekt. Når unge på den måde får den primære oplæring gennem porno, så lærer de også, at pigerne skal underkaste sig manden, og at manden kan bruge kvinden seksuelt, uden hensyn til, at virkeligheden er en helt anden.

Når piger så vælger at lade sig prostituere, så er det ofte fordi de er oplært til, at skulle imødekomme drenges seksuelle lyster, og dermed lærer at lukke ned for det følelsesmæssige, og når det sker, så kan de ligeså godt tage penge for det. – For så bliver det alligevel bare ren forretning – en vare de leverer.

Problemet er, at de først senere bliver konfronteret med de følger det kan have at prostituere sig. I starten, når pengene måske vælter ind, og man kan købe sig til en hel masse materielle goder, så tænker man ikke så meget over, at man langsomt distancerer sig mere og mere fra de nære relationer, og samtidig oplever de fleste prostituerede at de på tidspunkter oplever at sexkunder overskrider deres grænser eller forgriber sig mod dem. – Og oplevelser som disse kan føre til angst, depression og frygten for at involvere sig følelsesmæssigt. Det kan også føre til en række fysiske lidelser, som smerter i underlivet og meget mere.

 

Mener du at det burde være ulovligt i Danmark, at være prostitueret?

Nej, jeg mener ikke det bør være ulovligt at være prostitueret. De fleste prostituerede har det svært, og derfor skal de ikke straffes gennem lovgivning. Det synes jeg til gengæld at sexkøberne skal. Jeg synes altså det skal være ulovligt at købe sex. For det er kunderne, som krænker, overskrider grænser og voldtager de prostituerede. Samtidig viser en undersøgelse, at hver 7. af de sexkøbende mænd (ca. 350.000 mænd i Danmark), er ligeglade med, om den kvinde de køber, er handlet eller ej (det vil sige at de er ligeglade med, om hun er blevet tvunget ud i prostitution af bagmænd). Det viser i den grad en kynisme hos de sexkøbende mænd, som ikke tager højde for, at det er et menneske de køber. Tværtimod betragter de den prostituerede som en vare, og det minder lidt om den gang hvor slaverne på samme måde blev købt og solgt som varer.

 

Da du var prostitueret, havde du så en grænse for, hvad du ville gøre for penge?

Ja, jeg havde mange grænser. Kunderne måtte ikke kysse mig, de måtte ikke røre mig forneden, jeg tilbød ikke analsex og jeg ville heller ikke have, at de gav mig oralsex. – Men mange kunder overskred ens grænser, og stak alligevel fingre op i en, prøvede at kysse en, bed i ens bryster og meget mere. Så selvom man forsøger at sætte grænser, så forsøger de fleste kunder at overskride dem, netop fordi de ser en som en vare de har købt, og ikke som et menneske, som har ret til at sige fra og sætte grænser.

 

– Sidenhen har du uddannet dig til sexolog. Du er forfatter og oven i købet også i gang med en pædagoguddannelse. Hvordan er du kommet så langt?

Efter at have arbejdet på kontor i flere forskellige virksomheder, og samtidig have været igennem et hav af terapi selv, besluttede jeg mig for, at jeg ville gøre en forskel for mennesker, med nogle af de samme problemer som mig selv. Jeg havde desværre ikke gået på gymnasiet, og kunne derfor ikke komme ind og læse psykologi, men ligesom jeg søgte på terapeutiske uddannelser, kom der en annonce op på Google, om at man kunne blive sexolog på et år. Jeg tænkte, at jeg med min baggrund, ville begå mig godt, lige præcis på det område, og derfor startede jeg på sexolog-uddannelsen. Men det var langt fra nok for mig. jeg manglede en masse baggrundsviden og terapeutiske værktøjer og derfor tog jeg et hav af kurser og ekstra-uddannelser, som understøttede mit sexologiske arbejde. Jeg tog et Imago-kursus, en hypnoterapeut-uddannelse, en Mastercoach uddannelse, læste anatomi og fysiologi og tog a fsted på diverse selvværdskurser, for at få endnu mere viden og endnu flere redskaber. Alt hvad jeg læste, kunne jeg både bruge i mit arbejde, men i den grad også på mig selv.

Jeg har i mange år ønsket at skrive en bog.. Egentlig var min plan, at skrive om mit eget liv, og netop forklare årsager til, at man endte i prostitution, men fordi jeg havde skrevet så mange artikler, blandt andet til Tidens Kvinder, blev jeg kontaktet af en redaktør, som kunne lide min tilgang til de seksuelle og følelsesmæssige emner. Derfor spurgte han mig, om jeg ville være forfatter til bogen ”A-Z Kærlighed og Seksualitet”. Og den mulighed kunne jeg ikke sige nej til. Jeg ønsker stadig at skrive en bog, om mine oplevelser og erfaringer, og en dag, når tiden er til det, får jeg den skrevet færdig.

 

– Hvordan har du det med at rådgive om sex den dag i dag?

For mig er det nærliggende, at rådgive om seksualitet. Det har taget mig mange år at finde ud af, hvor betydningsfuld ens seksualitet er, for hele ens liv, både personligt, men også i de nære relationer. At have sex uden lyst eller mod betaling, mener jeg, er at sælge det vigtigste af sig selv. Sex er så stor en ting. Det er så personligt og det er så tryghedsgivende, når følelserne ligger til grund for det. Sex uden følelser eller lyst, er i mine øjne, motiveret af andre faktorer. Enten selvværdsproblemer, mistillid, manglende kendskab til egne følelser, kærlighedsafhængighed, sorg, vrede eller misbrug.

Mit terapeutiske arbejde, er med til at fastholde mig i, at den enkelte er så unik og betydningsfuld, og personligt ville jeg hellere leve resten af mit liv uden sex, end jeg ville dyrke det, uden at følelser og tryghed var den primære årsag.

 

– Der findes prostituerede som meget overbevisende siger, at de har det godt med det de laver. Tror du ikke på dem?

Jo, jeg tror på dem. Og det gør jeg, fordi jeg selv følte, at jeg i de første 1-2 år, havde det godt med det jeg lavede. Jeg var jo nødt til at tro på det. Hvad lavede jeg ellers der? Men jeg har virkelig svært ved at tro, at det er selve prostitutionsarbejdet, der gør dem glade. Hovedsageligt tror jeg at pengene og friheden, bekræftelsen og følelsen af at være noget værd, er de motiverende faktorer.

Men jeg skal ikke kunne sige, at sådan en som Susanne Møller, som først sent i sit liv, har opgivet sit job som sygeplejerske, for at blive prostitueret, ikke har haft nogen helt andre bevæggrunde. Problemet er bare, at de fleste af de piger der starter, ikke har gjort sig nogen konkrete overvejelser, om deres grundlæggende bevæggrunde, og derfor ikke på det tidspunkt hvor de starter, er klar over, at faktorer som lavt selvværd, usikkerhed eller følelsesmæssige overgreb, kan være den direkte eller indirekte årsag. Og derfor vil mange af pigerne en dag komme til at fortryde deres valg, fordi de først senere finder ud af, at de rent faktisk fortjente bedre og var langt mere værd, end blot at være et redskab på et lagen, som mænd kunne tømme sig i.

 

– Hvad er det ifølge dig, det gør ved en?

Problemet ved at være i prostitution er, at er man først inde i det miljø, så kan det være rigtig svært at komme ud af det igen. Mange af pigerne færdes i et miljø, hvor det er anerkendt og respekteret, at sælge sig selv, og derfor kan det være svært at komme i kontakt med dem, som vil hjælpe vedkommende ud af det igen, når pigen måske bliver i tvivl om, hvor vidt hun i virkeligheden ønsker at være der. Lidt ligesom ludomanen, som opholder sig sammen med andre ludomaner, men som ikke involverer andre i deres afhængighed. Det bliver en ond spiral, hvor man bliver trukket ind i en verden, som på den ene side føles fascinerende og spændende og som på den anden side er fordækt og hvor mange af pigerne indbyrdes kæmper, med misundelse, bagtaleri, konkurrence og dobbeltliv. Uanset om erhvervet blev anerkendt, så ændrer det ikke på de fordomme der er, og derfor ville pigerne ikke nødvendigvis være mere åbne om deres erhverv, og det betyder, at mange af pigerne lever et dobbeltliv, som er både opslidende og nedbrydende, fordi man skal lyve om arbejde, penge, de ting man køber, dem man omgås og samtidig skal være i overskud og mentalt løftet, for at kunne yde den service, det forventes af dem på klinikkerne. Samtidig er det voldsomt kompliceret for mange af pigerne, at fungere følelsesmæssigt i parforhold ved siden af. Sex bliver en vare, som man kan levere på hjemmefronten, på lige fod med arbejdet. Mange kvinder har underlivssmerter, ikke mindst når 5-10 mænd har penetreret deres underliv på en 6-timers vagt. Man bliver øm, og mange af de kvinder, som jeg har haft i terapi, havde nærmest tvangstanker omkring badet, fordi de hver gang de havde været på arbejde, havde ritualer om afvaskning, for at få hver en fornemmelse og afmærkning vasket af. Fordi deres krop ikke var deres egen og fordi de derfor kunne opleve, at det var uden betydning, om sex var motiveret af lyst eller pligt, også i deres privatliv.

 

– Hvis du skulle give et råd til de piger, som ernærer sig som prostituerede, hvad skulle det så være. 

Jeg tror det er svært, at rådgive de kvinder, som allerede er i prostitution. Jeg er ked af at sige, at de piger der allerede har taget valget, højst sandsynligt ikke kan hjælpes, før de selv ønsker at komme ud af det. Til gengæld vil jeg gerne give regeringen et råd, og det er at tilbyde de prostituerede, som ønsker at komme ud af prostitution, gratis terapi og rådgivning, og helst hos psykologer eller terapeuter, som har viden om miljøet og de årsager og følgevirkninger prostitution har. Personligt startede jeg hos en psykoterapeut, som ikke havde noget som helst begreb om, hvad jeg havde været igennem, og hvor det var tydeligt, at hun ikke vidste, hvordan hun skulle forholde sig til de følger, som det havde haft for mig.

Til dem der overvejer at starte, vil jeg bare sige, at branchen ikke er så rosenrød, som man måske kunne forestille sig. Det er ikke ”Pretty Woman” og der kommer ikke nogen Richard Gere og redder dig. Pengene kan muligvis motivere dig til at starte, men for de fleste piger, flyver de penge hurtigere, end de er tjent. Du kan købe ting, der kan påvirke din selvtillid. Men indeni, hjælper de materielle ting ikke på noget som helst. Langsomt mister man troen på, at man kan stole på mænd, og hvis det allerede gør sig gældende, at du ikke stoler på mænd, og derfor ligeså godt kan prostituere dig, så ring i stedet og få en tid hos en dygtig terapeut. Jeg kan anbefale en masse, som kan være med til at vurdere, hvor vidt dit valg er taget på baggrund af selvværds-, psykologiske eller sociale problemer, eller om du virkelig er så afklaret omkring det, at du helt inde i sjælen, ved hvad du går ind til. – Jeg må dog tilføje, at det er umuligt at undgå at blive udsat for overgreb i det miljø, især fordi de mænd der begår overgrebene, kan være 100 % anonyme, og derfor ikke behøver at stå til ansvar for deres handlinger.

 

– Hvordan kom du ind i prostitution?

Jeg var 18 år gammel, da jeg første gang ringede til en massageklinik. Havde lært, at min seksualitet var attraktiv, og at jeg gennem den, kunne tiltrække mig en masse opmærksomhed. Derfor var det ikke nogen svær beslutning, at skulle tage penge for sex. Men klinikken afviste mig, og bad mig ringe igen når jeg var fyldt 21 år. Da jeg var 20 år ringede jeg til en anden klinik, og bildte dem ind at jeg var 21 år. Jeg havde min første vagt mindre end en uge efter.

 

– Fortalte du nogen om det?

Da jeg tog ud for at besøge klinikken var der bordelmutter, en telefondame og en massagepige til stede. Alle sammen anbefalede de mig på det kraftigste, ikke at fortælle nogen om det. De sagde, at jeg ville blive mødt med fordømmelse, og at jeg risikerede at fortryde mit valg. I dag tænker jeg, at de på manipulerende vis forsøgte at give mig mundkurv på, ikke i et forsøg på at fastholde mig i prostitution, men som et udtryk for deres stigmatisering. I dag tænker jeg, at de på en eller anden måde var med til at stigmatisere sig selv. Jeg havde ikke tænkt, at jeg behøvede at hemmeligholde min beslutning om at blive prostitueret, men valgte at gøre det, på grund af deres anbefalinger. For mig lå det jo i kortene, at det var den vej jeg skulle gå, så på det tidspunkt skammede jeg mig egentlig ikke over det. Skammen kom først senere.

 

– Hvem holdt du det hemmeligt for?

I starten holdt jeg det hemmeligt for alle. Både venner og familie. Men en veninde opdagede hurtigt at jeg havde flere penge end normalt, og da hun selv arbejdede som telefondame, faldt det hende naturligt at spørge mig, om jeg var blevet prostitueret. Det bekræftede jeg, hvorefter hun også begyndte at prostituere sig. I en lang periode havde vi hinanden, og brugte hinanden som dække. Til familie og andre venner sagde jeg, at jeg var begyndt at servere, og at det var derfor jeg ofte havde sene vagter. At jeg serverede sort, og tjente rigtig gode penge på det. Ingen stillede spørgsmålstegn ved det.

 

– Hvorfor holdt du det hemmeligt?

Jeg valgte at holde det hemmeligt, fordi de i starten anbefalede mig det. I virkeligheden tænker jeg i dag, at jeg måske ikke havde fået så mange psykiske problemer, hvis jeg tidligere havde involveret flere mennesker i det. Havde de vidst det, havde de måske tidligere kunne hjælpe mig ud af det, eller forstå, hvorfor jeg på et tidspunkt udviklede angst, depressioner, blev indlagt, overvejede selvmord og meget mere. Men jo længere tid der gik, jo sværere blev det også at sige højt. Miljøet stigmatiserede mig. Ikke samfundet, for jeg havde jo ikke mødt samfundets stigma, da ingen kendte til det. Men skammen voksede. Både som et udtryk for, at jeg ikke havde nogen at dele det med, andre end de piger jeg mødte i det miljø, som jeg delte erhvervet med, men også fordi det blev mere og mere svært, at sælge sig selv til de her mænd, som alene målte mig på mit udseende og min seksualitet. Det blev hult, at høre hvor lækker en røv jeg havde, eller hvor stram jeg var eller hvor fræk jeg var. Det gjorde mig mere og mere utilpas, men jeg havde ingen at dele utilpasheden med. Hvis jeg sagde det til bordelmutter, så sagde hun bare ”du trænger til at tage på ferie”, og så gjorde man det, og så vendte man tilbage til miljøet.

 

– Ændrede du dig, efter du begyndte at få penge for sex? (Og hvordan)

Ja, jeg ændrede mig. Ikke lige i starten. Og alligevel. Jeg væltede mig jo i penge, festede, shoppede, fyrede den af. Men jeg levede jo to forskellige liv. Mit ”normale” liv” og prostitutionslivet. Jeg kunne ikke blande disse verdener sammen og havde heller ingen interesse i det. Jeg ønskede ikke at involvere mig privat med de andre prostituerede, fordi jeg ikke ville risikere at nogen opdagede hvad jeg lavede.. Og kunne egentlig heller ikke rigtig forene mig med de overfladiske værdier, som dominerede i branchen. Der var enormt meget misundelse i branchen. Hvem tjente mest, hvem fik adgang til de bedste bordeller og så videre og så videre.

Langsomt fik jeg svært ved at skelne mellem mig og den rolle jeg spillede som prostitueret. Tog jo en maske på, når jeg ankom til bordellet og skulle være hende den lille frække, veloplagte og evigt lystne Malou. I virkeligheden var jeg jo bare Tanja. En genert og usikker pige, som jo bare gerne ville føle, at jeg var værd at elske. Jo mere jeg var i prostitutionsmiljøet, jo mindre elskværdig følte jeg mig. Jo mere beskidt, utiltalende og billig begyndte jeg at føle mig. Det påvirkede den private Tanja. Jeg begyndte at få mange nedture og depressioner. Tvangsvaskede mig hver gang jeg havde været på bordellet, fordi jeg følte at lugten fra bordellet ikke ville forlade mig. Kunne lugte mændene, selvom jeg lige havde været i bad, og gik så i bad igen. Kunne vågne om natten, grædende og depressiv, med tanke om at springe ud af vinduet. Og dagen efter mandede jeg mig alligevel op til at tage af sted til bordellet, fordi pengene var et nødvendigt onde. De var jo stadig afgørende for, om jeg var noget værd eller ej.

 

– Ændrede din livsstil sig? (Og hvordan)

Som prostitueret var det vigtigt, at man var velplejet. Det gjaldt både barbering/voksning, kunstige negle, frisør, øjenbryn, hår, undertøj og så videre. Derfor fyldte de ting rigtig meget i min hverdag. Alting begyndte at handle om mit udseende. Jeg begyndte at spise slankepiller, for at tabe mig, for i takt med at jeg væmmedes ved mændene, begyndte jeg også at væmmes ved mig selv. Jeg syntes jeg var tyk, på trods af, at jeg kun vejede 52 kg. Jeg sultestrejkede, hvilket gjorde at jeg blev fysisk dårlig, svimmel og utilpas. På et tidspunkt vejede jeg 48 kg., men mente stadig jeg var tyk og utiltrækkende. Mit selvværd ændrede sig, og blev mere og mere dårligt, jo mere jeg følte mig vurderet på mit udseende og min seksualitet.

 

– Var der nogen, der bemærkede det? (Og hvad sagde de?)

Der var ikke rigtig nogen der bemærkede det. Havde lært at holde en facade. Spille en rolle. Så jeg havde altid en løgnehistorie klar, hvis folk spurgte ind til noget. Når folk spurgte om jeg ikke havde tabt mig, så sagde jeg, at det var fordi der var så travlt når jeg ude at servere, at der ikke var tid til at spise. Men at det blandt andet var en af grundene til, at jeg tjente så godt, fordi vi løb virkelig stærkt. Jeg havde altid forberedt mig på spørgsmål der kunne komme. Så jeg aldrig kom til at vakle i mine historier. Men med tiden blev det så uoverskueligt, at holde styr på alle de historier, at det var nemmere bare at isolere sig, eller holde sig til den veninde jeg havde, som også var i det miljø, og så en telefondame, som jeg havde fået et rigtig godt venskab til. Over for dem behøvede jeg ikke at lyve. Og det var en lettelse.

 

– Kan du komme i tanke om en konkret situation, hvor du måtte lyve overfor nogen, du holdt af på grund af dit liv som prostitueret?

Jeg har måttet lyve for så mange. Hele min familie. Kunne ikke fortælle dem om de voldelige og seksuelle overgreb jeg oplevede i branchen. Kunne ikke fortælle dem hvorfor jeg var trist, deprimeret, selvmordstruende og blev indlagt. Alle var så bekymrede for mig. Husker den første gang min mor lod mig indlægge på Kommunehospitalet. Jeg havde grædt i døgndrift. Intet kunne hun stille op. Og jeg bad om at blive indlagt. Kunne jo ikke fortælle hende sandheden. Ville ikke skuffe hende, og fortælle hvad der var blevet af mig. Blev indlagt og var der nogle uger. Fortalte ikke en gang læger eller sygeplejersker sandheden. Men jeg fik ro fra det hele. Miljøet, mændene, sorgen, smerten og ubehaget. Da jeg kom ud, vendte jeg kort tid efter tilbage til miljøet. Jeg havde jo brug for pengene, for at kunne opretholde min levestandard.

Da mit misbrug toppede, var jeg i byen. Var kommet direkte fra bordellet, tog i byen, drak mig fuld, tog stoffer. Skulle til bryllup i familien dagen efter. – Men kom for sent til vielsen. Havde ikke sovet, var fuld og påvirket og kom iklædt det tøj jeg havde haft på i byen. Under bryllupsfesten var jeg løbende ude op toilettet for at tage kokain. Kunne ikke holde ud at være sammen med min familie. Skammede mig. Følte mig forkert og var angst for at blive opdaget.

 

– Hvad gjorde det ved dig at lyve?

Om det var løgnene eller skammen der gjorde at jeg fik det værre og værre, ved jeg egentlig ikke. Måske var det en blanding. Ingen kunne jo hjælpe mig, fordi jeg ikke fortalte sandheden. I virkeligheden ville jeg jo gerne ud af miljøet, men når jeg ikke fortalte om det til nogen, kunne jeg heller ikke få den hjælp jeg hungrede efter. Jeg var desperat efter penge. Pengene fortalte mig at jeg var noget værd, og jeg var bange for, at jeg ikke ville kunne undvære pengene. Men det sidste lange stykke tid blev jeg ligeglad. Tror at jeg begyndte at håbe, at det blev opdaget, så nogen kunne gribe ind. Men på det tidspunkt var jeg omgivet af mennesker, som enten tog stoffer, selv færdedes i det miljø, eller som selv var prostituerede. Og hvis man sagde til dem, at man ville ud af det, følte jeg ofte at jeg blev talt fra det. Som om man fastholdt hinanden i det, og beskrev det som om det var os” mod resten af verden.

I byen begyndte jeg at skræmme fyrene væk, ved at sige til dem, at jeg var prostitueret. Og oftest virkede det. Jeg blev træt af den tomme bekræftelse. Blev træt af det overfladiske liv, og savnede noget, som på det tidspunkt var udefinerbart for mig. Jeg fik oftere og oftere tanker om selvmord. Jeg skubbede min familie væk, fordi det var for hårdt at leve med løgne, konfrontation, og angsten for at blive opdaget. Det sidste halve jeg var i miljøet, havde jeg slet ingen kontakt med min familie. Det føltes nemmest sådan. Jeg var bange for at skuffe dem. Nok mest af alt fordi jeg var skuffet over mig selv. Skuffet over, at jeg var havnet her, og havde ladet min fortid styre mig i denne retning.

 

– Hvordan påvirkede det dig?

Det gjorde mig depressiv. Sårbar. Ensom. Jeg fik forskellige tvangshandlinger. Boede nærmest klinisk. Tingene skulle stå på bestemte steder, og måtte ikke blive rykket rundt på. Kunne bryde sammen, hvis tingene ikke stod som de skulle. Forsøgte at skabe en ydre kontrol, der skulle få mig til at abstrahere fra det indre kaos. Alt sammen udviklede det sig ekstremt, imens jeg var i prostitution. Og selvom nogle vil sige, at jeg allerede var ødelagt, inden jeg kom ind i prostitution, så er jeg ikke i tvivl om, at prostitutionen forstærkede mit selvhad. Jeg var reduceret til sædcontainer. Og den tanke var så skamfuld, at jeg til sidst var meget tæt på at tage mit eget liv.

 

– Hvornår fortalte du sandheden?

Min stedfar så mig en sen aften i København. Jeg havde været ude på en escorttur, og han kunne se jeg var hærget. Fik mistanke om at noget var galt, og tog kontakt til mig. Min verden brød sammen. Men på samme tid var det så forløsende, at jeg endelig kunne få den kærlighed, omsorg og støtte, som jeg så længe havde ønsket. Sammen tog vi kontakt til min mor, og der er ingen tvivl om, at det var en kæmpe bombe for mine forældre. De havde længe vidst, at noget var galt, men havde ikke i deres vildeste fantasi forestillet sig, at jeg havde prostitueret mig selv. Jeg havde skubbet dem længere og længere væk, og derfor var det svært for dem, at hjælpe mig. Fordi de viste, at jeg ville afvise dem, indtil den dag jeg selv var klar.

 

– Hvordan føltes det ikke at skulle lyve mere?

Det var en kæmpe lettelse for mig. Endelig gav det hele mening for min familie. At jeg havde haft det så svært de sidste par år. Pengene, forbruget, festerne og indlæggelserne. Som et puslespil der blev samlet, men som alligevel skulle splittes ad, for at blive samlet på ny, for at kunne samle mig selv op gennem terapi. Alle de overgreb jeg havde været udsat for i miljøet, kunne jeg endelig få luft for. Jeg kunne få dem italesat og bearbejdet. Alt det, som havde ligget og rodet rundt i mit indre, uden at få talt om det og få hjælp til at bearbejde det.

Først da jeg var ude af det, og fik det hele på afstand, gennemskuede jeg hvor destruktivt det hele havde været. Det var jo ikke en dans på roser, som jeg i en lang periode havde bildt mig selv ind. Pengene havde i virkeligheden ikke haft nogen som helst værdi for mig. Det hele handlede i bund og grund om, at føle mig værd at elske. Og på baggrund af min overgrebshistorie, blev prostitutionen bare en måde at gentage de mange overgreb på. Den var gennem min seksualitet jeg havde følt at nogen ville mig, og det havde prostitutionen jo i en lang periode bekræftet.

 

– Hvordan reagerede dine omgivelser?

Mine nærmeste har aldrig dømt mig. De har altid haft forståelse, på trods af forundring, over for mine handlinger. Det hele gav jo mening, når jeg fortalte hvorfor det overhovedet havde været en mulighed for mig, at gå ind i prostitution. Jeg var grænseløs.

Det var først da jeg valgte at stå frem for nogle år siden, at jeg for første gang mødte fordømmelse. De mænd og kvinder, som ønsker at fastholde prostitution, hånede mig, truede mig og nedgjorde mig gennem svinske mails. Først følte jeg at miljøet stigmatiserede mig. Efterfølgende blev jeg stigmatiseret, fordi jeg bare en svag luder, der ikke kunne tåle mosten. Og havde man formuleret det på en sober måde, så ville jeg havde været enig. Jeg var svag i den forstand, at jeg ikke længere kunne skubbe mine følelser og mit selvhad til side. Jeg havde brug for at lære mig selv at kende, lære at sige fra og sætte grænser. Og heldigvis, kunne jeg ikke længere tåle mosten. Det var jo det der blev starten på en fantastisk udvikling, et hav af uddannelser og en masse viden og erfaring der gør, at jeg i dag kan hjælpe andre mennesker.

-Synes du forholdene for prostituerede er gode nok, og er det godt at prostitution er lovligt?

Nej, jeg synes ikke forholdene er gode nok. Jeg synes det burde være forbudt at kunne købe sig til sex med et andet menneske. Der er alt for mange kvinder i den branche, som ikke trives med det de laver, og dem burde man beskytte, ved at kunne dømme sexkøberne. Jeg er godt klar over, at prostitution ikke ville forsvinde, og det skulle man jo så naturligvis gøre en særlig indsats for at undersøge og være opmærksom på. Men at tillade og acceptere, at mænd kan købe sig til sex med et andet menneske, det er det samme som at sige, at en mand har ret til og krav på sex, og det er fuldstændig forrykt. Ingen mennesker har ret til sex med et andet menneske. Samtidig synes jeg det er et utrolig dårligt signal at sende, både til drenge og piger, at kvinder har mulighed for at sælge deres egen seksualitet, og at mænd har ret til at købe den. Personligt synes jeg det er et svaghedstegn, når man køber sig til sex, og kvinder i prostitution fortjener så meget bedre, end at stå til mål for mænds overskyggende seksuelle behov.

 

– Kunne vi gøre mere for prostituerede?

Ja, jeg mener i høj grad at vi kan gøre mere for de prostituerede. Mange eks-prostituerede kommer ud med en masse ar på sjælen. Samtidig har de ofte økonomiske og sociale problemer, hvorfor disse kvinder burde have ret til gratis psykologhjælp, uden begrænsning. Der er efterhånden ved at blive iværksat en række exit-programmer for både nuværende og tidligere prostituerede, men om det er tilstrækkeligt, det er jeg ikke helt sikker på. Ofte er der begrænsning på antallet af samtaler, som de her kvinder bliver tilbudt og derudover er der fra statens side stort fokus på, at gøre folk arbejdsparate så hurtigt som muligt. Og jeg er bange for, at det står i vejen for, at kvinderne får den hjælp de har brug for, og som ofte kan være langvarig. Samtidig er det svært for de prostituerede at gennemskue det voldelige i prostitution, hvis Regeringen ikke sender et tydeligt signal om, at det køberne gør, er forkert.

 

Links til relevante artikler, som kan anvendes:

http://bordellet.politiken.dk

http://politiken.dk/debat/debatindlaeg/ECE1917299/det-var-uvaerdigt-voldeligt-og-ufrit-at-saelge-sig-selv/

http://politiken.dk/indland/ECE1916737/tidligere-prostitueret-folk-vil-helst-tro-prostitution-er-seksuelt-frigoerende/

http://www.dr.dk/Nyheder/Tema/2014/Koebesex/Forside.htm

http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2014/05/05/05094911.htm

 

 

 

 

Hvad synes du?

Skriv en kommentar

Follow

Get every new post on this blog delivered to your Inbox.

Join other followers: